Louise Heimann

Hun startede dagen med en pose ovn-fritter i smug. Og gemte mad i tøjskufferne fra sin mand

For Louise har mad altid været "et emne". Som ung teenager fik hun bulimi og kastede op, og senere gik det over til overspisning, ofte i enrum. Vendepunktet kom, da hun blev gravid.

I dagene efter at Louise stod med en positiv graviditetstest i hånden, skete der noget i hende. Hun blev skrækslagen. For tænk, hvis hun ville give sin spiseforstyrrelse videre til sine børn. Så i en alder af 30 nåede hun sin personlige grænse og indså, at det med mad og det med at spise i skjul skulle ændre sig.

34-årige Louise Heimann smiler meget. Hun er et mildt og følsomt væsen, som er blevet meget klogere på sig selv og på de spiseforstyrrelser, hun har lidt meget af i sin ungdom og de første mange voksenår. I dag kan hun uden at tøve sige, at hun har det godt.

Hun bor i hus i Hatting ved Horsens sammen med manden Henrik, bonusdatteren Isabella, 10 år, og sønnen Magne på 4. For nylig er hun begyndt at hjælpe andre, der overspiser eller underernærer sig selv. For hun er uddannet sygeplejerske og sundhedscoach, men først og fremmest har hun sin personlige – tunge – ballast at dele ud af. 

"Det værste var, at der var så meget skjult. At der har været så meget hemmeligt i mit liv. Det tror jeg, har været det sværeste. Fordi jeg var jo ikke rigtig mig," siger Louise.

Følte sig forkert

Som barn var Louise glad for mad og kunne tømme slikskålene i en fart. Hun syntes desuden, at slikskålene var for få, små og afmålte derhjemme.

"Min mor er økonoma på en efterskole, og hun gik utrolig meget op i sundhed og havde også fokus på vægt. Jeg syntes, hun var streng, og at det var meget uretfærdigt, at hvis jeg sov ved mine veninder, så kunne man få Coco Pops til morgenmad. Sådan noget fik man ikke hjemme hos mig," fortæller Louise.

LouiseHeimann_overspisning.jpg
Louise og børnene hygger sig med at se billeder, og der kan også fint være slikskåle på bordet.

Det var, da hun var 12 år, at der begyndte at komme tegn på, at noget var "anderledes" med hende, som hun selv siger det.

"På det tidspunkt begyndte jeg at være utrolig fokuseret på mad. Det var også da, hemmelighederne begyndte."

"Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg nå at spise rigtig meget, inden mine forældre kom hjem. Jeg tog gerne en hel pose boller, så de ikke kunne se, at der var taget hul på noget, og bagefter dækkede jeg alle spor. Når de kom hjem, lod jeg, som om jeg ingenting havde fået, og så spiste jeg forfra. Jeg blev utrolig udspekuleret omkring det."

I ungdomsårene forsøgte Louises forældre flere gange at hjælpe. For ret hurtigt opdagede de, at noget var galt fat, og indså, at Louise kastede op i det skjulte for ikke at tage på. Nogle gange kastede hun op ti gange om dagen. Derudover var hun "den artige pige", der altid lavede alle sine lektier.

"Jeg spiste på alle følelser – om jeg var ensom, jaloux, ked af det eller begejstret. Og jeg havde store problemer med mit selvværd."

"Desværre fik jeg aldrig den rigtige hjælp. Ved lægen blev jeg vejet, og da min vægt var normal, sagde de, at der ikke var noget at bekymre sig om. Bagefter kom jeg til en psykolog, der sagde, at jeg skulle råbe mine følelser ud i en skov, fordi jeg tog alle andres følelser på mig og gerne "måtte larme lidt mere". Men så følte jeg jo bare, at jeg igen var forkert som den, jeg var."

Flere forsøg på hjælp ændrede heller ikke noget. Da Louise flyttede hjemmefra som 17-årig, og frit kunne spise løs, tog hun 15 kilo på i løbet af tre måneder.

LouiseHeimann_overspisning2.jpg
I mange år svingede Louises vægt ned og op, og hun oplevede tit at få anerkendelse, når hun tabte sig.

Gemte depoter

De næste mange år svingede Louises vægt imellem 68 og 104 kilo. Hun oplevede tit at få anerkendelse, når hun tabte sig, uanset hvordan hun havde det. Og dobbeltlivet fortsatte.

Når hendes første mand var taget på arbejde, begyndte Louise mange dage med en pose ovnpomfritter i smug. Da hun blev skilt og senere mødte sin nuværende mand, tog hemmelighederne slemt til igen. For Henrik var veltrænet og fit, og hun ville gerne leve op til ham og ikke vise, hvor meget hun spiste, så hun gemte mad-depoter i tøjskufferne.

Da hun blev gravid med Magne, og vendepunktet kom, fik hun endelig den rigtige hjælp hos en coach. I 2022 blev Louises overvejende type spiseforstyrrelse, BED, anerkendt som diagnose i Danmark. Betegnelsen står for Binge Eating Disorder – tvangsoverspisning. Det var også en lettelse.

"Jeg måtte lægge alt på bordet for at blive rask, så jeg fortalte Henrik og mine forældre hver en ting, jeg havde skjult. Jeg måtte også lære at skelne imellem, hvornår jeg spiste af fysisk sult, og hvornår jeg spiste på følelser. Nu vælger jeg, hvad jeg vil spise. Jeg kan sagtens hygge mig med slik sammen med familien, når jeg vælger at nyde det sammen med dem. Men jeg spiser aldrig den slags alene mere, det har jeg besluttet," fortæller Louise.

I stedet for mad forkæler hun sig selv med for eksempel et karbad eller en gåtur med en podcast i ørerne. Hun er blevet step-instruktør af lyst, og hun smiler gerne, når hun ser sig selv i spejlet. Det er desuden en stor glæde at hjælpe andre som coach.

LouiseHeimann_overspisning3.jpg
I dag forkæler Louise for eksempel sig selv ved at gå en tur og høre en podcast i stedet for at spise

Når hun i dag har samtaler med overspisere, dømmer hun dem aldrig for noget som helst. Faktisk møder hun både dem og sin mor og sig selv med kærlighed. De to taler sammen hver dag og har også haft gentagne snakke om hele forløbet. Det kan stadig slå ned i Louises mor, hvad hun har sagt. For eksempel da hun kom til at sige ud over bordet, om Louise var sikker på, hun skulle have en portion mere. 

"Jeg ved, at hun gjorde alt i den bedste mening, og at det ikke var nemt at håndtere mit problem. Jeg tror også, hun var nødt til at være meget restriktiv, så glad som jeg var for mad."

Louise er ikke i tvivl om, hvad det bedste er ved at have fået det godt. 

"Det er, at jeg ikke har nogen hemmeligheder mere. At nu kan jeg være mig."