smartphone

"Jeg var blevet afhængig af at tjekke telefonen"

Pernille Caroline Lotus er31 år, direktør og ejer af Wellnessdeal.dk og ersmartphoneafhængig.

FØR

– Facebook, Instagram, Twitter, emails. Jeg har et job, der lægger op til, at jeg er online døgnet rundt, og min Facebookprofil har i mange år været det sidste, jeg tjekkede, inden jeg lagde mig til at sove – dog sætter jeg telefonen på lydløs om natten. Jeg driver en webbaseret onlineshop, hvor jeg sælger wellness til kvinder og har desuden en side på Facebook, hvor mine kunder har mulighed for at kommentere eller stille spørgsmål til mine produkter 24/7, så min telefon er således også mit arbejdsredskab.

– Jeg kunne godt se, at jeg var blevet tiltagende afhængig af at tjekke telefonen for mails, beskeder og Facebook-opdateringer, minimum hvert tiende minut og sommetider oftere. Nogle gange var det også bare, fordi jeg kedede mig, fordi jeg skulle mødes med en veninde på café, som var forsinket, eller fordi trafiklyset skiftede til grønt… Ja, selv når jeg havde fri og var med min kæreste på spaophold eller ferie, brugte jeg telefonen flittigt til at fotografere og uploade billeder på Instagram og Facebook.

LÆS OGSÅ: Her er dine tidsrøvere 

DET GJORDE HUN

Blev bevidst om at lægge telefonen væk.

NU

– Jeg er blevet mere opmærksom på min afhængighed, og når der indimellem fra Pernille Caroline Lotus, 31 år, direktør og ejer af Wellnessdeal.dk. DEN smartphoneafhængige min kæreste eller venner falder en bemærkning om, at jeg altid er online og ikke laver andet, kan jeg da godt få dårlig samvittighed og tage mig selv i ikke at være 100 procent til stede. Så hvis min kæreste og jeg har besluttet at have tid sammen og f.eks. se en god film, lægger jeg helt bevidst telefonen i et andet rum, så jeg ikke har den lige ved hånden og lader mig distrahere eller friste til at være online. Men jeg skal stadigvæk tage mig selv i at være ”på”.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du mobiltelefonen bakteriefri

Mit bedste tip

Sluk din iPhone efter kl. 22.00, og når du ser tv og er ude.

Smartphones kan give såkaldt ”psykoaktiv” afhængighed, som skyldes det emotionelle kick , du får af social kontakt og aktivitet, lidt ligesom shopping. Men helt ulig fysisk afhængighed som f.eks. alkohol, tobak og mad.