Videnskaben har fundet den bedste langsigtede slankekur

I stedet for at holde sig fra fedt, skal man hellere lade kulhydraterne ligge, når man vil tabe sig. Det konkluderer et hold af amerikanske forskere, der har analyseret 53 langtidsstudier med mere end 68.000 deltagere.

Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift ’The Lancet Diabetes & Endocrinology Journal’. Her argumenterer forskerne for, at det ikke har langvarig gavnlig effekt at dyrke low-fat-slankekure frem for kure, der indeholder fedtholdige produkter.  

LÆS OGSÅ: Skal jeg være bange for at gå sukkerkold?

”Der er ingen god dokumentation for at anbefale fedtfattig kost,” skriver forskerne i deres analyse.

I undersøgelsen har forskerne henover et år studeret vægtforandringerne mellem personer low-fat-cost kontra personer på slankekure, hvor man gerne måtte spise fedtrige fødevarer som ost og smør.

Her sås det, at deltagerne på den kulhydratfattige slankekur i gennemsnit tabte sig et kilo mere på et år end dem, der fulgte en low-fat-kur.

Middelhavskuren er en god langsigtet løsning

Arne Astrup, professor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet og forfatter til flere slankebøger, er på linje med forskernes resultat og påpeger, at nyere litteratur bakker op om den ikke-fedtforskrækkede tilgang.

”Det er et paradigmeskift. Igennem mere end tyve år i branchen har vi sagt, at folk skulle holde sig fra fedt, hvis de ville tabe sig,” siger Arne Astrup.

”Men nu viser fedtet sig så ikke at spille en stor rolle, som hidtil antaget, men at det tværtimod er kulhydraterne i sig selv, der er afgørende for, at man taber sig.”

LÆS OGSÅ: Atjuh: Er du forkølet? Her er 5 ting du kan gøre for at blive rask

En fundamental grund, til at kulhydrater sætter sig på kroppen, er, at de mætter mindre, påpeger Arne Astrup. Man spiser oftere og som regel også mere pasta, kartofler og andre stivelsesrige fødevarer, end man spiser proteiner og fedtholdige produkter.

En kur rig på fedt og protein og med begrænset indtag af kulhydrater er Middelhavskuren, der ligner kosten fra lande som Italien, Frankrig og Spanien. Her er kød, olier, grønt og af og til – men i begrænsede mængder – brød og pasta.

Dog påpeger Arne Astrup, at der er stor forskel på menneskers kroppe, hvor kulhydrater, fedt og proteiner binder sig forskelligt. Derfor er det ikke beviseligt, at alle på slankekur opnår de samme resultater på henholdsvis en fedt- eller kulhydratfattig kost.

Endnu nogle bump på vejen

I tidsskriftet ’The Lancet Diabetes & Endocrinology Journal’, hvor analysen er udgivet, pointerer seniorforsker i kroppens biologi Kevin D. Hall også, at man skal være opmærksom på, at vægtforskellen på et kilo trods alt ikke er særlig stor.

Årsagen til resultatet er, at man sjældent er på kur i et helt år, men ofte i seks-otte måneder, hvorefter man gerne samler et par kilo på kroppen igen. Forskerne har valgt først at måle efter et år, og derfor resultaterne ikke samlet ind på det tidspunkt, hvor vægttabet var tydeligst, men snarere dér, hvor personen, der havde været på kur, er ved at finde nogle af sine gamle vaner igen.

LÆS OGSÅ: 5 fejl kvinder begår, når de vil være sunde

Det siger altså i stedet noget om, det stadig er svært at holde vægten i længden.

Arne Astrup fremhæver, at man skal være opmærksom på, der endnu mangler evidens netop på det rigtig langsigtede område.

”På trods af at alt peger i retning af, at en fedtholdig kost ikke feder som kulhydrater gør, så er der stadig ikke forsket meget i, hvordan man fastholder slankekurer og vægttab på lang sigt,” siger han.

LÆS OGSÅ: Maiken droppede løb - og tabte sig

LÆS OGSÅ: Lider du af uro i benene? Så mangler du måske dette i din kost

LÆS OGSÅ: "Jeg tog 14 kilo på, og i et halvt år gemte jeg mig derhjemme"