Plogging: Løbeturen, som gavner krop, klima og fællesskabet

Janne Jensen kigger ud over mængden af løbere, som er mødt op til dagens løbetur i motionsklubben HGATM i Næstved. Vi skal løbe et sted mellem otte og 10 km i de smukke omgivelser ved Herlufsholm Idrætscenter, men det er ikke en helt normal løbetur. Undervejs skal vi nemlig samle skrald – også kaldet for plogging.

Alle løberne står klar, da bestyrelsesmedlem i HGATM, Janne Jensen, fortæller om dagens løbetur til de fremmødte løbere, som alle har en træner med på deres tur. Der er syv hold, som skal sendes afsted på forskellige ruter med hver deres lille blå affaldspose i hånden.

”Har alle trænerne styr på deres ruter? I så fald kan I hente poser her ved Klaus, og så går det sin gang med plogging i dag. God tur til alle!” lyder det fra Janne Jensen, da hun sender holdene afsted på deres forskellige ruter.

Plogging kommer fra Sverige og er en sammentrækning af ”plocka upp” og ”jogging”. Det kom for alvor til Danmark i 2018, men mange af medlemmerne i HGATM har gjort det i flere år. Enkelte hold plogger jævnligt, men på det løbehold, som Janne er træner for, plogger de primært til de to aftalte ture i foråret og i efteråret. På de to årlige ture bliver alle trænere forklaret ruterne og forberedt på, at der skal plogges.

”Vi plogger, fordi vi synes, det giver en god signalværdi for klubben. Derudover har vi indgået en aftale med Herlufsholm Gods om, at vi rydder op i skoven ved at plogge,” fortæller Janne til ALT.dk under den otte km lange løbetur.

Igennem tiden har klubben fået sponsoreret små blå affaldsposer af Hold Danmark Rent, som er en non-profit organisation, der arbejder for at nedbringe mængderne af henkastet affald i naturen.

Plogging er en fast tradition

Motionsklubben HGATM startede allerede i 2017 med at plogge, hvor løber Flemming Madsen kaldte det for traliskrald, da han havde hørt om den svenske trend. Med tiden valgte HGATM at kalde det for plogging, og det blev en lidt større del af hele klubbens identitet, som nu plogger fast to gange om året. Da Flemming Madsen trak sig lidt ud af projektet, er det blevet Janne Jensen og Klaus Christian Jensen, som sørger for, at der bliver plogget i HGATM omkring skovene ved Herlufsholm.

”Vi har et trailhold, som plogger kontinuerligt både her og andre steder, men alle andre hold plogger som udgangspunkt to gange om året. Vi styrer selv vores plogger-ture i HGATM, men vi prøver at have et godt samarbejde med Næstved Kommune. Vi har møder med dem, og de lægger lidt billeder op fra vores arrangementer på deres Facebook.”

Denne tirsdag er den anden ploggingtur i år, hvor skoven skal renses for skrald og løberne skal have pulsen op, selv om flere har løbet halvmaraton i København søndagen forinden. Det afholder dog ikke de godt 80 løbere fra at møde op til årets anden plogging-tur i Herlufsholm Skov. De seneste to år, har medlemmer af HGATM plogget to gange om året. De to ture er ved at blive en fast tradition, som der generelt er opbakning til.

LÆS OGSÅ: Podcast: Sådan bliver du en (endnu) bedre løber

”Der er aldrig nogle sure miner, når vi skal ud at plogge. Folk er enormt engagerede og involverede i det.”

I dag er der også nye såvel som gamle løbere med. Mette løber med for første gang, og for hende giver det god mening at bruge tirsdagens løbetur på også at samle skrald.”Det var rigtig hyggeligt at løbe med, og det var rart at kunne småsnakke lidt undervejs, når man er ny. Mine børn har også fortalt, at de har samlet skrald i skolen, så nu kan jeg komme hjem og fortælle dem, at det har jeg også nu.”

