Forstår du dine drømme? De fortæller nemlig mere om dit følelsesliv, end du tror
Hvis du drømmer, at du falder, er til eksamen, taber dine tænder eller noget helt fjerde, så prøv at tolke indholdet og følelserne. Der er nemlig vigtig viden om dit følelsesliv gemt i nattens drømme, siger drømmeforskere og psykologer.
"Vi kan sammenligne vores drømme med en e-mail, som vi sender til os selv, når vi sover. Når vi vågner om morgenen, kan vi være fulde af forundring over de billeder og følelser, som drømmen indeholdt," fortæller psykolog Lisbeth Holter Brudal og fortsætter:
"Vi spørger måske os selv: Hvad havde den drøm med mig at gøre? Og det kan faktisk vise sig, at drømmen netop har noget med os og der, hvor vi er i livet at gøre," siger hun.
For drømmene kan ifølge psykologen hjælpe os med at lære os selv bedre at kende.
"Indholdet i e-mailen til os selv består af billeder og følelser. Nogle drømme gør stærkt indtryk. Og vi kan lære os selv bedre at kende, hvis vi forsøger at tolke indholdet og følelserne," siger Lisberth Holter Brudal, som udover at være psykolog også er medforfatter til bogen ”Drømmens psykologi”.
Almindelige drømme
Drømmene udvikler sig gennem livet, fortæller søvnforsker Janne Grønli. Børn drømmer for eksempel lidt anderledes end voksne.
"Der er kun lidt bevægelse og følelser i børns drømme. I en alder af tre-fire år drømmer de mere om dyr end mennesker, og efterhånden som børnene når skolealderen, får dyrene flere menneskelige træk," siger Janne Grønli, som er tilknyttet Universitetet i Bergen.
Mens børn altså drømmer mest om dyr, er det at flyve, stå på toppen af en høj bygning og blive jaget af vilde dyr nogle af de drømme, som går igen hos voksne.
"Det er, fordi vi mennesker ligner hinanden, og vi drømmer om det, som vi oplever som vigtigt i vores liv," siger Roar Fosse, psykolog og drømmeforsker ved Vestre Viken Helseforetak.
Han forsker i, hvordan hjernen påvirker vores oplevelser og drømme, og han fortæller, at hjernens limbiske system og amygdala er særligt aktiveret, når vi drømmer. Det er områder i hjernen, der handler om opmærksomhed og følelser.
"Det, du føler efter at vågne fra en drøm, er måske det, du bør undersøge. Drømmen kan fortælle dig noget om dit følelsesliv, selv om den umiddelbart opleves som underlig," siger Fosse.
Annonse
Stress kan påvirke
Annonse
Drømmeforsker Roar Fosse ser på drømme som en slags opsamling af det, som er betydningsfuldt i livet:
"Drømmene hænger sammen med det, vi oplever om dagen, men drømmene tager ofte en anden form," siger han.
Har du en stressende hverdag, er det for eksempel naturligt, at du tager det med dig ind i din drømmeverden.
"Er du ekstra sårbar i en periode, kan du drømme ekstra meget. Og sover du for lidt, er det ikke lige så let at huske det, du har drømt om," siger han.
Janne Grønli fortæller, at stress, søvnmangel og nogle former for medicin kan ændre drømmen og gøre den mere følelsesmæssig. Og det kan have en lidt uheldig sideeffekt.
"Er drømmen meget livlig eller emotionel, kan hjernen blive særligt aktiv, og det kan føre til, at du vågner. Det samme sker, hvis lugt, lyd, berøringer og følelser i rummet indgår i drømmen."
Som regel påvirker drømme dog ikke kvaliteten eller længden på søvnen.
Bearbejder indtryk
Vi drømmer i alle søvnfaser, men glemmer hurtigt, hvad vi egentlig har drømt om.
"Hvis du spørger andre, hvad de drømte om i nat, vil nogen måske kunne svare, men mange af os kan ikke huske drømmen, eller at vi har drømt. Faktum er, at vi glemmer 90 procent af vores drømme. Fem minutter efter, at hjernen er vågnet, er halvdelen af drømmen glemt, ti minutter efter opvågning husker man kun ti procent," fortæller Janne Grønli.
I REM-fasen oplever vi de livlige drømme. Vi drømmer gerne mere i billeder og farver under denne søvnfase.
"Det er en aktiv søvnfase, og hjerneaktiviteten ligner den aktivitet, vi også har, når vi er døsige og er på vej til at sove," siger Janne Grønli.
Drømme kan forklares ved en tilfældig aktivering af minder og følelser, og "handlingen" springer gerne fra en situation til en anden.
"Du kan godt drømme om minder, du for nylig har tænkt på. Så kommer de pludselig igen i drømmen. Det kan også ske med en følelse, som netop har været aktiv, og så trigges mindet i hjernen. Det er, fordi følelsesområdet i hjernen aktiveres. Har du tænkt meget på en person, bliver mindet og følelserne ofte aktiveret," fortæller Janne Grønli.
Annonse
Så hvilken funktion har vores drømme?
"Det er mange teorier knyttet til at tolke drømme. Nogle ser på drømme som "affald", mens andre mener, det er hjernens måde at bearbejde indtryk på. Den mest moderne og anerkendte hypotese relaterer drømme til læring og lagring af minder," fortæller Janne Grønli.
Og der er meget, som skal bearbejdes i løbet af en nat. Både godt og skidt.
"Faktisk er vi mere negative om natten, for det viser sig, at 70 procent af indholdet i drømmene er negativt. Måske er det for at bearbejde det, som har været vanskeligt i løbet af dagen," siger Janne Grønli.
Også psykolog Roar Fosse mener, at vores drømmeliv giver mening om dagen:
"Det er jo vores egne tanker, følelser og erfaringer, som dukker op i drømmeverdenen."
