kvinder der drømmer

Forstår du dine drømme? De fortæller nemlig mere om dit følelsesliv, end du tror

Hvis du drømmer, at du falder, er til eksamen, taber dine tænder eller noget helt fjerde, så prøv at tolke indholdet og følelserne. Der er nemlig vigtig viden om dit følelsesliv gemt i nattens drømme, siger drømmeforskere og psykologer.

Af: Marit Aaby Vebenstad
Foto: Getty Images
Sundhed
Hendes Verden

"Vi kan sammenligne vores drømme med en e-mail, som vi sender til os selv, når vi sover. Når vi vågner om morgenen, kan vi være fulde af forundring over de billeder og følelser, som drømmen indeholdt," fortæller psykolog Lisbeth Holter Brudal og fortsætter: 

"Vi spørger måske os selv: Hvad havde den drøm med mig at gøre? Og det kan faktisk vise sig, at drømmen netop har noget med os og der, hvor vi er i livet at gøre," siger hun.

For drømmene kan ifølge psykologen hjælpe os med at lære os selv bedre at kende.

"Indholdet i e-mailen til os selv består af billeder og følelser. Nogle drømme gør stærkt indtryk. Og vi kan lære os selv bedre at kende, hvis vi forsøger at tolke indholdet og følelserne," siger Lisberth Holter Brudal, som udover at være psykolog også er medforfatter til bogen ”Drømmens psykologi”.

Almindelige drømme

Drømmene udvikler sig gennem livet, fortæller søvnforsker Janne Grønli. Børn drømmer for eksempel lidt anderledes end voksne. 

"Der er kun lidt bevægelse og følelser i børns drømme. I en alder af tre-fire år drømmer de mere om dyr end mennesker, og efterhånden som børnene når skolealderen, får dyrene flere menneskelige træk," siger Janne Grønli, som er tilknyttet Universitetet i Bergen.

Mens børn altså drømmer mest om dyr, er det at flyve, stå på toppen af en høj bygning og blive jaget af vilde dyr nogle af de drømme, som går igen hos voksne.

"Det er, fordi vi mennesker ligner hinanden, og vi drømmer om det, som vi oplever som vigtigt i vores liv," siger Roar Fosse, psykolog og drømmeforsker ved Vestre Viken Helseforetak.

Han forsker i, hvordan hjernen påvirker vores oplevelser og drømme, og han fortæller, at hjernens limbiske system og amygdala er særligt aktiveret, når vi drømmer. Det er områder i hjernen, der handler om opmærksomhed og følelser. 

"Det, du føler efter at vågne fra en drøm, er måske det, du bør undersøge. Drømmen kan fortælle dig noget om dit følelsesliv, selv om den umiddelbart opleves som underlig," siger Fosse.

Forskellige former for drømme

Trøstedrømme

Hvis vi er i krise, føler os forladte eller ensomme, kan vi sende et brev i form af en drøm som en trøst til os selv. Et eksempel på det er drømme, som vi ved, at mange af fangerne i koncentrationslejrene havde, når de drømte om dem derhjemme. Men også i mindre dramatiske situationer, som for eksempel ved sygdom, kan nogle drømme om tiden før de blev syge og var friske.

Forberedelsesdrømme

Hvis du drømmer, at du skal til eksamen, ser det ud til, at det kan knyttes til, at vi er i en periode, hvor vi forbereder os på noget, tænker fremad og står over for en udfordring. Måske vidste vi ikke engang, at vi var nervøse over noget, som skulle ske, men drømmen fortæller os, at ”dette er som at gå op til eksamen”.

Bearbejdelsesdrømme

I en svær periode som skilsmisse, tab eller sorg kan vi drømme, at vi falder. Vi har mistet kontrollen, mistet fodfæstet og kæmper for at finde fast grund under fødderne igen.

Fornyelsesdrømme

Der kan være perioder i livet, hvor vi gennemgår forandringer, uden at vi måske er bevidste om det. At drømme om tænder kan være et tegn på, at vi træder ind i en ny fase i livet. Det sker også, at vi i en sådan situation kan drømme om, at huset, vi bor i, pludselig har fået et nyt rum. Når vi er i en proces med fornyelse, kan vi også drømme, at vi kan flyve. Det giver os nye perspektiver – et fugleperspektiv – et glimt af nye muligheder.

Kilde: Psykolog Lisbeth Holter Brudal

Stress kan påvirke

Drømmeforsker Roar Fosse ser på drømme som en slags opsamling af det, som er betydningsfuldt i livet: 

"Drømmene hænger sammen med det, vi oplever om dagen, men drømmene tager ofte en anden form," siger han.

