Sofie Østergaard: Måske skulle vi droppe spejlet og bare mærke efter, hvordan vi har det

Sundhed er individuelt. For mig er det en mental tilstand, hvor man har det dejligt med sig selv. I mange år har man sagt det her med, at man ikke skal kigge på vægten, for det er ikke det, der siger noget om sundhed. I stedet skal man kigge i spejlet. Det har jeg egentlig været enig i, men jo ældre jeg bliver, jo mere tænker jeg, at vi måske også skulle droppe spejlet – og i stedet bare mærke efter, hvordan vi har det. For det mentale er skidehammerende vigtigt.

Jeg er sådan en, der har megameget fart på hele tiden. Jeg laver meget, men jeg finder også mine små åndehuller, hvor der er plads til ro – og gør jeg blandt andet i søvnen. Den er altoverskyggende i forhold til min fysiske og mentale sundhed. Jeg skal sove mindst otte timer hver nat, og det prioriterer jeg meget højt.

Jeg har altid været enormt god til at sove. Jeg har altid været den, der kunne falde i søvn når og hvor som helst. Hvis ikke jeg får sovet og ladet op, kan jeg tydeligt mærke det. Jeg bliver et dårligt menneske, en sur mor og en nederen kæreste. Det er som om, at min hjerne kommer på overarbejde. Det er slet ikke, fordi jeg ikke kan tage til et event eller en fødselsdag om aftenen, men det er mere undtagelsen end reglen, for når klokken bliver 21, begynder det at være sent for mig. Så da vil min krop gerne sove.

Hele mit liv har jeg har lavet gymnastik og springgymnastik. Jeg er uddannet danser og har også levet af at danse i mange år, så jeg har faktisk altid dyrket meget sport. I dag er mine prioriteringer dog lidt anderledes. Jeg har tre børn, et arbejde, som jeg holder meget af og mange ambitioner om projekter, jeg godt vil lave.

Derfor er det ikke realistisk, at jeg skal prioritere at tage væk fra familien, for at tage over i et eller andet ligegyldigt center for at stå og hive i nogle pinde eller gå op og ned ad en eller anden stepbænk i en time sammen med nogle mennesker, som jeg ikke kender. Det er for mig ikke fedt. Men i stedet for at opgive helt og sige: ”motion kommer ikke til at ske”, er det da hundrede gange federe at få lidt aktiviteter implementeret, hvor man kan i sin hverdag.

Det kan f.eks. være, at jeg ruller en tur rundt på rulleskøjter på Amager med nogle veninder, løber hen på skolen med min søn og så tilbage igen eller danser rundt med mine børn til MGP-sange. Det kan også være, at jeg går op og ned ad trapperne med vasketøj ad flere omgange i stedet for at tage en pose med, hvor det hele kan være i på én gang. Det lyder måske lidt dumt, men det giver faktisk skidemeget mening. For så får jeg det gjort. Jeg får bevægelse ind i min hverdag, uden at jeg skal fravælge tid med min familie og mine venner.