Red barnet indsamling

Mød Red Barnet ved dette års kvindeløb

I år kan du høre mere om Red Barnets vigtige arbejde ved ALT for damernes kvindeløb og være med til at støtte op om den gode sag.

Det er børnene, der samles ind til, når Red Barnet afholder landsindsamling i år søndag den 3. september 2017. Og hvis du giver børnene tre timer af din tid, er du med til at redde børneliv.

I år kan du møde repræsentanter fra Red Barnet og høre mere om organisationens arbejde og indsamlingen ved ALT for damernes kvindeløb i Aarhus og Aalborg.

Hver time tæller, når der samles ind

Èn time kan være forskellen på liv og død:

• For det barn, der sulter og er ved at tabe kampen mod underernæring.

• For det barn, der er fanget i murbrokkerne, dér hvor jordskælvet har ramt.

• For det barn, der bliver mobbet i skolen og langsomt mister troen på sig selv.

• For det barn, der er isoleret og ensomt og ikke har de samme muligheder som de andre i klassen på grund af fattigdom.

• For det barn, der bliver krænket, og desperat har brug for, at overgrebene stopper.

• For det barn, der flygter fra bomberne i de voksnes krig.

20 millioner menneskers liv i fare

Den værste sultkatastrofe i 30 år hærger Somalia, Yemen, Sydsudan og Nigeria, og flere end 20 millioner menneskers liv er i fare. Red Barnet arbejder døgnet rundt for at skaffe mad, vand og medicin til de værst ramte børn. Red Barnets teams opretter bl.a. mobile sundhedscentre og øger kapaciteten i områdets sundhedsklinikker, der screener og behandler for underernæring hos børn, vandbårne sygdomme og andre alvorlige sundhedsmæssige tilstande.

Red Barnet kører samtidig vandtanke ud til de ramte områder og uddeler fødevarekuponer og penge til mad, så familierne kan få nok at spise.

Når du hjælper med at samle ind, hjælper du blandt andet børn, der lider i den voldsomme sultkatastrofe.

Du kan melde dig som indsamler her