Er din hverdag også lidt for travl, så skal du prøve dette

Hamsterhjulet kører for mange af os rundt og rundt og hiver os med, uden at vi egentlig tænker over det. Vores hjerner har sat sig på automatpilot med styring mod regelmæssige arbejdstider, en månedlig løncheck og faste udgifter. Nogle af os befinder os måske helt okay dér i hjulet. Andre gør ikke.

For måske kører det så hurtigt, at vi ikke længere kan mærke os selv – at vi faktisk ikke er opmærksomme på, hvordan vores liv og den måde, vi har indrettet det på, påvirker os følelsesmæssigt. At vi er ramt af et præstationspres, som bare fortsætter, fortsætter, fortsætter ... Er det tilfældet for dig, er du ifølge læge og forfatter Imran Rashid blevet opslugt af den målbare tilværelse, som kan ende med mental mistrivsel.

"Hvis du arbejder og knokler derudad uden at tænke på, hvordan du har det, når du arbejder, så bliver du påvirket i en negativ retning. Vi bliver nødt til at fokusere på at finde glæden i nuet fremfor at jagte den forkromede livslykke, som vi er blevet bildt ind, at vi opnår, hvis vi arbejder nok. Helt fra barnsben har vi fået printet ind, at vi skal blive til noget. At vi kun har værdi, hvis vi kan tjene penge. Vi løber efter et lykkebegreb, som andre har opstillet for os, og det betyder, at vi bliver fartblinde overfor, hvad der gør os glade. Du skal ikke kun finde glæden i slutningen af måneden, fordi du kan købe ting for penge. Det er ikke det, lykken og livet handler om", siger Imran Rashid.

For at kunne dreje væk fra den fartblinde vej skal vi finde vores mærkbarhed igen, siger Imran Rashid. Et begreb, han mener, er afgørende for os alle sammen at få indsigt i, hvis vi skal kunne skabe det liv, som passer bedst, til de mennesker vi er.

"Mærkbarhed er det følelsesmæssige aftryk, som verden rundt om dig sætter på verden indeni dig. Det kan bedst beskrives med et eksempel, som vi er verdensberømte for, nemlig hygge. Hygge er ikke noget, du skaber i dig selv, det er noget, omgivelserne former i dig ved, at der skal være nogle bestemte ting som stearinlys mad eller musik til stede, når du skal hygge dig. Mærkbarhed er den måde, verden taler til os på mellem linjerne, og som sætter et følelsesmæssigt aftryk."

Træf bevidste valg

Mærkbarhed er altså det, der giver os en følelsesmæssig forbindelse til verden omkring os. Det, der gør, at vi er i sync med den verden, vi lever i.

"Måden vores følelsesapparat er på, er et resultat af mærkbarhed. Hvis vi oplever, at vi bliver understimuleret følelsesmæssigt, fungerer følelsesapparatet på den måde, at vi visner. Vi bliver depressive og angste. Omvendt kan vores følelsesapparat blive overstimuleret, hvis vi kører derudad uden at tænke over, hvordan vi har det. Så minder følelsesapparatet om et hus, hvor alle elektriske apparater er i gang på samme tid. Til sidst springer sikringerne, og vi går ned med stress. Du bliver formet af den verden, du er en del af, og derfor bliver du nødt til at træffe nogle bevidste valg om hvem og hvad, der skal påvirke dine følelser. Gør du ikke det, kan du ikke være sikker på, hvordan dit liv vil forme sig", siger Imran Rashid.

Det er nu halvandet år siden, at corona første gang lukkede Danmark ned. Og dermed vores mulighed for at være sammen med venner, gå regelmæssigt på arbejde, dyrke sport i sociale sammenhænge og alt andet, der involverede for meget menneskelig kontakt. Sådan en måde at leve på hjælper ikke på manglen af mærkbarhed. Tværtimod.

