Katrine Nim Bruhn: "Hvis jeg ikke stopper op, vælter jeg mentalt"
Katrine Nim Bruhn har svært ved at gøre noget halvt. Uanset om det er i vægtløftning eller som deltager i tv-programmet ”Korpset”, kan hun blive helt opslugt af mål og kontrol – indtil hun pludselig stopper op og tænker: ”Hvad skete der lige dér?”.
Sundhed var i mange år et område, som jeg følte, at jeg kunne have fuld kontrol over. Det var det sted, hvor jeg havde en fornemmelse af, at jeg klarede mig godt. Derfor skabte jeg en identitet omkring mig selv som hende ”den sunde”. Hende, der trænede ekstremt meget. Hende, der spiste meget sundt. Hende, der ikke gik så meget i byen og ikke rigtigt var med i det sociale. Jeg prioriterede generelt at være ”hende” ret meget – også lidt for meget.
Efter gymnasiet fik jeg øjnene op for vægtløftning. Det passede perfekt til mig. Der var endnu mere, som jeg kunne kontrollere, og her var det helt legit. Kontrol var ikke sygeligt her, fordi det er en del af vægtløftning, at man skal være meget opmærksom på kost, vægt og træning for at holde sig til vægtklasserne. Jeg var dog noget mere kontrollerende, end hvad jeg i dag har lært, at jeg behøver at være.
Med tiden har jeg fundet ud af, at jeg bliver nødt til at stoppe op en gang imellem, fordi jeg er, som jeg er. Det er med fuld fart fremad – go, go, go! Og så er det ofte først på bagkant af det, at jeg tænker: ”Hvad skete der lige der?”. Jeg kan ikke gøre noget halvt. Alt skal være perfekt. Så hvis ikke jeg stopper op, kører jeg mig selv ned, og så er det, at jeg vælter mentalt. Så krøller det op indeni mig, og jeg kan få stresssymptomer og fragmenter af angstanfald. Derfor øver jeg mig på at træde et skridt tilbage, trække vejret og se på situationen derfra.
Dermed ikke sagt, at jeg er i konstant balance i dag, for jeg vil stadig det hele. Jeg har lidt svært ved at lægge det væk. Derfor tror jeg heller ikke, at jeg nogensinde kommer til et sted, hvor der er helt ro på. For når der dukker en eller anden fed mulighed op, glemmer jeg lynhurtigt, at jeg egentlig prøver at være mere balanceret, og så kører jeg derudad igen.
Min deltagelse i ”Korpset” er egentlig et meget godt eksempel på netop det. Da jeg sagde ja, havde jeg lige fejlet en OL-kvalifikation på trods af, at jeg havde trænet enormt struktureret og var i mit livs form.
Jeg tænkte, at det ville være godt med en pause fra vægtløftning. Og det var enormt godt, men undervejs gik det op for mig, at jeg jo bare gjorde det samme igen. Nyt mål, ny ekstrem. Men jeg bliver lidt klogere hele tiden og er meget bevist om det. For jeg skal være glad indeni – det er det, der er sundhed for mig nu.
