"Min mand vil ikke indse, at vi skal i parterapi"

"Jeg ville jo egentlig have haft min mand Kenneth med i parterapi, for vi har nogle udfordringer, som jeg jo ikke kan løse alene. Men han nægter at tage med. Han siger, det ikke giver mening at tale med en fremmed om vores problemer.

Jeg synes, vi har gjort alt, hvad vi kunne selv for at komme videre, men vi kan ikke på egen hånd, og vi er nødt til at gøre noget andet. Så jeg er her for at få hjælp til, hvad jeg kan sige til Kenneth for at få ham med herhen. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre ..."

Lise er frustreret over, at hendes mand ikke vil med i parterapi, selv om de har været udfordrede i et par år. De er blandt andet uenige om, hvordan de skal tackle deres teenagedatters udfordringer, og så har Kenneths ledighed også trukket tænder ud og skabt mange konflikter.

Ligesom Lise har de fleste af os mere fokus på vores partner end på vores egen andel i det, der foregår. Lise vil have Kenneth til at ændre sig, så de kan få det bedre. Men vi kan ikke ændre på hinanden, vi kan kun skrue på knapperne hos os selv.

Flyt fokus hjem til dig selv

Jeg hjælper Lise med at flytte fokus fra det, hun synes, Kenneth gør forkert, og hjem til sig selv og oplevelsen af hendes liv og det, der sker i det.

Lise: "Jeg føler mig svigtet af ham, som om han ikke tager vores ægteskab og familie alvorligt. Jeg har oplevelsen af, at jeg tilbyder ham muligheden for at træde på bremsen på vej hen mod afgrunden, og det vil han ikke. Det gør mig vred og ked af det."

Mig: "Det kan jeg godt forstå. Når du oplever, at det her er noget, han ikke vil gøre for dig og jer, at han ikke vil tage mod den hjælp, som du tror på, kan hjælpe jer. Det bliver meget sårende. Det lyder, som om du oplever det som et fravalg af dig. At det bliver personligt for dig. Er det rigtigt hørt?"

Lise begynder at græde:

"Ja, han kan da umuligt elske mig, hvis han ikke vil have den hjælp, der skal til for at redde os. Hvordan kan jeg forstå det anderledes?"

Mig: "Du forstår det, som du forstår det, og jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver både vred og ked af det, når det er sådan, du oplever det, han gør. Jeg bliver nysgerrig på, om du har spurgt ham, om det også er sådan, han mener det? At du med sikkerhed ved, at han ikke vil med i parterapi, fordi han ikke elsker dig nok til at ville redde jer?"

Lise: "Nej, jeg har ikke spurgt ham. Jeg har bare tænkt, at det var sådan, det hang sammen, siden han har afvist mit forslag om at gå herhen sammen, men jeg ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed."

Mig: "Næh, men det er meget menneskeligt, at vi reagerer på det, vi tror, oplever eller tolker hos den anden. Det er sjældent, vi spørger, om vores oplevelse stemmer overens med den andens oplevelse af virkeligheden. Og så kommer vi nemt til at gå galt i byen. Så måske det var en idé at tage en snak om, hvad I hver især lægger af betydning i Kenneths ord."

Læs også: 5 veje til mere sex og kærlighed på ferien

For sårbart at give ham magten

Når vi gør os afhængige af, at vores partner skal gøre noget bestemt for, at vi kan få det bedre, så sætter vi os selv i en alt for sårbar situation. Vi giver vores partner magten over, hvordan vi har det, og det kan hverken kærligheden eller parforholdet holde til i det lange løb.

Vi bliver frustrerede, føler os forladt, utilstrækkelige eller uelskede, og det slider på kærligheden. Når vi i stedet flytter vores fokus hjem til os selv og beskæftiger os med vores egen andel i det, som foregår, så tager vi magten tilbage og kan gøre en reel forskel fremfor at håbe, at den forskel skal komme fra den anden.

Vi får muligheden for at berolige os selv, hjælpe os selv og forholde os til virkeligheden. Lise kan ikke tvinge Kenneth med i terapi, men hun kan ændre rigtig meget i deres forhold ved at tage sig af sig selv, opdage sine mønstre og sine forsvarsmekanismer, som er hendes andel i, at de ikke har det godt sammen.