Hvem får slidgigt? Vi har set på 10 myter om sygdommen

Myte 1: Slidgigt er kun noget ældre mennesker får

FORKERT. Slidgigt – også kaldet artrose – er ikke en lidelse, der kun rammer seniorer.

Men risikoen for at udvikle slidgigt stiger med alderen. Det er usikkert, om det skyldes, at slidgigt er en sygdom, der er mange år undervejs, eller om det skyldes, at leddene bliver svækkede med alderen og dermed bliver mere modtagelige for sygdommen.

Myte 2: Har min mor slidgigt, får jeg det helt sikkert også

FORKERT. Arv kan godt spille en rolle for, om du får slidgigt, men det er ikke den eneste årsag til at sygdommen udvikler sig hos netop dig. For eksempel kan ledskader som knoglebrud eller en ledbåndsskade også være årsagen til, at du får slidgigt. Og det gælder også skader, du fik for 10, 20 eller 30 år siden.

Ligesom der er andre årsager. I nogle familier er der dog en større tendens til at udvikle slidgigt, og forskning har vist, at det skyldes en fejl i arvemassen. Fejlen er, at kollagen i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt – derfor nedbrydes brusken hurtigere, og leddet udvikler slidgigt.

Læs også

Mathilde har gigt: "Jeg er tit blevet mødt af folk, der ikke troede på mig, når jeg fortalte, at jeg var syg"

Myte 3: Slidgigt er ikke en alvorlig sygdom

FORKERT. Der er meget stor forskel på, hvor ramt man er, når man har slidgigt. For mange mennesker er det en alvorlig sygdom, der nedsætter deres bevægelighed og livskvalitet. Andre mærker næsten ikke noget til den.

Myte 4: Hvile er den bedste kur

FORKERT. Motion lindrer tværtimod ofte smerterne. En stillesiddende livsstil kan desuden gøre det hele værre, fordi den svækker de muskler, der støtter leddene, mens leddene bliver stivere, når de ikke får lov til at være aktive. Så det er vigtigt at komme op af sofaen og ud og bevæge sig.

Få gerne kyndig vejledning fra en fysioterapeut, så du er sikker på at gøre det rigtigt og får mest muligt ud af din motionsform. Og husk, at lidt bevægelse er bedre end ingenting, så ros dig selv for det, du får gjort i stedet for at give dig selv dårlig samvittighed over alt det, du ikke får gjort.

Myte 5: Slidgigt kan ikke behandles

BÅDE OG. Det er korrekt, at der ikke findes nogen egentlig helbredelse af slidgigt. Men du kan selv gøre meget for at få det bedre med den rigtige vejledning fra for eksempel din læge eller fysioterapeut. Hvis du er meget smerteplaget, kan du have brug for at tage smertestillende medicin, men tal altid om dit forbrug med din læge.

For de fleste med let til moderat slidgigt kan træning og viden om sygdommen have lige så god effekt som smertestillende medicin – og så slipper du tilmed for bivirkninger. Derudover er der dokumentation for, at selv et mindre vægttab mindsker smerterne. Det skyldes blandt andet, at et vægttab betyder, at du letter belastningen på dine led.

Myte 6: Varme er bedre end kulde mod ømme led

FORKERT. Både isposer og varmepuder kan være lindrende for dig med slidgigt. Varme kan løsne op for spændinger og blødgøre et område, samtidig med at det kan virke beroligene. Du kan for eksempel bruge en varmepude eller tage et varmt bad eller gå i sauna.

Det anbefales dog ikke at bruge varme ved akutte skader, hævelser, infektion og sår. Kulde får blodkarrene til at trække sammen og kan mindske hævelse og være smertelindrende lokalt.

Læs også

Gigt og ømme led: Sådan spiser du dig smertefri

Myte 7: Vejrændringer kan gøre smerterne værre

BÅDE OG. Det kan lyde som en myte, men vejret kan faktisk påvirke smerteniveauet. Forskere fra University of Manchester er for nylig kommet frem til, at dage med dårligt vejr for nogle mennesker er forbundet med stærke gigtsmerter.

Forskning i slidgigt i knæet har vist, at et stort og hurtigt fald i det atmosfæriske tryk – lavtryk – kan få et gigtplaget knæ til at gøre ekstra ondt. Når trykket uden for leddet pludselig falder hurtigt, sker der det, at ledvæsken inde i knæet bliver tilsvarende større. Det får så ledkapslen til at hæve op og presse leddene mod hinanden, hvilket resulterer i flere og værre smerter.

Myte 8: Du kan kurere slidtgigt med din kost

FORKERT. Slidgigt er en kronisk sygdom, så du kan ikke komme af med lidelsen med den rette kost.

Det er i følge Gigtforeningen begrænset, hvor meget der er forsket i gigt og kost, men den forskning, der er, peger dog i retning af, at meget kød, forarbejdet kød og mange sukkerholdige mad- og drikkevarer forværrer slidgigt. Og at en kost med masser af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkorn mindsker symptomerne og forværringen af sygdommen.

Læs også

32-årige Søs er uhelbredeligt gigtsyg: ”Det handler om at stoppe op og suge livet til sig”

Myte 9: Slidgigt er en kvindesygdom

FORKERT. Mænd og kvinder får lige så ofte slidgigt. Men der er forskel på, hvilken form for slidgigt, de bliver ramt af. For eksempel får mænd oftere end kvinder slidgigt i hofterne, mens kvinder oftere får slidgigt i knæ og fingre.

Myte 10: Slidgigt skyldes fysisk hårdt arbejde

BÅDE OG. Du kan godt få slidgigt uden at have haft et fysisk hårdt arbejdsliv. Men nogle erhvervsgrupper er langt mere udsatte end andre. Man har for eksempel i mange år vidst, at landmænd oftere end andre får slidgigt i hoften ligesom balletdansere og andre elitesportsfolk også kan udvikle slidgigt i for eksempel knæ og fodled. Det sker, fordi de belaster leddene kraftigt og igen og igen.

Kilder: gigtforeningen.dk, sundhed.dk, glaid.dk, cloudywithachanceofpain.com