Numre - farlige eller hvad?

Sundhedsskadelige eller ufarlige? Debatten om tilsætningsstoffer og deres indflydelse på vores sundhed har raset i årevis. Og med god grund. Vil du gerne have et overblik over, hvilke tilsætningsstoffer der er i din mad, hvor mange – og hvad det kan have af helbredsmæssige konsekvenser, så er det ikke sådan lige til at finde ud af. Afhængig af, hvordan du kigger på dem, findes der nemlig mellem 175 og 350 tilsætningsstoffer.

– Definitionen på et tilsætningsstof er, at det skal være noget, du normalt ikke indtager. Det skal bruges i produktionen af en fødevare, og så skal det have en funktion, f.eks. at stabilisere produktets konsistens, forklarer fuldmægtig i Fødevarestyrelsen Louise Baad Rasmussen.

I dag skal samtlige tilsætningsstoffer godkendes i EU-regi, herefter får de et såkaldt E-nummer. Den brede definition af tilsætningsstoffer betyder, at der er tale om vidt forskellige kemiske sammensætninger. Nogle er kunstige, andre er naturlige. Nogle er helt uskyldige som f.eks. antioxidanten E 300, der er C-vitamin, mens andre gennem tiden er blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende som f.eks. konserveringsmidlet E 250, der er nitrit.

Men spørger du Torben Hallas-Møller, der er farmaceut og toksikolog på Afdeling for toksikologi og risikovurdering under Fødevareinstituttet på DTU, hvor man laver den sundhedsmæssige vurdering af tilsætningsstofferne, behøver du ikke være nervøs for selv de mere problematiske tilsætningsstoffer i de mængder, som de tilsættes i maden i dag.

– Tilsætningsstofferne er uskadelige i de mængder, der er tilladt, ellers har vi gjort vores arbejde dårligt. Derfor vil jeg heller ikke sige, at der er nogle af de tilsætningsstoffer i de mængder, vi anbefaler, som man skal være specielt opmærksomme på eller er farlige. Hvis de var det, ville vi ikke anbefale dem, siger han.

SPIS VARIERET, SÅ ER DU SIKKER

Netop nu er EU dog i gang med at revurdere samtlige godkendte tilsætningsstoffer.

– Nogle gange har det vist sig, at vi har været for optimistiske, andre gange har vi været mere forsigtige end nødvendigt, siger Torben Hallas-Møller.

Når det kommer til at finde ud af, hvor store mængder af et bestemt tilsætningsstof, der må tilsættes en fødevare, går myndighederne i EU ud fra det, der hedder ADI – det Acceptable Daglige Indtag. Det svarer til, hvor meget af stoffet du kan indtage om dagen, uden at det er sundhedsskadeligt.

– Ud fra dyreforsøg finder de frem til en mængde af de enkelte tilsætningsstoffer, der er uskadelige, og ud fra det regner de sig frem til det acceptable daglige indtag, forklarer Torben Hallas-Møller.

Denne beregning foretages bl.a. på baggrund af den kost, som myndighederne antager, at folk spiser.

– Når EU-Kommissionen fastsætter grænseværdier, laver man beregninger af, hvad folk indtager, som sikrer, at forbrugerne ikke kan overskride ADI ved almindelig kost. Ved de beregninger tager man også højde for, at nogle grupper har særlige kostmønstre, siger Louise Baad Rasmussen. Hvis du spiser meget ensidigt, kan du dog stadig risikere at få for meget. Men det kræver en uhyre ensidig kost.

– Hvis du kun lever af rød sodavand og Snickers, er der selvfølgelig risiko for, at du kan få for mange af de tilsætningsstoffer, der findes i det, siger Louise Baad Rasmussen. Ifølge hende er der nemlig indlagt en sikkerhedsfaktor i beregningerne, som mindsker risikoen for, at du får for meget af et tilsætningsstof, selv ved meget ensidig kost. Er du alligevel bekymret, foreslår hun, at du tjekker varedeklarationen på det, du spiser, og tjekker E-numrene på nettet. Men så længe, du spiser varieret, er der ikke en sundhedsrisiko.

– Det er et område, der er undersøgt grundigt, og som man har meget videnskabeligt data på, siger hun og påpeger, at alt er farligt i for store mængder – også vand.

E-NUMRE FINDES OGSÅ I ØKOLOGI

I dag er E-numre nærmest blevet et fyord. Men da tilsætningsstofferne i sin tid fik E-numre i forbindelse med, at Danmark trådte ind i det, der dengang hed EF, var det bl.a. med det formål at oplyse folk om, at de tilsætningsstoffer, der havde et E-nummer, var reguleret i EU og dermed sundhedsmæssigt undersøgt, fortæller Torben Hallas-Møller.

– Før var det sådan, at myndighederne skulle bevise, at et stof var skadeligt, førend det kunne forbydes, mens det med E-numrenes indførsel blev sådan, at producenterne skulle bevise, at stoffet var uskadeligt, før de kunne anvende det. Populært kan man sige, at før var stofferne uskyldige, indtil det modsatte var bevist, mens de i dag er skyldige, indtil deres uskadelighed er bevist.

I Økologisk Landsforening er man alligevel skeptiske.

