Søvnekspert: Dårlige vaner står i vejen for den gode søvn

Søvnproblemer kan være mange forskellige ting, fortæller søvnekspert og hjerneforsker Birgitte Rahbek Kornum. For nogen handler det om, at de har svært ved at falde i søvn om aftenen, andre vågner om natten og kan ikke finde ro igen, mens især ældre kan have en tendens til at vågne meget tidligt. Og så er der også nogle, der kæmper med deciderede søvnsygdomme, f.eks. søvnapnø.

"Undersøgelser viser, at op imod 50 procent af befolkningen synes, de har problemer med søvnen. Jeg tror dog ikke, det står helt så slemt til. En del misforstår nemlig, hvad god søvn er og tror ikke, at vi må være vågne om natten. Det er dog slet ikke tilfældet, langt de fleste af os vågner 3-4 gange hver nat, og det er altså helt almindeligt," fortæller Birgitte, der dog også slår fast, at søvnproblemer er virkelighed for mange mennesker i dag.

En af årsagerne er, at vi lever et travlt liv, hvor vi ikke giver hjernen en chance for at falde til ro.

"Ofte er det faktisk vores dårlige vaner, der står i vejen for den gode søvn. Det kan være for lidt motion i løbet af dagen, det kan være, at vi drikker alkohol eller kaffe før sengetid eller går for sent i seng, fordi vi lige skal se en serie færdig. I mange tilfælde handler det også om, at vi stresser over arbejdet. Søvn er meget følsom over for ydre påvirkninger, og især stress kan fuldstændig smadre din søvn," forklarer hun.

Forskel på dag og nat

Birgittes bedste råd er derfor, at vi hjælper hjernen med at kende forskel på nat og dag. Klokken 20 er et godt skilletidspunkt. Her skal vi geare ned, hvilket vil sige ingen alkohol, ingen koffein, ingen hård motion og heller ingen måltider. Et nyt studie viser nemlig, at det betyder relativt meget for vores søvn, at vi ikke snacker om aftenen. Måltider er et dagssignal.

"Og så heller ikke noget med at tjekke arbejdsmail eller se en alt for spændende film lige før sengetid. Faktisk er det bedst helt at undgå skærme, men du kan også indstille din mobil eller tablet til night shift. Så skifter lyset fra blåt til orange. Når du kigger på blåt lys, tror hjernen, det er dag," lyder rådet fra Birgitte.

Hun understreger, at man også skal vise hjernen, at det er dag. Mange, som har haft en dårlig nat, begår den fejl, at de dagen efter bare ligger på sofaen, fordi de tænker, at de ikke kan overskue noget, og at kroppen skal hvile. Men i virkeligheden skal man understøtte den naturlige døgnrytme:

"Selvom du har sovet dårligt, så prøv at skabe en så normal dag som muligt: Gå på arbejde, se dine venner, dyrk motion og sørg endelig for at få sollys. På den måde stabiliserer du din døgnrytme. Det kan godt tage lidt tid, så det er vigtigt at være tålmodig. Når søvn i dag bliver udråbt til at være lige så vigtig som motion og en sund kost, er det bestemt ikke uden grund. Adskillige undersøgelser slår fast, at langt de fleste af os har brug for 7-9 timers søvn for at holde hjernen i topform. Søvnmangel forringer din evne til at gennemskue svære sammenhænge og tænke klart."

Man bliver også i dårligere humør af at sove for lidt og får svært ved at styre sine følelser. For lidt søvn har desuden en lang række konsekvenser for helbredet, bl.a. kan det medføre for højt blodtryk og åreforkalkning, ligesom immunforsvaret svækkes.

"Heldigvis kan mange komme deres søvnproblemer til livs. Hvis du sover dårligt på grund af stress, skal du sætte ind her. Og ellers handler det i høj grad om at ændre vaner," slår Birgitte fast.