Er din hverdag også lige lovligt travl? Så skal du prøve Mirjas 9 råd
Med et krævende job og to små børn var Mirja Bangs hjerne på gevaldigt overarbejde. Indtil hun lærte en vigtig ting om at have travlt. Nu deler hun sine erfaringer, så du også kan skabe tid i en forhastet hverdag.
Tid kan nemt føles som en mangelvare. Men hvad hvis jeg fortalte dig, at du kan få mere ud af din tid – lige nu?
I knap et årti har forfatter og rådgiver Mirja Bang undersøgt, hvordan vi kan træne vores hjerne til at skabe tid og ro i et fortravlet liv.
I midten af nullerne var hun selv begravet i en hverdag, der åd af hendes overskud. Hendes arbejde krævede konstant opmærksomhed, og hun var mor til først én – og senere to – små børn. Samtidig kæmpede hun med en opslugende sorg over at have mistet sin mor.
”Jeg sov næsten ikke, så selvfølgelig var min hjerne ved at brænde sammen, selvom jeg endnu ikke kunne se det. Jeg blev mere glemsom, og på et tidspunkt begyndte jeg at blive bange for at tage beslutninger og for ikke at slå til professionelt.”
”På hjemmefronten skammede jeg mig over ikke at være god nok. Jeg vidste godt, at jeg også var for vred, og at der groede et temperament i mig, som ikke var særligt sundt for mig eller andre. Det blev jeg ked af, og det udmundede i en blanding af at være bange, vred og ked af det en stor del af tiden.”
Annonse
Oversvømmet
En dygtig psykolog fandt noget af Mirjas gamle mod tilbage. Hun lærte hende at leve igen, men de udmattende og travle mønstre fortsatte.
I forsøget på at lappe sig selv, brugte Mirja et hav af time management metoder. Hun skrev ivrigt i sin kalender og griflede to-do-lister i ét væk. Men hver gang hun prøvede noget nyt, tog det tid.
”Så sad jeg dér og havde brugt halvanden dag på at organisere, men opgaverne var stadig ikke løst. De var bare systematiseret på en anden måde. Og det var ikke holdbart.”
Løsningen fandt hun i stedet på bibliotekets hylder. ”Den oversvømmede hjerne” lød titlen på den lille bog – og med ét forstod Mirja, hvad hun gjorde ved sig selv. Pludselig blev alting konkret.
De store ting
Med bogen som værktøj begyndte Mirja at lære at arbejde med sin hjerne og på den måde få mere ud af døgnets timer. Hun lærte at skabe tid i stedet for blot at bruge af den.
Annonse
Det krævede, at hun blev bedre til at turde at fravælge opgaver, hun ikke kunne nå, og at forstå, hvornår hendes hjerne arbejdede hurtigt og langsomt, så hun kunne planlægge efter dens systemer snarere end efter lysten og kalenderen.
Al begyndelse er svær, men langsomt begyndte hun at få rykket på de store ting. Dem, som virkelig gav noget. Og det gav motivationen til at blive ved - og til at skrive først "Hjernefablen" og nu endnu en bog om sine erfaringer.
”At lære at optimere sin tid kræver træning. Sådan noget kommer ikke af sig selv, for det er en vaneændring at vænne sin hjerne til noget nyt. Jeg kan anbefale ikke at sætte det hele i gang på én gang. Start i stedet med en lille bitte ting. Hvis du koncentrer dig om én vane, sker der tit det, at det smitter af på dine andre vaner. Det er den hurtigste måde at skabe resultater på.”
Her får du et udpluk af Mirja Bangs råd til, hvordan du skaber mere tid i din hverdag – både på arbejdet og på hjemmefronten.
Annonse
1. Forbered dagen
Hver aften – inden du går i seng – skriver du dine seks vigtigste opgaver ned. Det gælder både derhjemme, på arbejdet og hvor du ellers måtte have ting, der skal nås.
Når du har sovet, skal hjernen lige i gang, og så kan du nemt blive fanget af et eller andet flygtigt. Men når du har klarlagt opgaverne dagen forinden, så kan hjernen slappe af – og så er den faktisk allerede i gang med at løse opgaven, når du vågner.
