Sådan lindrer du solskoldning
Mange danskere har sensitiv og sart hud og kan let blive solskoldede. Her er en række brugbare råd, hvis uheldet er ude, og du er blevet solskoldet.
Solskoldning viser sig ved, at huden skaller af i store flager og bliver rød og øm sågar med væskefyldte blærer som ved en forbrænding. Desuden kan man få kulderystelser, kvalme og hovedpine. Hvis du har tegn på solskoldning, bør du ringe 1813, så du kan få behandling. Du kan supplere den gængse behandling med disse tips:
- UNDGÅ SOLEN, indtil al rødme og irritation er væk.
- ISPOSER, en pose frosne ærter eller kold vand på huden tager den brændende fornemmelse.
- VANDMELON, der er iskold og knust, kan bruges på huden.
- SKÅN HUDEN ved at undgå at trække i den og skrubbe den.
- DRIK FRISKPRESSET SAFT af squash og agurker.
- SPIS REVNE AGURKER, der virker svalende.
- UNDGÅ SÆBE og varmt vand om morgenen. Vask dig i stedet for om aftenen.
- UDSÆT BARBERING til om aftenen som mand eller lad skægget stå i ferien.
- SOLCREME med en høj solfaktor. Brug faktor 50 ved sart, lys hud i dagene efter.
- ZINKPASTA på de mest udsatte steder som læber, næse og ører.
- ALOE VERA gel (100% ren aloe vera gel) virker kølende. Brug 10 ml iblandet seks dråber lavendelolie.
- SPIS FRUGT – især vandmelon er godt – og drik frugtsafter.
- FUGTIGHEDSCREME. Smør hele kroppen grundigt ind, når den værste fase af forbrændingen er ovre, så huden kan suge fugt til sig.