Hanne skrev sig fri af sorg og stress: "Jeg var helt død indeni"

Hanne Aalling Risager har en hel stak kinahæfter og notesbøger liggende i sit hjem i Tønder – mindst ti, siger hun. Hun skriver nemlig dagbog. Ikke hele tiden eller hver dag, men når hun gennemgår kriser, oplever noget særligt eller har brug for at placere tankerne et sted, før hun går i seng.

"Dagbogen er min rigtig gode veninde, som jeg kan dele alt med," siger 64-årige Hanne, der ikke lader andre læse i bøgerne. De er kun for hende.

Hun begyndte at skrive tilbage i 90’erne, hvor hun blev skilt fra sin søns far. Ti år senere fandt de dog sammen igen, og den dag i dag er de stadig gift. Men dagbogen blev en trøst og støtte i en hektisk periode, så da hun i 2005 gik ned med stress, vendte hun tilbage til at skrive.

Læs også

Heidi blev ramt af alvorlig stress: Nu går hun dagligt mellem 12-15.000 skridt

"Jeg var lige startet op som selvstændig, men følte slet ikke, jeg slog til. Jeg kæmpede ekstremt meget med mit selvværd. Til sidst kollapsede jeg fuldstændig. Jeg sov ikke i 10-12 nætter i streg, og jeg var helt død indeni følelsesmæssigt. Jeg kunne intet mærke, og jeg troede aldrig, jeg skulle blive glad igen."

Plads til glæden

Men Hanne blev glad igen. En væsentlig årsag var, at hun besluttede sig for at tage lederskab over sit eget liv, og her kom dagbøgerne til at spille en væsentlig rolle: 

"Jeg skrev mig fri, for det var virkelig en befrielse at sidde dér om aftenen, gerne i en til halvanden time, og bare skrive alle sine tanker ud."

"Dagbøgerne skulle dog ikke bare fyldes med dårligdomme. Jeg lagde stor vægt på, at lyset og glæden også fik en plads, så jeg ikke fastholdt mig selv i et destruktivt mønster," fortæller Hanne, der ud over at skrive mange sider dagligt også sluttede hver dagsbogsskrivning af med at tegne en lille smiley.

Læs også

Lone gik ned med stress: "Jeg kravlede hen ad gulvet og satte mig i et hjørne og græd og græd"

Hun benyttede sig af fem forskellige smileys, hvor et var den værste og fem den bedste. Når ugen var gået, bladrede hun tilbage i dagbogen:

"Når du har stress, kan du hurtigt bilde dig selv ind, at alt er mørke. Men nu kunne jeg se, at flere dage havde ligget på en treer. Samtidig kom der lidt humor ind i en svær tid."

Farvel til forældrene

Dagbogen blev på mange måde en øjenåbner for Hanne. 

"Jeg blev faktisk min egen terapeut. Under skrivningen dukkede der pludselig nye indsigter op, for eksempel kunne jeg se min egen andel i problemerne," siger hun og understreger, at skriveterapien samtidig betød, at hun læssede af i dagbogen i stedet for hos sin mand.

Det beskyttede ham imod mange bekymringer. Efter bare halvanden måned startede hun forsigtigt op igen som selvstændig, og tre måneder efter havde stressen sluppet sit allerværste tag. Dagbøgerne kom efterfølgende til deres ret flere gange, blandt andet da hun med bare tre en halv måneds mellemrum mistede sine forældre.

Læs også

Neel Rønholt fik det dårligt en dag i januar – lægens diagnose blev en øjenåbner

"At skrive hjalp mig virkelig igennem sorgen. Jeg skrev for eksempel et afskedsbrev til dem hver med alt det, jeg gerne ville have sagt. Det gode ved en dagbog er jo også, at den ikke dømmer, du skal ikke forklare eller undskylde. Den siger ikke: ”Hun havde også været syg længe” eller: ”Han var jo gammel”, som du ellers kan blive mødt med," siger Hanne.

Hun giver også dagbogskrivningen æren for, at hun i dag har så let ved ord og lige nu er ved at lægge hånden på sin fjerde bog ”Så flyv da – om personligt lederskab, mod og spiritualitet”. 

"Men det er ved at være lidt tid siden, jeg sidst har skrevet, og jeg kan bare mærke, jeg skal i gang igen. Især det her med at skrive mine tanker ned før sengetid," lyder det fra Hanne, der ikke ser det som en forudsætning for skriveterapi, at man kan formulere sig perfekt på skrift. Tværtimod. 

"Du skriver for din egen skyld, ikke for andres, så bare kom i gang."

Skriveterapi er en nem måde at hjælpe dig selv på

Forskning viser, at du kan lindre både fysiske og psykiske problemer ved hjælp af skriveterapi. Det gælder alt fra sorg, depression, angst, stress, lavt selvværd, vrede og søvnproblemer til dårligt immunforsvar og smerter forbundet med kroniske sygdomme som KOL og astma, forklarer Annette Aggerbeck, som er psykoterapeut og specialist i skriveterapi. 

"Studier viser også, at kvinder med brystkræft har færre følgevirkninger, hvis de skriver om, hvordan de har det," fortæller hun.

"Det hænger sammen med, at når du giver smerterne opmærksomhed, mildnes de. Det sker også med følelser, der er forbundet med ubehagelige oplevelser og traumer; når du skriver om dem, får du kigget på dem og bearbejdet dem. Og vi skal igennem dem, før vi får det bedre.

Skriveterapi handler derfor om at beskrive sine følelser, tanker, og hvad du mærker i kroppen. Det er ikke en dagbog, hvor du minutiøst beskriver, hvad du har lavet, ligesom du heller ikke behøver skrive hver dag."

"Men der skal selvfølgelig helst ikke gå uger imellem. Der er lavet forskning, som viser, at hvis du skriver tre til fem dage i træk i 15-20 minutter, opnår du et større psykisk og fysisk velvære. Flere undersøgelser viser, at effekten holder et halvt år efter, du er stoppet med at skrive," siger Annette, der er stor fan af skriveterapi, fordi du på en nem måde kan hjælpe dig selv.

Og ifølge eksperten behøver det ikke være svært at komme i gang, du skal bare have lyst til at blive klogere på dig selv.

"Du skal hverken være en ørn til at formulere dig eller have styr på tegnsætningen. Ingen skal læse det, du skriver, det er kun for din egen skyld. Det vigtigste er, at du får sat ord på dine følelser. Hvis du synes, det er svært, så skriv om det. Eller beskriv, hvad du mærker i kroppen lige nu. Det handler om at turde være med det, der er," lyder rådet fra Annette Aggerbeck.

Den bedste effekt opnår du, hvis du skriver i hånden. Forskning viser simpelthen, at det aktiverer flere hjerneområder. Hvis du foretrækker computeren eller mobilen, kan det dog også bruges, men Annette lægger vægt på, at du gerne må gøre skrivningen hyggelig for dig selv:

"Det skal ikke handle om at præstere. Tværtimod. Og den følelse vil man ofte få, hvis man sætter sig foran computeren, fordi mange også bruger den som et arbejdsredskab," siger hun og understreger, at du kan skrive, hvor og hvornår på dagen, det passer dig bedst. 

"Bare kast dig ud i det. Der er så mange fordele at hente, både hvis du har konkrete problemer, du kæmper med, eller bare gerne vil lære dig selv bedre at kende."