Smerter: Sådan tackler du dem

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du pludselig får ondt i hovedet? Ondt i armen, benet eller ryggen? Der er ikke altid en oplagt årsag, og nogle går regelmæssigt rundt med større eller mindre smerter. De fleste vil nok tænke, at der er noget galt med deres krop, men smerte betyder ikke nødvendigvis, at din krop er gået "i stykker", siger forfatter og sundhedsrådgiver Anna Bogdanova.

– Du har måske fået at vide af din læge, at du har slid og forandringer i led og muskler, at din ryg er stiv, eller dit knæ er skrøbeligt. Du må leve med smerterne eller tage en pille, når det er slemt. Men smerte er faktisk en oplevelse i hjernen og derfor ikke altid et signal om skade på kroppen. Mange, som har slid og naturlige forandringer med alderen, har slet ikke ondt – mens andre, som har ondt, ikke nødvendigvis har strukturelle forandringer og skader, forklarer Anna Bogdanova, der netop har udgivet bogen "Smertefri – Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen", hvor hun sammenligner kroppen med en bankkonto, der kan gå i plus eller i minus, alt efter hvordan vi behandler den.

– Smerte er noget, du oplever, når mængden af dine mentale, fysiske og sociale "udgifter" overstiger mængden af dine "indtægter". Indtægter er summen af ting, som du gør, smager, lugter, tænker, tror, og mennesker, du omgiver dig med. Bevægelse, næring, hvile, indsigt, omgivelser og livsomstændigheder spiller alle sammen ind. Hvis du bliver ved med at "trække over", vil dine sanser sende input til din hjerne om fare, og den vil reagere på det samlede trusselsbillede med smerter, forklarer Anna Bogdanova.

Hjernen prøver at beskytte dig

Når du oplever smerter, er det altså hjernens måde at forsøge at beskytte dig på ved at stoppe dig i at fortsætte i samme spor. Det betyder selvfølgelig ikke, at smerten bare er noget, du har bildt dig ind, understreger Anna Bogdanova, for smerte og følelsen af ubehag er i allerhøjeste grad virkelig. Til gengæld kan din oplevelse og håndtering af smerterne få dem til at falde og stige i intensitet og hyppighed.

– Så længe du er i underskud på kontoen, vil din hjerne reagere med smerte for at passe på dig. Den vil prøve at styre dig ved hjælp af smerter, som du kender. Hvis du fx ofte får ondt i knæet eller ryggen, vil den form for smerte typisk blusse op, hvis din hjerne registrerer, at du er i underskud. Og jo mere presset hjernen er, jo mere ondt vil selv en lille skade gøre på dig, siger Anna Bogdanova. Et underskud kan bestå af alt fra dårlig søvn til konflikter på jobbet, overtræning, inaktivitet, underspisning eller maveproblemer. Du kan også have haft en ulykke på din cykel, og så reagerer hjernen ved at give dig en oplevelse af smerte, når du sætter dig op på cyklen igen. I bund og grund handler det om, at hjernen er utryg ved de bevægelser og aktiviteter, som du udsætter din krop for, forklarer sundhedsrådgiveren, men spørgsmålet er så, hvad man skal gøre for at komme af med smerterne.

– Når vi har ondt, vil vi automatisk forsøge at holde os helt i ro, men det gør faktisk smerten værre. Hjernen vil fortolke det sådan, at den skal passe endnu mere på dig, mens den i virkeligheden har brug for input fra kroppen, som fortæller den, hvor langt du trygt kan gå. Bevægelse er altså godt, men det skal være bevægelse, som ikke trækker fra den konto, som i forvejen er i minus, siger Anna Bogdanova. Det kan være træning af sanser og kropsbevidsthed og fokuserede styrkeøvelser, som beroliger og genopbygger din krop.

Stille og rolige flows – som du finder bud på på næste side – der stimulerer sanserne og sender input til hjernen om, at den godt kan skrue ned for alarmberedskabet og dermed smerterne. – Det betyder jo ikke, at alle smerter kan kureres her og nu med et par enkelte flows, understreger Anna Bogdanova. – Men det er min erfaring fra tusindvis af kvinder i mine forløb, at vi kan komme rigtigt mange smerter til livs ved at starte med at skabe balance på kropskontoen igen.