Sådan snyder du sukkertrangen
Kender du det? Du springer et måltid over og bliver hundesulten. Eller hormonerne raser på grund af menstruation, og det føles, som om intet andet end sukker kan fjerne uroen i kroppen. ALT for damernes slanke-ekspert Suzy Lena Wengel ved præcis, hvad der skal til, for at forhindre armen i at række ud efter slikskålen – det meste af tiden.
Personligt har jeg en trang til sukker 1-2 dage om måneden – altid i forbindelse med menstruation. Og det er HELT forfærdeligt. Jeg er vægtkonsulent for fanden da! Og jeg spiser bragende fornuftigt for at holde blodsukkeret stabilt. Men ak, nogle gange må selv jeg give op over for den indre stemme, der skriger efter sukkertrippet.
Læs også: Top 3 over ting der smadrer din sundhed
Når jeg først får startet, er det svært at stoppe igen. Det føles, som om al kraft er fokuseret mod at føre flere lækkerier op til munden. Lykkefølelsen er kortvarig, men himmelsk, og det gode er, at jeg ikke har dårlig samvittighed som før i tiden. Jeg stoler på, at min fornuftige rytme i forhold til måltider og den sunde kostsammensætning redder mig ud af situationen, efter at den værste sukkertrang har lagt sig. Jeg springer ALDRIG et måltid over, fordi jeg har haft fingrene i slikdåsen. Men måske vælger jeg fisk, fordi jeg ved, at det kan have en dæmpende effekt på sukkertrangen. Samtidig er jeg ekstra opmærksom på vægten i de følgende dage.
Følger du menuen fra ALT for damernes slankeklub, er du inde i en rytme, der redder dig ud af den onde cirkel. Du lærer at spise regelmæssigt, og måltidernes sammensætning gør dig i stand til at rette op hurtigt, hvis du har været for tæt på slikskålen. Det er nøglen til vægttab – og til at holde vægten bagefter.
Læs også: Sådan bliver du bidt af motion og taber dig
Lykkesnyd
Hvis du forestiller dig at spise 10 stykker af dit yndlingsslik – bid for bid – og fremkalder den lykkefølelse, der opstår, har undersøgelser vist, at du kan reducere dit indtag med op til 50%. Du snyder faktisk hjernens belønningssystem og spiser dermed mindre.
Kilde: Carnegie Mellon Universitet
4 sunde alternativer
Jeg har altid 4 sunde alternativer klar, som kan spises, når man er på kostomlægning:
2. Kakaomælk – lavet med sødemiddel og fedtfattig mælk.
3. Svesker og mandler blendet og rullet i lakridspulver - se opskrift på lignende lakridskugler her.
4. En caffe macchiato – lavet på skummetmælk.
Vil du gerne tabe dig? Tilmeld dig ALT for damernes slankeklub i dag!