Sådan undgår du kaloriefælderne
Forberedelse, forberedelse, forberedelse – hvis du kommer godt fra start, er du næsten i mål, ikke? Så brug lidt tid på at forberede dig selv, dit hjem og dine omgivelser på din nye livsstil.
Risikoen for fedende og usunde hovsa-løsninger er mindre, hvis du har planlagt din uge. Man møder jo heller ikke uforberedt til en jobsamtale til drømmejobbet. Og dybest set er der vel ikke nogen forskel på at få et drømmejob eller en drømmekrop. Så det betaler sig at gøre en indsats, for du kommer hurtigere i mål, når du træffer bevidste valg. Ugentlige madplaner og ugentlige storindkøb er en god måde at holde snor i kalorieindtaget på.
Øv dig desuden i at se alle de positive udfordringer i din nye livsstil. Undlad negative tankemønstre som ”Det må jeg ikke få” og ”det kan jeg ikke deltage i”.
Lad hele familien få del i din sunde livsstil med veltillavede måltider af gode råvarer. Skal de øvrige familiemedlemmer ikke tabe sig, får de selvfølgelig bare nogle kartofler, pasta, ris eller brød til måltiderne.
Beløn dig selv (nej, ikke med mad)
Er du den supermålrettede type, så kører du måske bare vægttabet igennem uden slinger i valsen. Men hvis du ved, at du indimellem vil have svært ved at bevare fokus, eller at der venter fristelser forude i stil med vinterferie, fester eller bugnende buffeter på lange konferencedage, så sæt dig nogle små delmål, som du kan overskue og opleve succes med.
Lav f.eks. en aftale med dig selv om, at du skal have en ny frisør, en massage eller en ansigtsbehandling, når den første måned er gået, og du har tabt halvdelen af de kilo, du har sat dig for. Det giver dig øget motivation, hvis du løbende har en fornemmelse af, at du kommer til at se bedre og bedre ud.
LÆS OGSÅ: Så mange kalorier er der i dine favoritsnacks
Klar-parat-start
Det skal ikke være tidspres, der gør, at din nye livsstil kuldsejler. Når du har sat et flueben ud for hvert af disse 5 punkter, er du godt kørende fra første dag.
1) Stil en præcis vægt frem på køkkenbordet, så det er nemt og hurtigt at veje maden af.
2) Ryd ud i køkkenskabe, køleskab og fryser, så du ikke har en chance for at finde en plade chokolade, en pose chips eller en liter flødeis i et svagt øjeblik.
3) Læg en plan for den kommende uges måltider dag for dag ud fra en madplan.
4) Udstyr dig med den største indkøbsvogn og køb ind til alle ugens måltider af de råvarer, der kan holde sig eller fås som frysevarer. Husk, at frosne grønsager er lige så rige på vitaminer og mineraler som friske. Indimellem kan de endda være at foretrække, fordi de friske kan have mistet en del under transport til og ophold i forretningen.
5) Sørg for at have et godt basislager i køkkenet, så det er nemt at tilberede slankende og velsmagende måltider, der smager af noget, f.eks. gode planteolier, spændende krydderier, friske krydderurter, hvidløg, ingefær, karrypasta, soyasovs, østerssovs, vineddike o.s.v.
Undgå panik
Vej dig kun en gang om ugen på samme tidspunkt af døgnet – det er nemlig helt naturligt, at vægten svinger fra dag til dag. Du kan evt. supplere med at måle dig bestemte steder på kroppen, så du både kan se vægttabet i kilo og cm. Står vægttabet i kilo stille i en enkelt uge, kan det holde dit humør oppe, at du kan se, at der rent faktisk bliver mindre af dig i centimeter.
LÆS OGSÅ: Er du overvægtig? Beregn dit BMI her
Spar tid, mens du taber dig
Tilbered store portioner mad, som kan fryses eller varmes op igen næste dag.
Gør en stor portion grønsager klar hver tredje eller fjerde dag og læg dem i beholdere med rist eller riller i bunden, så de holder sig friske og sprøde.
Brug fem minutter hver aften på at skrive næste dags måltider ind i dit ugeskema, så skal du ikke bruge tid og energi på at tage stilling til, hvad du skal spise, og du undgår at lade dig friste af ekstra kalorier.
Lav dobbeltportion af aftensmaden eller genbrug dele af den til næste dags frokostret eller madpakke. F.eks. dampede bønner, der kan bruges i en salat, en rest spicy kylling, der kan puttes i en wrap, en god bøf, der giver et mættende og proteinrigt måltid i form af en frokostburger.
Sæt farten ned
Det tager 20 minutter, fra det øjeblik maden når maven, til den bliver så fordøjet, at den kan optages i blodet. Derefter får hjernen besked om, at der er gået næring ud i blodomløbet. Der skal ganske lidt mad til, for at denne besked bliver sendt. Men tænk på, hvor meget overflødig mad, du kan nå at spise på 20 minutter, før end mæthedsfornemmelsen sætter ind. Når du tygger din mad ordentligt, findeler du den, og det gør den lettere tilgængelig for kroppens enzymer, der hjælper til ved fordøjelsen. Den mad, du spiser langsomt, er med andre ord lettere at fordøje og giver hurtigere mæthedsfornemmelse, end den mad du spiser hurtigt.
Vil du gerne tabe dig? Så tilmeld dig ALT for damernes Slankeklub her