Lizette ændrede sit liv markant: "Det er jo spild, hvis du ikke lever et liv, som gør dig glad"

"Jeg ELSKER min krop med alle de små ”uperfektheder”, som den end måtte have i andres øjne, for den er min, og den fortæller i min optik den smukkeste historie! En historie, som jeg er så stolt af."

Ordene kommer fra Lizette Juhl, der står bag Instagramprofilen @fodgaengeren. Hun er maratonløber og selvudnævnt evighedsoptimist, og dagligt laver hun posts fra sine løbeture og hverdagslivet. Fælles for opslagene er, at de emmer af motivation og livsglæde. Og så kredser de om den store personlige rejse, Lizette har været på. Den får man et indblik i via de billeder, der indimellem dukker op, og som viser, at hun fysisk har ændret sig i løbet af de sidste fire år. De mørke øjne og det lange mørke hår er stadig de samme. Det er kroppen, som har været under forandring. Den 20. juni 2020 er en skelsættende dato for Lizette. Selv fortæller hun, at hun vågnede den morgen med en stor lyst til at ændre sit liv.

Foto: Peter Nørby

”Det var et vendepunkt. Jeg stod op, pakkede en taske og gik 20 kilometer. På den tur var jeg alle følelser igennem. Det var nærmest en form for awakening, hvor jeg havde en indre dialog med mig selv om, hvilket liv jeg reelt ønskede at leve. På den tur brød jeg igennem muren og fandt ud af, at man faktisk kan meget mere, end man selv tror," fortæller hun.

20-30 kilometer hver dag

Lizette er nyrepatient, hvilket betyder, at hun i dag kun har én nyre. I 20’erne tog hun gradvist flere og flere kilo på, og da hun blev gravid med sin søn, Bowie, blev hun alvorligt syg og havde dertil en længere periode, hvor hun var fuldstændig inaktiv.

"Det var en kombination af at være nyrepatient, graviditeten og så en ekstrem inaktiv livsstil, som betød, at jeg havde taget rigtig mange kilo på."

"Det skal dog siges, at jeg var glad, lykkelig og havde det godt, da jeg var massivt overvægtig. Jeg vågnede bare en dag og tænkte: Nu har jeg lyst til at ændre mit liv."

Den ændring var, at Lizette begyndte at gå, og her taler vi ikke om en slentretur blokken rundt eller 10.000 kridt om dagen. Hun gik 20-30 kilometer hver dag, ændrede sine kostvaner og tabte 70 kg på et år og tre dage.

"Sådan en type er jeg. Hvis jeg får en idé, gør jeg den gange tre millioner. Men jeg gør det af kærlighed, og sådan har det alle dage været. Jeg har aldrig været motiveret af noget negativt, for det tillader jeg simpelthen ikke skal fylde i mit liv," forklarer Lizette.

"Jeg var igennem rigtig mange tanker på min første gåtur: ”Jeg er massivt overvægtig, jeg er nyrepatient, og jeg har en lille dreng. Jeg har faktisk et ansvar, og jeg har et ønske om at leve et liv uden sygdom og være her, så længe som overhovedet muligt. Jeg har et ønske om at kunne være et forbillede og at kunne implementere gode vaner, der gør, at vi kan være sammen så længe som muligt. Det var omdrejningspunktet på den tur: Lever jeg det liv, jeg ønsker at leve? Og hvis ikke, hvilket liv ønsker jeg så at leve?"

Lizette besluttede, at hvis hun ville ændre noget, så skulle hun gøre det ordentligt. For ifølge hende kræver én enkelt ændring nemlig ændringer i flertal.

"Så jeg ændrede hele mit liv fra den dag. Dag ét. Jeg har aldrig talt kalorier eller fulgt en kostplan, men jeg havde et år, hvor jeg overhovedet ikke spiste sukker i form af snacks som slik, chips, is, kage, you name it."

Læs også

Læge melder klart ud: Denne vigtige ting mangler de fleste danskere i deres kost

"Jeg havde brug for at nulstille mine smagsløg, som var overdøvet af sukker, kulhydrater og fedt. Alt det, der tilfredsstiller hjernen."

