”Der bor en gammel jysk mand i mig, der aldrig vil gå med på sundhedstrends”
Da Camilla Lehmann startede som model, frygtede hun, at arbejdet ville ændre på hendes afslappede forhold til mad og motion. For hende er det nemlig sundhed – både fysisk og mentalt – at give sig selv lov til at spise den mad, hun har brug for.
Jeg sætter tid af til at lave god mad fra bunden, og jeg eksperimenterer ofte med nye retter. Det betyder meget for mig at få noget lækkert på bordet og bruge gode råvarer. Hvis jeg ikke varierer min mad og gør noget ud af den, så får jeg ikke spist noget. Så mister jeg interessen for det.
Der bor en gammel jysk mand i mig, der aldrig vil gå med på sundhedstrends. Han skal ikke bede om superfoods, suppe- eller juicekure. Jeg tror i virkeligheden på, at sund mad er god mad.
Jeg spiser også chokolade og kager. Og heldigvis. Jeg har et meget afslappet forhold til mad i det hele taget. Mit fokus hviler på ikke at dømme mig selv og tænke, at ”nu er jeg ikke sund, fordi jeg spiste den pizza i går”. Det gør jeg aldrig. Det er vel mental sundhed at give sig selv lov til at spise den mad, man har brug for.
Det er også sundhed for mig, at man ikke presser sig selv for meget. I det hele taget har jeg altid levet livet meget langsomt. Jeg har aldrig syntes, at det er cool at have travlt. Jeg synes tværtimod, det er fedt, at man har tid til at trække vejret og passe på sig selv. Jeg er god til at sige nej til de ting, jeg ikke har lyst til at fylde min kalender med.
Jeg har aldrig prøvet at få dét der rush af at løbe en tur, som andre fortæller om. Jeg har forsøgt mig med mange forskellige former for motion, men ingen af dem har givet mig følelsen af, at jeg får noget tilbage. Jeg får min motion ved at tage trapperne i stedet for elevatoren og at lege med min søn, der er i fuldt firspring fra klokken seks om morgenen. Det fungerer for mig.
Jeg var bange for, om mit afslappede forhold til krop og sundhed kunne forenes med at arbejde som model. Jeg frygtede, at man kunne ryge med på et tog, man ikke selv kunne styre retningen af. Jeg tænkte på, om der mon var plads til sådan en som mig i den her branche. Men det har heldigvis aldrig været et problem.
Mit råd er, at vi bør flytte vores fokus væk fra perfektion. Vi skal ikke fokusere på, hvad der er rigtigt og forkert hele tiden. Måle og veje os hver dag. De fleste af os lever helt normalt og velbalanceret, og der skal vi lære at sige, at det sgu er godt nok – vi må gerne spise den kage. Det hele skal nok gå.