En fælles indsats

De otte km igennem skoven går overraskende hurtigt. Vi finder alt fra Snickers-papir til cigaretskodder og tomme dåser. Som udefrakommende virker det som ret store mængder, da de syv hold samler udbyttet af deres plogginture tilbage ved idrætscenteret.

”Det her er ingenting i forhold til, hvad vi fandt for to år siden! Der er kommet meget mindre skrald. Det viser os også, at det her rent faktisk gør en forskel, når vi plogger. Det er jo ikke fordi, vi alene er med til at gøre en kæmpe stor forskel, men vi er en del af den ændring, hvor folk pludselig ikke er så bange for at tage en pose med på tur for at samle skrald. Der er en rigtig stor signalværdi i det, når vi løber med vores holdtrøjer og en skraldepose i hånden. Det inspirerer folk i nærområdet, og på den måde er vi med til at sætte en dagsorden – det er ikke pinligt at stå der i vejkanten og samle skrald.”

På tirsdagens løbetur er der heller ingen, som har nogle skrupler ved at samle alt fra Snickers-papir til tomme dåser op fra jorden.

Langt de fleste medlemmer af HGATM er blevet meget bevidste om, hvordan de færdes i naturen, fortæller Janne.

”Alle er jo nok kommet til at smide et stykke skrald i skoven engang, men jeg er i hvert fald blevet meget bevidst om at være ikke-spreder, når jeg opholder mig i naturen. Derudover henstiller vi også til, at vores medlemmer ikke selv smider skrald fra energibarer under deres løbeture – hvis man kan have det med ud, kan man også have det med hjem.”

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan skal du sortere dit affald

Det er tydeligt på dagens plogging-tur, at der ikke er nogen i HGATM, som udelukkende plogger for deres egen samvittighedsskyld. For langt de fleste handler det lige så meget om at være en del af det fællesskab, det giver at plogge og det liv, det skaber i klubben.

Intet affald hører til i naturen

Der er dog nogle ting, som er for store til, at løberne kan have det med i deres skraldeposer. Her noterer løberne, hvor på ruten, de finder det, så de kan køre ud for at hente det senere, og få smidt det i skraldespanden.

”Vi har fundet så mange mærkelige ting i tidens løb! Alt fra sofaer til pizzabakker med en hilsen i – den fandt vi nede ved kommunen, som jo ellers støtter op om at få samlet skrald i naturen.”

Fælles for alt det skrald, som løberne i HGATM finder, er at det ikke hører til i naturen, men i skraldespanden. Selv om der kommer mindre og mindre skral hver gang løberne er i skoven, bliver de ved med at plogge.

”Vi ved jo ikke, om skraldet er der, før vi kommer ud i skoven. Måske skal vi  til at tænke i nye ruter eller ændre lidt på formatet. Der er nogle ruter, hvor der nærmest intet skrald er, men så kan vi jo intensivere på nogle af de andre ruter, hvor der fortsat er meget skrald. Vi bliver i hvert fald ved, for det giver også rigtig meget til vores træning, når vi skal løbe og holde øje med skrald i naturen. Vi løber lidt langsommere med en anden bevidsthed, og det kan være rigtig godt nogle gange at sætte tempoet lidt ned.”

Udover det lidt langsommere tempo, har flere af holdene indført træningsøvelser og intervaltræning som en del af plogginturene. Uanset om plogging-turen foregår med eller uden øvelser, står man som løber tilbage med både god klima- og træningssamvittighed, da vi kommer tilbage til Herlufsholm Idrætscenter.

Resultatet taler i hvert fald for sig selv efter vores ploggingtur. Ifølge Janne Jensen har der været væsentligt større mængder, men som udefrakommende virker det som rigtigt meget affald - og vidner om, hvor vigtigt det er, at vi alle prøver at rydde op efter os selv, når vi færdes i naturen.