”Jeg føler mig ikke hjemme i min kærestes hjem”

Anita og Mikkel har opsøgt ”hjælp i tide”, som de selv formulerer det. De har det godt sammen, fungerer godt både seksuelt, venskabeligt og i deres praktiske liv, de er et velfungerende par med mange ressourcer og bevidsthed om deres styrker og svagheder, men der er alligevel noget, der generer lidt.

Fortæl mig lidt om jer og jeres parforhold?

Anita starter: ”Jo, men vi har kendt hinanden en del år, og vi har begge været i ægteskabslignende forhold før, vi har begge børn fra tidligere, og vi bor derfor hver for sig. Vi skiftes til at bo i det ene eller det andet hjem, når vi ikke har børnene , så vi ses ikke så meget i børneperioderne og er så sammen hele tiden i de børnefri uger, det fungerer super, selvom det er lidt anstregnende at flytte rundt. Vi har det som sagt godt, men vi har lidt problemer i kommunikationen, og det vil vi gerne tage vare på, inden det bliver et problem.”

Kan I fortælle om en situation, hvor det går galt i kommunikationen?

Mikkel fortsætter: ”Når vi mødes efter at have været med børnene, så starter det meget godt, vi hygger og spiser og får et glas vin og kommer ligesom i kontakt med hinanden, men så starter vi ret hurtigt med at småsnerre af hinanden og sådan bide lidt, det er ikke rigtige skænderier, men mere sådan noget småstikkeri.”

Kan I komme med et eksempel?

Anita: ”Ja, for eksempel i sidste uge, hvor jeg var kommet hjem til dig og var ved at pakke mine ting ud og indrette mig, mens du lavede mad. Vi småsnakkede lidt, og så følte jeg, at du trak dig og blev fjern. Og når jeg spørger dig, om der er noget galt, svarer du kort for hovedet, og jeg synes også, du sådan opdrager lidt på mig a la ”skal den ligge der?” eller ”nå man kan da se, du er kommet …”.

Mikkel: ”Ja, det er korrekt, og når du spørger, om der er noget galt, bliver jeg lidt irriteret over, at du sådan maser på og ikke kan tage den lidt med ro, og så synes jeg også, du starter med at lave om på en masse ting hjemme …"

Gør begge steder til jeres steder

Hvordan føler I jer egentlig hjemme i hinandens hjem?

Mikkel: ”Jeg føler mig super godt hjemme i Anitas hjem, det er ligesom at komme lidt på ferie, meget hyggeligt sted, og når vi er der, går vi meget på cafe og ud til koncerter og lignende, da der er et godt kulturmiljø … så det er meget nemt.”

Hvad med dig, Anita?

”Tjo, jeg føler mig såmænd meget godt tilpas, når vi er hos Mikkel, men jeg føler mig måske ikke så fri til at være mig selv? Jeg føler ligesom, at jeg skal passe på ikke at fylde for meget."

Hvordan er det at føle sådan?

”Jamen det er da meget frustrerende”, siger hun og smiler stille.

Mikkel tager hendes hånd:

”Jamen søde skat, du skal da føle dig hjemme hos mig, det er jo også dit sted."

Anita: ”Jamen jeg føler ikke, det er mit sted, jeg føler, det er dit sted, altså som om du synes, det er dit sted, og det gør, at jeg ikke helt føler mig hjemme …”

”Det er jo også mit sted …”, siger Mikkel.

Læs også: Skændes I også over to-do-listen?

Det er jo JERES steder, fordi I ejer hver sit sted, men fordi I har valgt at leve, som I gør, på grund af børnene, tror jeg, det er vigtigt, at I beslutter at gøre begge steder til JERES STEDER. Hvordan kan I det?

Anita: ”Altså det ville være dejligt, hvis jeg kunne sætte mit præg på dit ”vores sted”, måske hænge et par billeder op og plante lidt i haven?"

Mikkel: ”Jamen det ville da være en kæmpe fornøjelse, det skal du da bare gøre!”

Anita: ”Men det har jeg ikke turdet gøre, jeg har været bange for at trænge mig på …”

Mikkel: ”Du trænger dig ikke på – jeg elsker dig”.

Anita følte sig ikke hjemme i Mikkels hjem, og hun havde ikke opdaget, at det faktisk fik hende til at føle sig ufri og en smule irriteret på Mikkel, og den energi forstyrrede deres samvær. De aftalte, at hun får frit råderum til at ”indrette sig” og ændre på ting, så hun kan føle sig godt tilpas og dermed opnå føleelsen af afslappethed, tryghed og at høre til.

Da vi mødtes næste gang, havde de nye erkendelser skruet ned for konfliktniveauet og op for samhørigheden og friheden i parforholdet.