Samtidig gik hun 20-30 kilometer hver evig eneste dag.

"Det handler altid om prioritering. Alle kan gøre og ændre noget, men du er nødt til at prioritere, hvad der er vigtigst. Jeg har det samme antal timer i døgnet som alle andre, og jeg har arbejde, virksomhed og familie. Så jeg er nødt til at være meget opmærksom på, hvad jeg prioriterer, og hvad der skaber mest livsværdi, livsglæde og kvalitet."

Foto: Peter Nørby

For Lizette betød det, at hun altid valgte gåturen fremfor f.eks. to timer på sofaen med en serie. Og den prioritering gav resultater. Et år og tre dage senere stod Lizette med en meget lettere krop, men også en nyfunden energi, samt en glæde ved fysisk bevægelse. Og ikke mindst en helt enorm ro i, at hun ikke længere var i farezonen for at udvikle en livsstilssygdom.

"Der er mange aspekter i dét at vælge at bevæge sig. Jeg dyrker motion, fordi det gør mig godt. Jeg gør det ikke med afsæt i negativ selvdisciplin, fordi jeg skal kunne være en specifik størrelse. Det er slet ikke det, det handler om, fortæller hun.

"Jeg gør det, fordi jeg har fundet ud af, at når jeg bevæger mig og er fysisk aktiv, har jeg meget mere energi. Det giver energi at bruge energi. Og jeg er meget mere klar i mit hoved. Jeg er skarpere kognitivt. Så det gør mig godt på mange forskellige parametre."

Var det bare det?

I dag går Lizette ikke kun længere. Efter at være i mål med sin fysiske transformation fik hun pludselig lyst til at løbe på en af sine gåture – en lyst hun ellers aldrig havde oplevet før.

"Jeg havde altid tænkt, at dem, der løb, var vanvittige. Hvad fanden var meningen med det? Jeg løb f.eks. heller aldrig hen til bussen, selvom jeg vidste, at der måske gik halvanden time, før den næste kom," siger hun.

"Det tog et år og tre dage at tabe 70 kilo, og en dag, hvor jeg var ude at gå, havde jeg lyst til at løbe. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg løb 5 hurtige kilometer i sko, der slet ikke var lavet til at løbe i. Og så tænkte jeg: ”Var det bare det?”.

Fra den dag begyndte Lizette at løbe. Der gik tre en halv måned, og så løb hun sit første halvmaraton. Derefter tog hun beslutningen om, at hun ville løbe et maraton.

"Jeg er et stort sansemenneske – og da jeg pludselig havde lyst til at løbe, var det, fordi min krop ønskede at løbe. Så tænkte jeg, så gør vi da bare det. Det var følelsen af, at jeg kunne mærke, der var noget i mig, der hev, og noget, der gerne ville fremad. Igen kunne jeg bryde den mentale mur i forhold til, hvad der egentlig er muligt."

Siden er det blevet til flere gennemførte maratoner, og da Lizette krydsede målstregen i maj efter at have gennemført Copenhagen Marathon, blev hun, som altid, meget berørt over kroppens kunnen.

"Jeg tror, at det handler om, at jeg alle dage har tilladt mig selv at føle livet og alle de nuancer, der følger med. Det har altid været naturligt for mig at turde mærke efter – både min krops signaler, men også det, der sker omkring mig," siger hun og fortsætter:

"Hver gang jeg løber et maraton, er det en reminder om, at jeg kan meget mere, end hvad jeg selv går og tror. Følelsen af, at du kan, hvad du vil, er så dejlig en følelse. For mig er løbet den ultimative følelse af fysisk frihed, og når du med overskud løber 42,2 kilometer, sker der altså bare noget helt specielt. Det er lang tid at være i sit eget selskab samtidig med, at du er fysisk på arbejde. For mig er det ikke en selvfølge at kunne – både fordi jeg har været massivt overvægtig, men også fordi jeg er nyrepatient. Jeg har kun én nyre. Men min krop kan alligevel. Så hver gang det lykkedes mig, er det en kærlighedsrus uden lige. En kærlighed til alt det, min krop faktisk kan, som aldrig nogensinde er en selvfølge," forklarer Lizette, der ikke kun får et boost af selve løbet, men også den omfattende træning op til et maraton med mange kilometer om ugen.

