Samos: En uge i yoga-paradis

Mere nærvær. Tanker, der ikke hele tiden flakker. Et sind i balance. Det er det, jeg drømmer om, da jeg booker en yogarejse til paradisøen Samos. Jeg er træt af, at hverdagen bare tromler derudad og håber, at travlheden glider i baggrunden med udsigt til det lune Middelhav, olivenplantager og nøgne klipper – kombineret med masser af yoga og tid til at reflektere.

Før den første undervisning i sivananda- yoga på Samos er jeg meget spændt, og da timen endelig starter, sidder jeg parat på yogamåtten med rank ryg – klar til forandring. Men til min store overraskelse ligner den første yogatime meget undervisningen i Danmark. Jeg havde forventet, at det ville være anderledes. Lidt i hvert fald. Men de fleste stillinger kan jeg allerede, mine solhilsner er, som de plejer, og jeg genkender hurtigt flere af ansigterne på holdet fra yogatimerne derhjemme. Men da jeg mærker efter, føles noget alligevel anderledes. Måske er det kombinationen af den varme luft, duften af lavendel og underviserens rolige stemme, som får os til at gå endnu dybere ind i stillingerne.

Til min overraskelse ligner den første yogatime på Samos meget undervisningen i Danmark. Jeg havde forventet, at alt ville være anderledes hernede, men mine solhilsner er, som de plejer at være, og jeg genkender hurtigt flere af ansigterne i salen fra timerne derhjemme. De fleste stillinger kan jeg allerede til fingerspidserne. Men noget føles alligevel anderledes. Måske er det kombinationen af den varme luft, duften af lavendel og underviserens rolige stemme, som får os til at gå endnu dybere ind i stillingerne.

Turen henvender sig både til begyndere og garvede yogier, men yogalærer Christina Hernvig spotter lynhurtigt, at de fleste på holdet er rimelig øvede og slutter første lektion af med en påmindelse om, at vi skal huske på, at vi ikke er verdensmestre. Det får jeg slået fast lidt efter. Jeg ligger på alle fire med albuerne i gulvet og skal lægge venstre arm og skulder strakt fladt ind under højre arm og løfte venstre ben højt til vejrs. Samtidig. Der går fem sekunder, så vælter jeg i et slags rullefald – og jeg troede ellers, min balance var i topform. Jeg griner. Det gør de andre også, da de falder.

Kan jeg finde mig selv igen?

„Hvad vil du gerne opnå med denne uge?” Spørgsmålet kommer fra yogalæreren den første aften, mens solen drukner i havet. Vi er elleve kvinder. Alle har forskellige mål med rejsen: Én ønsker et pusterum fra hverdagens jag. En anden er lidt stresset, og en tredje vil gerne være mere nærværende i det hele taget.

Mit vigtigste mål er at finde tilbage til mig selv. Jeg har glemt mig selv den seneste tid. Min vej til mit hjerte – og i livet – er blevet uklar i hverdagens travlhed. Lige nu aner jeg ikke, hvordan jeg skal finde tilbage, og hvad det egentlig har med yoga at gøre. Men min søgen må have de bedste vilkår her, hvor der er tid til selvfordybelse i smukke omgivelser. Hvor jeg går rundt i bare tæer og til hver en tid kan dyppe mig i Middelhavet.

Hver morgen når jeg en hurtig dukkert, før yogatimen starter kl. 7.30. En håndfuld rosiner på sengekanten holder den værste sult fra døren, for morgenmaden bliver først serveret kl. 9.30. Derefter er der ro. Ro til strand, hængekøje, udflugter eller til bare at være og tænke. Vi mødes først igen kl. 16.30 til to timers yoga inden aftensmaden.

Yoga med bind for øjnene

Som ugen går, sker der rigtig meget med min krop. Selv om jeg er vant til at dyrke yoga, er her mange udfordringer – både i forhold til balance, smidighed og styrke. Men jeg hænger i.

Jeg kan mærke, at armene bliver stærke og maven spændt op. Øvelser som „Hjulet” og „Krigeren” bor i mig, og jeg føler, hvordan hjertet åbner sig, og min personlige styrke kigger frem. Jeg strækker mig ud i hovedstanden, går i spagat, mens hofter og hjertet sitrer, og jeg springer op i „Skorpionen”. Op ad væggen. Svært. Ja, nærmest umuligt, men det lykkes.

Den ultimative udfordring på yogamåtten er, da vi i halvanden time skal lave yoga med bind for øjnene. På én gang mærkeligt og samtidig helt magisk at mærke sanserne forskyde sig. Yogaen forvandler sig til en leg. Alle på holdet er fyldt med glæde, og vi får sjove idéer. Også uden for yogasalen. Om natten er vi tre, der sover på taget under stjernehimlen og et par stykker, der laver „Hjulet” rundt om solnedgangen. Simpelthen fordi vi ikke kan lade være.

Gør hverdagen til en leg

Efter flere dage med yoga kan jeg pludselig fornemme, at jeg er trådt nogle skridt i retning af mig selv. Hvordan skete det? Pludselig har legen og glæden fået plads i min krop og i mit hoved. Det er, som om yogaens lange stræk og de dybe indåndinger har givet mig rum. Min krop har sagt ja. Jeg har eksperimenteret i de avancerede stillinger, været nærværende og gået ind i de oplevelser, som har budt sig til.

I flyveren på vej hjem kan jeg tydeligt mærke en forskel. Jeg føler mig fuldstændig afslappet, glad og i balance. Jeg ønsker bare at tage det hele med hjem og husker mig selv på, hvad jeg skal gøre, når jeg kommer tilbage til hverdagens travlhed: trække vejret dybt, huske at grine noget mere og se flere ting som en leg. Med andre ord: Sige ja til livet!