2. Kend dine klistermærker
Vi har alle sammen nogle overbevisninger, som sætter reglerne for, hvordan vi lever. Nogle har vi selv opfundet. Andre har vi fået lagt ned over os. Du kan sammenligne dine overbevisninger med klistermærker. Vi tror det er virkeligheden, men i virkeligheden er det bare en overbevisning – eller et klistermærke, som vi kan tage af og bytte ud med et, der passer bedre til vores livssituation.
Det kan f.eks. være, at du skal arbejde 8-16, at vi spiser aftensmad klokken 18, eller at dit hjem skal se ud på en bestemt måde. Hvis vi lærer, at det ”bare” er overbevisninger, så fylder de mindre – og så kan du indrette dit liv efter dine behov.
3. Find energi i følelserne
Negative følelser kan gemme på stor værdi, hvis du formår at styre dem. Tag f.eks. vrede. Hvis du er vred og skælder ud, så kommer energien ud på en dårlig måde. Men hvis du er vred, men rolig, så giver det dig mod og selvtillid til at handle, og så er følelsen jo god. Når vi er rolige, så kan vreden bo i os i stedet for at gøre os bange for den, og den kan hjælpe til, at vi får vi en stærk integritet.
Det samme gælder, hvis du er bekymret eller ked af det. Det handler om perspektivet og om vores evne til ikke at lade følelserne styre os.
4. Afslør dine tidsrøvere
De fleste af os har tendens til at falde i staver over ligegyldige ting, som frarøver os tid fra det, der virkelig betyder noget. Vær ærlig overfor dig selv – hvor har du noget, som stjæler din tid, og som du kunne stoppe med?
En klassiker er mobiltelefonen, men måske er du også overhjælpsom og kommer til at bruge (for) meget tid på at hjælpe andre? Måske bruger du unødvendigt meget tid på at se tv? Lad være med at dømme dig selv, men begynd i stedet med blot at konstatere, hvad du foretager dig. Så er det nemmere at rette op bagefter.
5. Hold fokus
Når du har afsløret dine tidsrøvere, hjælper du din hjerne, hvis du fokuserer på, hvad du gerne vil i stedet. Det, der fylder i dine tanker, er nemlig det, din hjerne vil koncentrere sig om.
Det er dog ikke en helt let opgave, for når vi prøver at tvinge vores hjerne til noget, så går den som regel i den modsatte retning. På den måde kan du betragte din hjerne lidt som en oprørsk teenager.
6. Afmystificer uret
Du har med garanti brugt sætningen ”jeg har ikke nok tid”. Men vi har lige præcis den tid, vi skal bruge. Det handler om, hvad vi kommer i tiden – og der har vi selv et ansvar. Også her handler det om perspektiv og om at træne din hjerne til at se anderledes på tingene.
Prøv f.eks. at lægge dit daglige skema fra dig. Forskellige typer opgaver kræver nemlig forskellige indsatser af hjernen, og måske er du mest effektiv og koncentreret klokken 5 om morgenen og ikke klokken 10 om formiddagen. Undersøg, hvornår på døgnet du er hurtig til at løse bestemte typer opgaver. Og prioritér så vidt muligt din tid efter det.
7. Genstart din hjerne
Hjernen får konstant indtryk gennem øjnene, fordi den hele tiden screener vores omverden. Prøv at lukke øjnene i 10 sekunder, hvis du føler dig presset. Når vi lukker ned for øjnene, så giver det nemlig vores opmærksomhedscenter et øjebliks ro, og når vi åbner igen, har vi et friskt syn på tingene.
8. Få din søvn
Det er en klassiker, at du skal huske at få din søvn. Men måske har vi ikke alle brug for den samme mængde? Mærk efter, hvad der er godt for dig og accepter, at dit søvnbehov varierer gennem livet. Det, du har behov for om vinteren, er måske ikke det samme, som du har behov for om sommeren. Efter en intens periode med et stort pres har du måske også brug for ekstra søvn til at restituere. Lyt til din hjerne og samarbejd med den.
9. Sig nej
Den bedste hjælp til at sige nej er at beslutte dig for, hvad du så har mulighed for at sige ja til. Melder du fra til en fødselsdag, får du f.eks. mulighed for nærvær og ro med din familie.
Det kan være angstprovokerende at sige nej, fordi vi kan være bange for at skuffe eller såre andre. At hjælpe andre frigiver dopamin i hjernen, men det modne menneske tør at sige nej til sin dopaminrus. Det kræver mod – og det mod finder du i de ting, du i stedet kan sige ja til.
