Da Stine Rex var allermest presset, blev hun gal på sin mand: "Han grinede ad mig, og det virkede"

Når Stine Rex vågner om morgenen, løber hun cirka 10 kilometer, inden resten af familien vågner. Når hun skal på arbejde, løber hun de syv kilometer, hun har dertil, og derefter hjem igen, når hun har fri.

Hendes børn tænker ikke på deres mor som typen, der træner meget, for hun løber altid, når de sover, eller når hun alligevel skal på arbejde.

Men der er ingen tvivl om, at Stine Rex træner. Faktisk så meget, at hun søndag d. 20. august kunne slå verdensrekorden i at løbe længst på tre døgn. Hun endte med at have løbet 505 kilometer, og undervejs samlede hun over 400.000 kroner ind til organisationen Skyggebørn.

Blev Danmarksmester ved et væddemål

Distancen på 505 kilometer er selvsagt den længste, Stine Rex nogensinde har løbet, men det er langt fra første gang, hun har løbet så ekstreme distancer. Hun er nemlig såkaldt ultrarunner, som indebærer, at man løber ruter, der er langt mere udfordrende end et almindeligt maratonløb.

”I 2018 løb jeg mit første ultraløb, som gik ud på at løbe i 24 timer. Det gjorde jeg, fordi min mand ikke troede på, at jeg kunne. Jeg havde kun løbet maratons indtil da, men jeg tænkte, at nu skulle jeg fandme vise ham, at jeg kunne, bare for at modbevise ham. Det er typisk mig at være sådan,” siger Stine Rex med et grin til alt.dk.

Til løbet dengang kunne hun vælge at deltage på almindelig vis, eller hun kunne stille op som deltager i DM.

”Der tænkte jeg, at hvis jeg alligevel skal løbe rundt i 24 timer, så kan jeg lige så godt se, hvor god en placering jeg kan få i DM, i stedet for bare at gøre det for sjov. Jeg gik hen og blev Danmarksmester, selvom jeg aldrig havde deltaget i noget lignende før. Den længste tid, jeg havde løbet uafbrudt i inden da, var fire timer.”

Derefter kom Stine Rex automatisk med på Ultraløbslandsholdet, hvor hun sidenhen har rejst verden rundt for at deltage i løb. Men man behøver ikke at rejse om på den anden side af jorden for at slå en verdensrekord, har hun bevist.

Stine Rex slog nemlig rekorden på 505 kilometer i Aabybro i Nordjylland. Hun er virkelig glad for, at det skete netop der, for hun har aldrig oplevet en lignende opbakning.

Væltet bagover af kærlighed

I de flestes ører vil en 505 kilometers løbetur lyde dybt uoverskueligt og uopnåeligt – og det gør det på sin vis også for Stine Rex. Derfor har hun udviklet en taktik, der gør det muligt for hende at gennemføre, uden at give op undervejs.

”Man må ikke tænke for meget over, hvad man skal i gang med, inden man starter med at løbe, for så kan det virke meget uoverskueligt. Når jeg skal løbe så langt, sætter jeg hele tiden små overskuelige mål. Først glædede jeg mig til, at jeg skulle have pizza til frokost. Så glædede jeg mig til, at det blev mørkt og derefter lyst igen, for der vidste jeg, at mine børn ville komme forbi. Da der kun var 100 kilometer tilbage…”

Stine Rex stopper sig selv og griner.

”Okay, det er måske ikke en god sætning at bruge, for der er ikke meget ”kun” over 100 kilometer. Men der begyndte jeg at dele ruten op i mindre portioner, og pludselig var jeg færdig. Undervejs var min gejst også højere end normalt, fordi der var så mange mennesker, døgnet rundt, der bakkede mig op,” siger hun til alt.dk.

Da Stine Rex slog verdensrekorden, dukkede et utal af mennesker op for at vise deres støtte. Forældre med børn stod og vinkede godnat til Stine om aftenen og kom igen næste morgen for at sige godmorgen. Skolebørn, familiemedlemmer, venner og folk fra området kom og heppede og løb ved hendes side for at holde hende ved selskab.

”Der var så mange mennesker, at jeg havde kuldegysninger og var ved at græde hele tiden, fordi det var så stort. Der var voksne mænd, der stod op midt om natten og kiggede til mig, fordi de ikke kunne sove i bekymring for, om jeg gav op. Der var også tidspunkter, hvor cirka 30 mennesker løb bag mig i komplet stilhed. Jeg kunne ikke høre dem, men jeg kunne mærke, at de var der med mig. Jeg var aldrig alene i det her. Og det var vigtigt at føle, fordi det mentalt var så hårdt at holde ud."

Der var dog især nogle enkelte mennesker på hendes løbetur, der gjorde et større indtryk end andre.

Læs også

Sanne Salomonsen: Gør dette hver dag, og du får det skidegodt

400.000 kroner til børn i sorg

I forbindelse med Stines verdensrekord, startede hun en indsamling til organisationen Skyggebørn, der tilbyder hjælp til børn og unge, der enten har mistet nogen tæt på, eller som står i skyggen af et familiemedlem, der er sygt.