– Vi går efter et forsigtighedsprincip, det går ud på, at hvis tilsætningsstofferne kan undværes, hvorfor så putte dem i? Vi kender jo ikke virkningen af dem på længere sigt. Et sødestof som aspartam har f.eks. været mistænkt for at være kræftfremkaldende, det samme har konserveringsmidlet nitrit, siger markedskonsulent Helle Bossen.

Hun er også bekymret for den såkaldte cocktaileffekt, der kan opstå, når vi får flere tilsætningsstoffer samtidig. – Selv om de enkelte stoffer ikke er skadelige, kender vi ikke konsekvensen af at indtage dem sammen. F.eks. er der lavet en undersøgelse, der viser, at børn, der indtager konserveringsmidlet atamon samtidig med farvestoffer, bliver hyperaktive. Og det er jo umuligt at forske i alle de forskellige kombinationer af tilsætningsstoffer, siger hun.

– Der er kun tilladt 47 tilsætningsstoffer i økologiske varer, og det betyder, at du undgår en hel del tilsætningsstoffer ved at spise økologisk.

Der må f.eks. ikke bruges tilsætningsstoffer, der udelukkende har det formål at sminke maden, ligesom det heller ikke er tilladt at bruge kunstige sødestoffer.

Helle Bossen mener også, at de tilsætningsstoffer, der må anvendes i økologi, er af mere uskyldig karakter.

– Typisk har de en naturlig oprindelse, og ellers er der tale om ting som bagepulver. Generelt kan man sige, at de tilsætningsstoffer, der kommer i økologiske varer i Danmark, ikke er nogle, der er under mistanke for at være sundhedsskadelige, men som alligevel er nødvendige, hvis vi ikke vil have tynd ketchup og brød, der ikke kan hæve, siger hun. Vil du undgå tilsætningsstoffer, foreslår Louise Baad Rasmussen fra Fødevarestyrelsen også, at du køber økologisk og samtidig spiser så uforarbejdede fødevarer som muligt.

– Jo mere forarbejdet en fødevare er, jo flere E-numre er det tilladt at anvende. Mens der stort set ingen E-numre er i uforarbejdede fødevarer, siger hun, og fortæller, at du dog aldrig kan vide dig helt sikker, f.eks. kan en appelsins skræl være vokset med et tilsætningsstof, så den kan holde sig længere og dermed klare transporttiden.

VIDSTE DU…

… at der findes omkring 350 tilladte tilsætningsstoffer i Danmark? Et tilsætningsstof kan godt have flere funktioner og dermed være f.eks. en antioxidant og et surhedsregulerende middel på samme tid.

… at det er EU, der beslutter, om et tilsætningsstof skal tillades eller ej? Alle tilladte tilsætningsstoffer får et Enummer, der bl.a. indikerer, at der er fælles regler i EU for brugen af stoffet.

… at tilsætningsstofferne ikke altid fremgår med et E-nummer bag på en vare? Til gengæld vil navnet på stoffet stå der. Tilsætningsstoffets funktion (om det farvestof, konserveringsmiddel eller sødestof) skal også altid fremgå.

Kilde: Fødevarestyrelsen

KEND DINE TILSÆTNINGSSTOFFER

Farvestoffer (E 100-199): Tilsættes for at give fødevaren en bestemt farve. Har både naturlig oprindelse og fremstilles syntetisk.

Konserveringsstoffer (E 200-299): Beskytter mod f.eks. bakterier, så holdbarheden forlænges. Enkelte er naturlige.

Antioxidanter (E 300-399): Forlænger holdbarheden af maden, da de forhindrer iltning. Nogle antioxidanter er naturlige som ascorbinsyre (E 300, der er C-vitamin) og tocopheroler (E 306, der er E-vitamin), mens andre er syntetisk fremstillede.

Konsistensmidler (emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmiddel − E 400-495): Påvirker madens konsistens. Bruges fx til at få blandet vand med fedtstof og forhindre, at saucer og mayonnaise skiller. Fremstilles bl.a. ud fra kulhydrat, der findes i tang og andre naturlige kilder, mens andre er syntetiske.

Modificerede stivelser (E 1404-1452): Sørger bl.a. for, at maden kan tåle temperaturstigninger uden at miste evnen til at binde væske. Fremstilles ved behandling af forskellige stivelser (f.eks. kartoffelstivelse og majsstivelse) med diverse kemikalier.

Smagsforstærkere (E 620-635): Forstærker en fødevares smag. Et eksempel er MSG, der også kaldes det tredje krydderi.

Sødestoffer (E 950-967): Bruges til at give maden en sød smag f.eks. aspartam og steviolglycosid.

Kilde: Fødevarestyrelsen og E-nummerbogen af Orla Zinck og Torben Hallas-Møller

Giver E-numre allergi?

Enkelte farvestoffer, konserveringsmidler og antioxidanter kan udløse allergiske reaktioner hos folk med allergier eller intolerance. Symptomerne kan være alt fra mavebesvær og hovedpine til astmaanfald. Hvis du vil vide mere om, hvilke stoffer der gør hvad, kan du bl.a. finde oplysningerne i E-nummerbogen af Orla Zinck og Torben Hallas-Møller.