Har du hørt om Munchausen by internet? "Typisk er der ikke tale om folk med en psykisk sygdom”

Munchausens-syndrom har været kendt i mange år og er således ikke et nyt fænomen.

Her er der tale om en tilstand, hvor en person har symptomer eller tegn på alvorlig sygdom, som viser sig at være opfundet og falske eller ovenikøbet skader sig selv udelukkende med henblik på få opmærksomhed fra blandt andet pårørende og læger.

Det nye er, at lidelsen – i takt med at de sociale medier bliver mere og mere udbredt – nu også er rykket over på internettet, og tendensen til at lyve sig syg på nettet og manipulere sig til sympati og omsorg hos dem, der følger dem på de sociale medier, er gennem de seneste år blevet så populær og udbredt, at den endda har fået sit eget navn: Munchausen by internet.

Munchausen i en digital version

De mennesker, der lider af Munchausen by internet, er ofte bloggere eller influencers, der har mange følgere og lyver sig syge udelukkende med den hensigt at få sympati og omsorg.

Herhjemme har man de seneste år set flere eksempler på Munchausen by internet, blandt andet med den 21-årige terminalt kræftsyge Clara Maria.

Gennem mere end et halvt år fik hun enorm opmærksomhed ved at lægge falske billeder op på instragramprofilen ’Kemoland' og i detaljer skrive om sin alvorlige kræftsygdom og om sin forestående død.

Senere kom det dog frem, at der var tale om en fiktiv person, og at både tekst og billeder var falske. Sangskriveren Mads Langer var endda blevet så inspireret, at han skrev to sange til Clara Maria, som han siden da har omdøbt og dedikeret til alle berørt af kræft.

Og senest har det vakt opsigt, da det kom frem, at bloggeren Fie Oppenhagen Arildsen, som siden 2016 har foregivet at være uhelbredeligt syg af livmoderhalskræft, slet ikke er syg og således har levet på en løgn i årevis og tryllebundet sine mange følgere, heriblandt andre alvorligt kræftsyge og Kræftens Bekæmpelse.

Behovet for opmærksomhed har altid eksisteret

Men hvad er det egentligt, der får mennesker til at lyve sig alvorligt syge?

Ifølge Jesper Dammeyer, der er psykolog og lektor ved institut for Psykologi handler det primært om opmærksomhed.

"At få andres opmærksomhed og følelsen af, at andre kan lide os, er et helt fundamentalt psykologisk behov, som vi alle sammen har. Og for at vi kan føle os gode eller gode nok, så søger de fleste af os hele tiden at fremstille os selv på måder, hvor vi kan høste andre menneskers anerkendelse og sympati," siger Jesper Dammeyer til ALT.dk.

"Der findes rigtigt mange måder at opnå opmærksomhed på, og nogle af dem kan være ved at vise, at man har en stor bil, mange penge eller ser godt ud. Men man kan også gøre det ved at fremstille en uforskyldt lidelse, og her er det alvorlig sygdom eller ulykke, der kan skabe stor opmærksomhed og vække andre menneskers empati og omsorg," forklarer han og uddyber:

"Tidligere, før der eksisterede sociale medier, kunne man også møde mennesker, der blev diagnosticeret med alvorlige sygdomme eller havde alvorlige sygdomsforløb, og hvor det var tydeligt, at de også opnåede en form for tilfredsstillelse ved at fortælle om det, fordi det jo giver en opmærksomhed og skaber interesse om ens person."

"I takt med at der er kommet sociale medier som blandt andet Instagram, Facebook og Tiktok til, er det blevet mere og mere almindeligt at dele meget personlige ting på nettet. Vi ser fx flere og flere, der poster, at de har fået en alvorlig sygdom, har mistet nære pårørende eller ting, der på anden måde afføder empati og umiddelbar opmærksomhed og giver nogle likes og følgere."

Når det kammer over

Ifølge Jesper Dammeyer er der som udgangspunkt ikke noget unaturligt i at søge andres opmærksom.

Det er først, når vi begynder at lyve og misbruge andre og deres tillid, at det bliver problematisk.

"I et eller andet omfang ønsker vi jo alle opmærksomhed fra andre, men der, hvor det kammer over, er, når man begynder at opfinde historier eller misbruge andre i det spil. Det er, når det bliver så systematisk og alvorligt og begynder at gå ud over andre, at det bliver problematisk," siger Jesper Dammeyer.

"Det er nok de færreste af os, der kan sige os helt fri for indimellem at stikke en løgn eller digte lidt ekstra på en historie, og nogle mennesker har da også nemmere ved at lyve end andre. Det ligger inde i det, der kaldes ”den mørke personlighed”. Normalt har vi jo nogle stopklodser for, hvad vi lyver om, og det er trods alt de færreste, der kan lyve groft og systematisk uden at få dårlig samvittighed, men der gælder ikke altid de mennesker, der lider af Munchausen. Nogle af dem mangler ganske enkelt den stopklods."

Ikke alvorlig psykisk syg

Det kan være svært at forstå, hvordan nogen i den grad kan lyve om alvorlig sygdom eller ulykke, og mange vil måske mene, at mennesker, der lider af Munchausen, er alvorligt psykisk syge. Men faktisk er det ikke nødvendigvis tilfældet.

"Der er typisk ikke tale om mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom, for de ville have svært ved at få tingene til at hænge sammen. At lyve om en alvorlig sygdom og manipulere andre til omsorg og opmærksomhed kræver, at du kan skrue en historie sammen og fastholde den, ofte over lang tid, så du ikke bliver afsløret," forklarer Jesper Dammeyer.

"Mennesker, der lider af Munchausen by internet har nærmere nogle personlighedstræk, der gør, at de har nemmere ved at lyve, gå over stregen og manipulere med andre. Det kan også være mennesker, der har følelsesmæssige og relationelle udfordringer. Det er altså kombinationen af normale selvpsykologiske behov for at få opmærksomhed og nogle særlige personlighedstræk, som får disse mennesker længere og længere ud."