"Det er følelsen af at være i en krop, der bare virker. Det er en fucking maskine, der bare kan alt det, som mit hoved har lyst til. Det er en vanvittig følelse af at kunne blive ved og ved og ved. Det er helt vildt. Og det kan jeg jo kun, fordi min form er så god."

På sidelinjen står både hendes mand og søn og hepper på hende, og det betyder alverden.

"For mig er det meget stort at have Bowie og min mand med og at vise min søn, at hans mor kan, hvad hun vil, og det kan han også, fordi han er min dreng. Det er jo smukt. Løbet gør samtidig, at jeg er meget mere nærværende, når jeg er hjemme hos min familie eller på arbejde. Jeg er et meget tænkende, reflekterende og filosoferende menneske. Det har jeg altid været. Og jeg har fundet ud af, at når jeg går eller løber, så kan jeg bruge alle de her timer på at tænke ting igennem og bearbejde dem. Så er det gjort."

Livskvalitetsforbedring

Det kræver en del – kærlig – selvdisciplin at komme afsted hver dag, og Lizette understreger, at hun heller ikke altid er 120% motiveret. Men det, der alligevel driver hende af sted er kærligheden. Kærlighed til livet, til sønnen, til hende selv og til det, hun kan.

"Jeg kan godt lide at kalde min rejse for livskvalitetsforbedring frem for livsstilsændring, fordi jeg også havde et godt liv, før jeg tog beslutningen om ændring. Men det er en forbedring. Jeg oprettede min Instagramprofil, fordi den skulle være et værktøj, hvori jeg kunne dokumentere min proces. Jeg kunne hurtigt se, at mit smil blev større og større, og glimtet i mine øjne blev tydeligere og tydeligere."

Lizette er optaget af at evaluere og dokumentere, og hun gør det selv på daglig basis, for når vi evaluerer, er vi nødt til at forholde os til, hvorfor vi gør, som vi gør, siger hun.

"Jeg tror, at bevidstheden om dét gør, at jeg har fundet ud af, at jeg aldrig har fortrudt en gåtur. Lige meget hvor træt jeg har været, og lige meget hvor meget sofaen har trukket i mig, har jeg aldrig fortrudt det, fordi jeg er bevidst om, at jeg aldrig har fortrudt det, når jeg først er kommet af sted. Det er en form for mental rygsæk af strategier, som jeg har samlet igennem hele mit liv og gennem de gennemlevede erfaringer, jeg har haft – både før min beslutning om at ændre mit liv, men også i den proces."

I dag er der over 30.000, som følger med på Lizettes profil – og mange betror hende deres egne oplevelser.

Læs også

Én tanke ramte 16-årige Victoria, da hun opdagede, at hun er gravid: Det gjorde mig stresset

At profilen skulle vokse sig så stor, var aldrig meningen med at oprette den, men følgernes ærlighed rører hende.

"Jeg har en meget positiv tilgang på min profil. Det er vigtigt for mig at formidle, hvordan man kan prøve at vende modgang til medgang og belyse, at det, du vander, er det, der gror. Livet har lært mig, at vi har et ansvar for, hvordan vi vælger at anskue tingene. Man kan have ondt af sig selv, og det må man også gerne. Det kan jeg også selv have i perioder. Men jeg rejser mig op igen, for jeg vil ikke ligge i en pøl af selvmedlidenhed. Det kommer der ikke noget som helst godt ud af. Jeg plejer at sige, at livet er en gave, hvis man ønsker at leve det," siger hun.