"Corona har givet os et indblik i, hvordan et liv uden andre mennesker kan se ud – i hvordan det er at leve i en verden, hvor vi, fra vi vågner, til vi går i seng, alene bruger tid i den digitale verden, fordi det er det eneste, der stimulerer vores følelser. Problemet er, at vores følelsesmæssige apparat slet ikke bliver stimuleret godt nok. Du føler måske, at du har været i kontakt med andre mennesker via Zoom og Skype, men i sidste ende har du siddet alene og trykket på kontakter og analyseret det, der sker på en skærm. Det er en fattig oplevelse i forhold til det sanseapparat, du har", siger Imran Rashid og påpeger, at den digitale interaktion på ingen måde stimulerer vores følelser godt nok.

"Socialisering på digitale medier er socialisering på dåse. Det svarer til at spise tyggegummi og prøve at blive mæt af det. Det smager af noget, men det er ikke det samme som at spise rigtig mad. Vi lever i mødet med andre mennesker, fordi vi her føler os set og anerkendt, og fordi vores følelsesmæssige apparat bliver stimuleret", siger Imran Rashid og sammenligner os mennesker med køkkenhaver.

"Små mentale køkkenhaver, hvor vores følelser gror. Andre mennesker planter deres frø i den her køkkenhave, ligesom vi planter frø i andres køkkenhaver. Det er med til at skabe kærlighed, omsorg og tryghed, men kun hvis vi husker at vande de frø."

Glem dig selv

Det ser heldigvis lysere ud nu, når man ser på coronapandemiens indvirkning på verden. Men hvad med hamsterhjulets indvirkning på os? Er der også lys i det fjerne, hvis vi gerne vil stå af? Ja, siger Imran Rashid. Filmen kan sagtens spoles tilbage og startes forfra, hvis vi bare er opmærksomme på det.

"Helt ordinært skal du søge hverdagsglæden. Du skal finde ud af, hvad du kan lide at lave, og i hvilken situation, du glemmer dig selv. Hvad giver dig en følelse af fordybelse, forbundethed og formål? Det kan være at dyrke sport, læse en bog eller gå ud i naturen. Alt det, der får skruet ned for tankevirksomheden og op for følelsesapparatet. Det er det, jeg kalder mærkesager. Vi ved, at når mennesker oplever det her flow, er de mere lykkelige, føler en højere livskvalitet og bliver mindre stressede."

Det lyder nemt, men er vel i virkeligheden ret svært? Ikke altid, mener Imran Rashid. Når først vi har mærket glæden ved at glemme os selv, vil vi nemlig nødigt undvære den igen.

LÆS OGSÅ: "Jeg vil så gerne have det godt med mig selv og nyde mit liv, men det gør jeg bare ikke"

"Når folk begynder at lave noget, som føles virkelig rart, og som stimulerer deres sanser, vil mange opleve, at de ikke kan leve foruden det. Derfor behøver det ikke at tage lang tid at skifte spor, men det kræver, at du bevidst vælger, hvilke ting du vil bruge tid på, og hvordan du former dit liv. Du skal indrette dine omgivelser, din arbejdsplads og din verden ud fra din mærkbarhed, siger han og slår fast, at der selvfølgelig også er mange, der trives med at have travlt og arbejde meget."

"Hvis du trives i den travle tilværelse, du har, er det jo fantastisk, du skal bare altid huske, at det er vigtigt, at du også laver noget, hvor du glemmer dig selv og dit arbejde. Vi skal have fokus på de vedvarende energikilder, som ikke forbruger eller kræver noget af os. Relationerne og mærkesagerne. Dem skal vi lære at sætte pris på, fremfor det vi ikke har. Hvis vi sælger vores humane ressourcer på arbejdsmarkedet for at forøge købekraften i starten af hver måned, så er det samme logik, der brænder planeten af, som brænder os af. Vi forbruger mere, end vi har behov for. Skru ned for bekymringerne og op for følelsesapparatet."

"Jeg har endnu til gode at møde dem, som har det godt uden, at de samtidig har nære og dybe relationer. Det er derfor, at mennesker er en forudsætning for, at mennesker trives."