Har du en stressende hverdag, er det for eksempel naturligt, at du tager det med dig ind i din drømmeverden. 

"Er du ekstra sårbar i en periode, kan du drømme ekstra meget. Og sover du for lidt, er det ikke lige så let at huske det, du har drømt om," siger han.

Janne Grønli fortæller, at stress, søvnmangel og nogle former for medicin kan ændre drømmen og gøre den mere følelsesmæssig. Og det kan have en lidt uheldig sideeffekt.

"Er drømmen meget livlig eller emotionel, kan hjernen blive særligt aktiv, og det kan føre til, at du vågner. Det samme sker, hvis lugt, lyd, berøringer og følelser i rummet indgår i drømmen."

Som regel påvirker drømme dog ikke kvaliteten eller længden på søvnen.

Bearbejder indtryk

Vi drømmer i alle søvnfaser, men glemmer hurtigt, hvad vi egentlig har drømt om. 

"Hvis du spørger andre, hvad de drømte om i nat, vil nogen måske kunne svare, men mange af os kan ikke huske drømmen, eller at vi har drømt. Faktum er, at vi glemmer 90 procent af vores drømme. Fem minutter efter, at hjernen er vågnet, er halvdelen af drømmen glemt, ti minutter efter opvågning husker man kun ti procent," fortæller Janne Grønli.

I REM-fasen oplever vi de livlige drømme. Vi drømmer gerne mere i billeder og farver under denne søvnfase.

"Det er en aktiv søvnfase, og hjerneaktiviteten ligner den aktivitet, vi også har, når vi er døsige og er på vej til at sove," siger Janne Grønli.

Drømme kan forklares ved en tilfældig aktivering af minder og følelser, og "handlingen" springer gerne fra en situation til en anden.

"Du kan godt drømme om minder, du for nylig har tænkt på. Så kommer de pludselig igen i drømmen. Det kan også ske med en følelse, som netop har været aktiv, og så trigges mindet i hjernen. Det er, fordi følelsesområdet i hjernen aktiveres. Har du tænkt meget på en person, bliver mindet og følelserne ofte aktiveret," fortæller Janne Grønli.

Så hvilken funktion har vores drømme?

"Det er mange teorier knyttet til at tolke drømme. Nogle ser på drømme som "affald", mens andre mener, det er hjernens måde at bearbejde indtryk på. Den mest moderne og anerkendte hypotese relaterer drømme til læring og lagring af minder," fortæller Janne Grønli.

Og der er meget, som skal bearbejdes i løbet af en nat. Både godt og skidt. 

"Faktisk er vi mere negative om natten, for det viser sig, at 70 procent af indholdet i drømmene er negativt. Måske er det for at bearbejde det, som har været vanskeligt i løbet af dagen," siger Janne Grønli.

Også psykolog Roar Fosse mener, at vores drømmeliv giver mening om dagen: 

"Det er jo vores egne tanker, følelser og erfaringer, som dukker op i drømmeverdenen."

Arbejd med dine mareridt

De fleste af os har mareridt af og til. Det sker under REM-søvnen. Når du vågner fra et mareridt, er det en god idé at fokusere på noget andet end den drøm, du vågnede fra. Stå op af sengen. Drik lidt vand. Find roen ved at trække vejret dybt. Vent, til du er rolig, før du lægger dig igen.

Arbejder du med mareridtet i dagtimerne, kan du påvirke dine mareridt om natten. Du tager kontrol over din egen fantasi og træner fantasien til at drømme om gode ting.

Sådan gør du: Skriv stikkord ned fra drømmen ned, og skriv så drømmen ned som en historie om dagen. Du kan også tegne drømmen. Og så skal du ændre den, så den får en god slutning.

Eksempel: Hvis du drømmer, at du bliver bidt af en hund og vågner og er bange og urolig, skal du skrive stikkord fra drømmen ned. Om dagen skriver du så alt det, du husker fra drømmen og laver en ny slutning. Drømmen kan du ændre, så hunden ikke længere bider dig:

”Jeg går på en græsplæne og ser, at en hund kommer løbende mod mig. Hunden stopper og vil have kontakt med mig. Jeg føler mig tryg og klapper hunden. Hunden viser, at den kan lide det. Jeg går videre og føler mig glad og tryg efter mødet med hunden.”

Kilde: Bogen ”Søvnkoden” af Janne Grønli

hendes-verden drømmetydning hjernen søvn sundhed