Mette Holmbjerg

Mette gik ned med stress: "Jeg begynder at æde min egen medicin"

Mette Holmbjerg blev i en hektisk og uhøjtidelig hverdag pludselig slået omkuld med stress, men formåede at finde ind til sit fokus på, hvad der kunne gøre hende lykkelig i sit hoved og sin karriere.

Da jeg taler med Mette Holmbjerg, kan jeg med det samme høre, at denne her kvinde er specialist i at lytte. Hun er et af de væsner, man selv som fremmed føler, man kan få reflekterede råd af. Og netop hjælpergenet gennemsyrer Mettes historie om hendes jagt på lykke i arbejdslivet.

Siden barnsben på forældrenes gård har Mette hjulpet til, hvor hun kunne. Fra køkkenet ud i haven, videre til marken og tilbage igen. Hjælpergenet sender Mette på lærerseminariet og derfra ud som efterskolelærer. Hendes primære fag bliver dansk og teater, men det er ikke kun faglighed, Mette står

vagt om i sin rolle som efterskolelærer – det er også trivsel.

– Jeg har altid arbejdet med de skæve unge, dem som ikke trives. Gået tur med en elev efter arbejdstid, eller snakket i telefon med en anden elev i weekenden. Jeg har altid været den slags lærer.

Knækket

I 2014 bliver der pludselig sat en bremser for Mettes måde at være lærer på, da den nye skolereform træder i kraft. 

– Der bliver indført fuld tilstedeværelse, så lærerne skal nu forberede alt ude på skolen. 

– Jeg får også at vide, at jeg skal afvise elever, som kommer og spørger, om jeg har tid til en snak. I stedet skal jeg sige, at de kan få en tid i kalenderen.

LÆS OGSÅ: 3 eksperter: Sådan stresser du bedst af

I 2016 hænger Mette stadig i, selvom hun føler sig begrænset i den nye struktur. Det skal dog vise sig ikke at være det eneste, Mette må kæmpe med.

– Min mor får Alzheimers i 2016 og min far cancer i 2017. Så det arbejdsmæssige pres sammenlagt med, at mine forældre bliver dødsyge, gør, at jeg får hjerteproblemer.

Mette går til lægen og får beskeden sort på hvidt. 

– Lægen siger, at jeg har galopperede stress.

Alligevel fortsætter Mette på skolen, indtil hendes krop tvinger hende i knæ til en danskeksamen i juni 2018. 

– Der falder jeg sammen af stress og kan ikke huske, hvordan jeg er kommet hjem.

Mette bruger den glohede sommer i 2018 på at komme sig. Alt foregår udendørs, alene og i langsomt tempo. 

– Jeg er kun i min have. Jeg kan intet andet. Jeg dyrker yoga og meditation, og ellers sover jeg. 

Mens Mette ligger i fosterstilling både fysisk og psykisk, går det op for hende, at den lykke, hun ellers plejede at forbinde med sit arbejde, er forsvundet.

Hvordan formår du at komme ovenpå?

– Jeg begynder at æde min egen medicin. Det gør jeg i form af de kompetencer, jeg har i at få andre til at stå stærkt i livet. Dem skal jeg nu anvende på mig selv.

En brændende passion

Efter tre måneder i haven vender Mette tilbage til skolen, hvor hun har seks timer om ugen. Men den lykke, Mette jagter i sit arbejdsliv, ligger et helt andet sted. 

– I udgangen af 2018 opretter jeg mit CVR-nummer. Kursen er fastlagt, og jeg smiler helt, når jeg fortæller om det. 

Hvordan finder du overskud til at starte som selvstændig efter nedbruddet?

– Jeg får hurtigt sat ord på, at stressen er forårsaget af mit gamle arbejde. Jeg skal ikke risikere at blive ramt igen, så derfor er jeg nødt til at skifte kurs.

LÆS OGSÅ: Glemmer du også dig selv i hverdagen?

– Og i forhold til at starte mit eget, er det noget, der kommer indefra. Det er en brændende lyst til at bruge mine kompetencer et nyt sted som mentor, siger Mette med en sådan kraft, at jeg kan mærke hendes passion på afstand. Mette arbejder i dag som mentor for ambitiøse karrieremennesker, unge som voksne. 

Klip til, at Mette i maj 2019 bliver booket af sin første kunde.

Om Mette

Mette fakta.jpg
  • Mette Holmbjerg, 49 år.
  • Gift med Anders og mor til Lukas på 20, Malthe på 18 og Silje-Olivia på 14 år.
  • Uddannet lærer med diplomuddannelse i dramapædagogik.
  • Har sin egen mentorvirksomhed Human Leading og bor i Lejre.

– Der tænker jeg: ”Yes, nu kører det. Nu er jeg det helt rigtige sted”. 

– Det giver mig livsglæden tilbage. Det, at jeg kan være med til at folk træder tilbage, genfinder ro, møder sig selv igen og derefter kan gå vejen selv.