Foto: Peter Nørby

"Det er jo spild, hvis du ikke lever et liv, som gør dig glad. Hvis man sidder fast eller er fanget i noget, det kan være i et arbejde, i en relation eller i en krop, som man ikke er glad ved, er det jo spild, hvis man lader stå til og ikke tager et ansvar, for man har selv et ansvar for at ændre det. Jeg er helt med på, at vi ikke alle har samme muligheder eller kår – men jeg mener dog, at alle har muligheden for at ændre med afsæt i deres nuværende livssituation."

På profilen deler hun også, når noget er svært, men Lizette er meget bevidst om, hvornår hun gør. Og der er også følgere, som er kritiske overfor hendes opslag.

"Nogen forstår ikke, at jeg ikke vil have opereret min løse hud væk. Men hvorfor skulle jeg det? Jeg har det godt i min krop, jeg elsker min krop. Jeg har et ar fra, da jeg blev opereret som spæd. Jeg elsker det ar, for det vidner om, at jeg er i live. Jeg har et kejsersnit-ar fra, da min søn blev født, og jeg elsker det ar, for det vidner om, at han er i live. Jeg har overskydende hud, som på ingen måde giver mig gener, hverken fysisk eller psykisk. Tværtimod er det et tegn på et gennemlevet liv, og at jeg har taget ansvar for det, som jeg gerne vil. Jeg ser det ikke som værende forkert eller ulækkert, det er jo bare mig, og det er jo bare en krop, og alle kroppe er dejlige kroppe. Vi er alle forskellige," understreger Lizette, og hun vil gerne være med til at kunne omfavne det, og forhåbentlig så en masse små frø til at vende det negative til noget positivt hos dem, der følger med.

"Det er vigtigt at kigge selvkærligt på dig selv. Jeg synes, at du skal gøre lige præcis det, der gør dig glad. Fuck hvad alle andre tænker. Gør, hvad der gør dig glad. Tag afsæt i dig selv, det er nok mit allervigtigste budskab."

Den næste vilde drøm

Lizette drømmer selv om at få lov til at kunne blive ved med at gøre det, der gør hende glad.

"Livet er dynamisk, og jeg får hele tiden nye ideer, nye drømme, nye mål, og jeg drømmer om at blive ved med at turde indfri dem. Og det håber jeg, at jeg aldrig vil stoppe med. Mit største ønske er, at jeg altid tør udleve det, jeg gerne vil, og aldrig stopper med at drømme. Næste drøm er at løbe et ultraløb – hvor og hvornår er dog ikke på plads endnu."

"Der var en, som sagde, at jeg er grænsesøgende. Men det er jeg ikke. For det handler for mig ikke om at afprøve grænser. Jeg ved udmærket, hvor mine grænser går, og hvor de ikke går, men hvorfor skal man dog ikke prøve at gøre det, man har lyst til? Det handler jo ikke om grænser, det handler om at turde at gøre noget, selvom det måske er ekstremt. Eller at turde at tro på, at det kan jeg faktisk godt, eller det her skal jeg nok kunne, og hvis jeg så ikke gennemfører, har jeg fået masser af erfaring, og jeg har fået noget andet med," siger hun.

Når man som Lizette lever med kun én nyre, er der dog nogle sundhedsmæssige forhold, som skal være på plads.

"Jeg indvier altid min læge i mine drømme eller projekter. Det er jo mit vilkår, at jeg kun har én nyre, men vi finder ud af, hvordan jeg kan gøre det, så det er forsvarligt. Der er også nogle begrænsninger ved et maraton. Men jeg tager afsæt i, hvad jeg kan gøre for at optimere de muligheder, som jeg har."

"Jeg er meget bevidst om ikke at spænde ben for mig selv, og at jeg ikke bruger min krop som en undskyldning for ikke at kunne. Hvis man virkelig gerne vil, tro mig, så finder man også en løsning. Det kan være megaprovokerende at høre, at man kan, hvad man vil. Men i mine øjne er det altså et faktum. Selvfølgelig kan man ikke gro vinger og flyve, men hvis man virkelig vil noget nok, finder man også ud af, hvordan man får indfriet det."

"Verden er en legeplads, og livet er din billet, brug den, så det giver mening, og tag afsæt i dig."