Radiovært Maria Fantino: "En dag stod jeg og vaskede op, og så kom det til mig: “Jeg gider ikke kure mere!”

Hvordan er din morgenrutine?

“Jeg har virkelig prøvet at finde en god morgenrutine, men jeg kan rigtig godt lide at sove. I mange år stod jeg bare op, tog makeup og deo på og gik ud ad døren. Jeg gik ikke i bad, jeg børstede ikke engang tænder. Jeg opdagede, at det ikke var særligt lækkert. Men det med at tage et bad om morgenen har alligevel ikke været holdbart endnu. Det underlige er, at da jeg var emo som 12-13-årig, stod jeg op klokken fire om morgenen for at nyde, at jeg kunne gå i seng igen. Så satte jeg vækkeuret til klokken fem og stod op for at sætte hår og lægge makeup og for at se det læge-talkshow-program, der hedder The Doctors på TV3. Så blev jeg gymnasie-teenager og begyndte bare at sove. Det er ikke så klædeligt, men jeg har levet efter, at hvis du springer morgenmaden over, så sparer du kalorier. I gymnasiet drak jeg en sort kop kaffe, og jeg hader sort kaffe.”

Hvornår begyndte du at blive opmærksom på kalorier?

“Da jeg var 11, fandt jeg min mors dameblad, hvor der stod: “Tab dig 10 kilo på en måned.” Man skulle spise tre måltider om dagen, og hvert måltid skulle være på 250 kalorier. Det er fandeme lidt, har jeg senere fundet ud af. Men det sidder stadig i mig. Når jeg er på en café, hvor der står, at en sandwich er på 600 kalorier, tænker jeg: “Fy for helvede, det er meget.””

Hvordan har dit forhold til mad udviklet sig?

“Der var en periode i 1. g, hvor jeg tog sådan nogle appetitregulerende piller, der gjorde, at min mave svulmede op. Jeg nåede aldrig at blive supertynd. Jeg er faldet ned i et hul mange gange, men har altid nået at hive mig selv op, så min vægt har været den samme, men mit mentale helbred har bouncet. Da jeg startede på DR som 20-årig, fastede jeg og skrev alt det, jeg havde lyst til at spise, ned i notesbøger. Jeg begyndte at høre podcasten Detox din hjerne, som handler om alle de kure, jeg har været på, og at de ikke giver mening. En dag stod jeg og vaskede op, og så kom det til mig: “Jeg gider ikke kure mere!””

Er du så færdig med kure og kalorietælling? Eller?

“Jeg må erkende, at jeg stadig går rigtig meget op i mit udseende. Jeg har lige haft en lang periode, hvor jeg ikke havde menstruation i seks uger, og jeg var oppustet og gik tre jeansstørrelser op, og jeg havde det ad helvede til. Det er jo fjollet, at jeg tænker over sådan nogle ting, og det er klart blevet bedre, men jeg tænker stadig over, hvad jeg spiser.”

Og fortæl lige… Du har fået rettet dine ører?

“Jeg har haft supermeget flyveører og fik tilbudt at få det fikset to gange som barn. Som voksen har jeg siddet på en meget høj kropspositivisme-morale-hest og sagt: “Man skal fandeme elske sin krop og ikke ændre noget ved den.” Men mine ører har altid generet mig. Det har gjort ondt, når jeg har haft høretelefoner på, jeg har ikke kunnet have hue på, fordi den er svuppet op over ørerne, og om sommeren er jeg blevet solskoldet med sår på ørerne, fordi de stak ud gennem mit hår. Så jeg sparede op. Det koster 18.000 kroner! Og jeg må indrømme, at der er en byrde, der er fjernet fra mine skuldre. Som voksen har jeg modtaget mange beskeder fra fremmede, desværre altid mænd, som skrev grimme ting, “Hold kæft, nogle fucking flyveører” eller “Hva så, Dumbo?” Jeg kan mærke, at jeg er lettet over, at det er stoppet. Og det irriterer mig. For så bliver det tydeligt, hvor meget drillerierne faktisk har påvirket mig.”

Du er 26. Hvilket råd ville du give dit 16-årige jeg?

“Drop den der gel-selvbruner, for du er fuldstændig mørk-orange, alle siger det til dig, og du hører ikke efter. Begynd at spise noget mere. Og… Åh! Som 16-årig bad min daværende kæreste mig om at komme til Roskilde for at snakke på en vandpibebar juleaften. Han fortalte mig, at han havde været sammen med sin bedste veninde, som han havde optaget en musikvideo med på mit spejlreflekskamera. Jeg græd, og jeg tilgav ham. Men hvis jeg kunne, ville jeg sige til den 16-årige Maria: “Lad være med at tage ham tilbage!” Hold kæft, hvor har man fået rykket mange lortegrænser, da man begyndte at date. Hvor ville jeg gerne gå tilbage og sætte nogle grænser for mig selv. Fordi jeg tror, det havde givet mig et større selvværd. Det har jeg først skullet opbygge nu.”

Hvor finder du ro?

“Jeg strikker. Jeg begyndte i vinterferien 2019, fordi en af mine bedste veninder skulle have en baby. Jeg var 24 og syntes pludselig, at voksenlivet kom meget tæt på. Det er der, hvor man er udødelig og fester, og nu var hun i gang med at skabe et menneske indeni. Jeg mærkede en kæmpe kærlighed til noget, jeg ikke anede, hvad var. Jeg købte noget garn og begyndte jeg at se YouTube-videoer, og til sidst fik den baby sokker og sko og trøjer. Så kom der en baby på arbejdet, så strikkede jeg til den, og nu er der fem kvinder på mit arbejde, der er gravide, og så sidder jeg i saksen. Men jeg elsker at strikke børnetøj, det er så nuttet.”

En hobby! Har du andre?

“Jeg går til italiensk for begyndere om mandagen. Jeg har altid gerne ville lære italiensk. Det er ligesom at have en herredyr håndtaske. Det er ligegyldigt, og derfor gør det det rigtig lækkert. Jeg kunne også lære tysk, men det kan jeg altid bruge til noget, og det er jo ikke sexet.”