opvarmning

Det sker i kroppen, når du varmer op

Hvis du er god til at varme godt op inden træning, kan det både være med til at forebygge skader og øge din præstation. Se her, hvordan!

Hvad sker der...

… I musklerne?

Når vi bevæger vores muskler, øges behovet for energi, og musklerne aktiverer derfor de systemer, der står for energiproduktion.

Dette medfører en stigning i temperaturen, hvilket får de kemiske reaktioner til at gå hurtigere og dermed bliver musklerne mere smidige og får en bedre evne at trække sig sammen.

Desuden udvider blodkarrene sig, så der kan transporteres mere blod til musklerne, og musklerne kan optage mere ilt og næringsstoffer fra blodet. Dette giver øget aktivering af musklerne, når vi træner, og bidrager til, at vi kan præstere mere.

… Med pulsen?

Når vi er aktive, kræver musklerne mere ilt og næringsstoffer, end når vi hviler. Både ilt og næringsstoffer når musklerne via blodet, og mængden af blod, som hjertet pumper ud, og som kroppen forbruger, stiger når musklerne arbejder. For at øge transporten skal hjertet arbejde hårdere og hurtigere, og derfor stiger vores puls.

Sådan varmer du op

Opvarmning handler om at forberede kroppen til at gennemføre den træning, du har planlagt. At skabe gode forudsætninger for at præstere bedst muligt og forebygge skader.

Hvordan gør du

Som hovedregel skal opvarmningen altid være stilet mod, hvad du skal dyrke af motion. Start med en generel opvarmning, inden der afsluttes med en specifik del, hvor du udfører det samme, som du skal i hoveddelen, men med en lavere intensitet. Øg intensiteten gennem opvarmningen, så er du godt rustet, når du skal i gang.

Løb eller styrketræning?

I forbindelse med løb kan du for eksempel lægge langsomt ud og gradvist øge temperaturen og få pulsen til at stige og musklerne til at blive varme. Før styrketræning er en generel opvarmning som for eksempel roning en god idé efterfulgt af opvarmning af de muskler, der skal trænes – for eksempel med nogle lettere udgaver af de øvelser, du skal træne til selve styrketræningen.

Er overgangen fra hvile til træning for hurtig, kan kroppen ikke nå at omstille sig og give musklerne nok ilt, og den vil heller ikke kunne fjerne de affaldsstoffer, som musklerne producerer hurtigt nok. Det kan føre til, at du hurtigt bliver forpustet. Varmer du op stille og roligt, vil nervesystemet og hjertet bedre kunne følge med, og kroppen bliver derfor bedre rustet til fysisk arbejde end uden opvarmning.

… Med sener, led og bindevæv?

Når vi varmer op, bliver sener, led og bindevæv lidt mere fleksible. Dette sker som følge af den temperaturstigning vi får under opvarmningen og er medvirkende til at vores krop kan modstå større belastning.

... Med teknik og bevægelighed?

Når man taler om opvarmning, taler man bl.a. om såkaldt specifik opvarmning, som kan være med til at forbedre både teknik og bevægelighed. Specifik opvarmning går ud på at udførede samme eller en lignende bevægelse, som den du vil udføre til træningen.

Fx vil man som fodboldspiller have specifikt fokus på at varme hofter og ben op. Så får nervesystemet og hjernen mulighed for at forbedre koordinationen ved at aktivere de rigtige muskler på det rigtige tidspunkt i bevægelsen. Samtidig er du mentalt forberedt på, hvad du skal, og det kan også føre til, at du præsterer bedre.

… Med præstationen?

En god opvarmning kan påvirke vores præstation i meget positiv retning. Temperaturstigningen, når vi varmer op, får vores muskler til at reagere hurtigere og bevæge sig hurtigere, ligesom vi får øget mobilitet og styrke. Samtidig kan opvarmning bidrage til øget koncentration og få os i den rigtige stemning før træning eller kamp. Det kan også have en god effekt på præstationen.

… Med risikoen for skader?

En god opvarmning inden træning kan have en skadesforebyggende effekt. Motion og sport kan blandt andet indebære hurtige bevægelser, at vi udfordrer vores led og store ydre belastninger, der medfører en vis risiko for skader. Ved at varme godt op, forbereder vi muskler, bindevæv, led og sener på aktivitet, hvilket mindsker risikoen for skader.

… I hjernen?

Når vi varmer op, sker der flere ændringer i hjernen, hvilket betyder, at vi er bedre forberedt til den kommende motionsform. Som nævnt kan du blandt andet blive hurtigere, få bedre teknik og øge din præstation ved opvarmning. Samtidig frigiver kroppen endorfiner, som kan gøre os mere motiverede for at træne.

Eksperter:

  • Kristin Blytt Kaurstad er idrætsfysiolog og fysisk træner for diverse tophåndboldhold i Norge.
  • Håvard Hamarsland har en doktorgrad i idrætsfysiologi fra Norges Idrætshøjskole.
  • Espen Tønnesen er professor i træningsvidenskab.