”Jeg hørte om organisationen, da min venindes børn startede hos dem. Deres oplevelse var så god, at jeg selv blev ambassadør, og nu kan jeg se, hvor stor en forskel det gør for mange børn. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne samle 100.000 ind til Skyggebørn, så ville det faktisk rykke på noget. Nu har vi samlet over 400.000 kroner ind, og jeg er helt blæst bagover. Det gør mig meget rørt.”

Mens hun løb, fik hun også besøg af nogle af børnene derfra. De fortalte Stine Rex deres historier, og pludselig blev formålet med løbet meget større end hende selv.

”Jeg løb blandt andet med en dreng, hvis far havde været i et trafikuheld, og nu var han og søsteren begyndt hos Skyggebørn. Der var også en dreng, hvis søskende var syg, og nu var der ikke så meget opmærksomhed tilbage til ham.”

”Børnene fortalte mig historierne på det perfekte tidspunkt. Jeg var så træt, at jeg følte, at jeg ikke kunne mere. Jeg havde sat mig ned for at få en pause, men da jeg hørte historien, rejste jeg mig op igen og løb videre. Det var en enorm drivkraft. Det med at slå en verdensrekord er noget, man gør for sig selv. Men når man har et højere mål som det her, tvinger man sig selv til at blive ved for andres skyld.”

Hendes hemmelige våben

Selvom et væld af mennesker dukkede op i Aabybro for at bakke Stine Rex op, kommer der også tidspunkter i løbet af 72 timer, hvor kroppen er tæt på at give op. Især når man kun får knap fire timers søvn i alt.

På nat nummer to ramte Stine Rex sin første store nedtur. På det tidspunkt havde hun kun sovet 20 minutter, og hun var så træt, at hun begyndte at falde i søvn på ruten, imens hendes krop stadig var i bevægelse.

”Min hjerne prøvede at overbevise mig om, at jeg lige kunne lægge mig lidt. Det ville der ikke ske noget ved. Men der har jeg heldigvis min mand, Dan, som også er min træner. Han er mit hemmelige våben, siger jeg altid. Han fortalte mig, at jeg ikke måtte sove, og jeg blev virkelig sur. Det blev kun værre, da han grinede ad mig, fordi jeg var så gal på ham. I lang tid ville jeg slet ikke kigge på ham, men nu er jeg så glad for, at han pressede mig. Det er så vigtigt at have ham ved min side, for han er min klippe. Han fortæller mig altid, at jeg kan mere, end jeg selv tror."

Heldigvis er Stine Rex også god til at holde sig selv oppe, for som hun selv beskriver det, har hun en lille stemme indeni, der fortæller hende, at hun kan og skal gøre det godt.

”Jeg har en ekstremt stor stædighed. Jeg kan simpelthen ikke overskue tanken om at sidde bagefter og tænke, at jeg kunne have gjort det bedre. Det er simpelthen ikke en mulighed for mig. Det er faktisk, når det er allerhårdest, at jeg er gladest for min stædighed.”

”Jeg er ordblind, så det har altid ligget til mig, at jeg har skullet kæmpe ekstra hårdt for tingene. Det kom ikke bare af sig selv, som det gjorde for mange af de andre børn i skolen. Jeg blev nødt til at finde ud af, hvordan jeg kunne løse opgaverne på min egen måde, og den vilje har jeg stadig.”

Læs også

Sådan gør du løb til en naturlig del af din hverdag

Man skal udfordre sig selv

Nu, hvor verdensrekorden er slået, er Stine Rex ualmindeligt stolt af sig selv, og hun håber, at hendes bedrift kan give andre blod på tanden til at gå efter deres egne drømme.

”Jeg tror, at alle mennesker har godt af at give sig selv en udfordring. Det behøver ikke nødvendigvis at være løb. Men hvis man gør noget, hvor man presser sig selv ud over det, man tror, man kan, så tror jeg, at man lærer sig selv meget bedre at kende. Og man kan også tackle situationer med mere selvtillid, fordi man nu ved, at man er i stand til mere, end man tror. Det giver en kæmpe selvtillid at turde at udfordre sig selv.”

Hun ved dog også godt, at det kan være skræmmende at presse sig selv, fordi det kan gå galt, når man gør noget, man aldrig har prøvet før. Også for en verdensrekordholder som hende selv.

”Det er jo ikke altid, at det lykkes, men det er også helt okay. Det vigtigste er, at man prøver. Alt, man gør, skal ikke være perfekt, og man må ikke tro, at man ikke må lave fejl. Det er simpelthen så ærgerligt, at folk tror, man skal gøre det godt hver gang. Man må gerne drømme stort, prøve det af og stadigvæk være god nok, når det ikke lykkes," siger hun og fortsætter:

”Jeg har også prøvet mange gange at udgå fra løb, men det har ikke betydet, at jeg ikke kunne slå verdensrekorden nu. Selve løbet blev sendt live i alle 72 timer, og der ser man mig, helt udmattet med snot ud ad næsen. Jeg er jo ikke pæn på noget tidspunkt, for jeg har næsten ikke sovet i tre døgn. Men folk synes alligevel, at det er sejt og okay, fordi jeg udfordrer mig selv. Alt, man gør her i livet, skal ikke være det perfekte billede, og det vil jeg gerne vise. Det er ikke altid kønt, når man kæmper for sine mål."