"Jeg ser en mand, som ikke kan indgå i et forhold med mig, men jeg ønsker mere. Hvad skal jeg gøre?"
Læs med her, når sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl svarer på et brev fra en læser, som står i en svær relation med en mand, der for nyligt er blevet skilt.
Spørgsmål:
Jeg er begyndt at se en mand, som ikke kan indgå i et forhold med mig.
Han er for fire-fem måneder siden gået fra sin eks, som han har to børn med.
Når vi ses, er vi begge bare til stede i nuet, nyder hinandens selskab, fjoller og griner, når vi ikke ligger helt tæt og nusser. Der er ikke den ting, som han ikke fortæller mig. Jeg ved alt om, hvad han laver, og han fortæller mig om alle sine følelser uden filter.
Men han har gjort det klart for mig, at lige nu er hans fokus på børnene, og at han ikke kan koncentrere sig om andet end dem, så han vil ikke indgå i et nyt forhold.
Han er meget respektfuld og siger, at han ikke vil såre mig eller fremstå som en idiot, der udnytter mig. Jeg kan bare mærke, at jeg er begyndt at ønske mere. Jeg har lyst til at bruge mere tid med ham.
Tid, der ikke kun går op i sex. Men jeg er bange for, at det ødelægger det hele, og jeg er bange for at presse ham.
Jeg ved, at jeg vil blive såret og ked af det, hvis jeg ikke skal se ham mere. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Svar:
Jeg har altid haft en ide om, at man skal tage menneskers ord om sig selv ret alvorligt.
Min livserfaring er fyldt med historier om kvinder, der havde en affære med en gift mand, som ikke ville gå, og mens de håbede på, at han ombestemte sig, så fortsatte affæren, og ægteskabet bestod, og ingen ændrede deres ståsted. Jeg kunne tegne samme billeder med mennesker, der ikke ønsker børn eller at være monogame og alt muligt andet.
Min pointe er denne: Du er lige nu sammen med en mand, der nyder tiden med dig, men som har gjort det klart, at aftener med fjol og sex er det, som han kan give dig.
Mit spørgsmål til dig er: Hvordan har du det med det? Kan du acceptere, at det er, hvad I kan dele? Kan du nyde de aftener og gå derfra og leve dit liv uden en evig længsel efter mere? Eller kan du mærke, at du dybest set ønsker at være i et forhold?
Jeg vil gerne invitere dig til at tænke meget mindre på, om du kan gøre noget, der kunne ødelægge det, I har, eller presse ham.
Tænk i stedet på, hvad du ønsker. Hvis du reelt ønsker at være i et parforhold, så vil du blive såret, når han ikke kan følge dig derhen. Men du vil også blive såret, hvis du hele tiden former dig selv efter hans ønsker og behov og lægger dig selv til side for at passe ind i det, som han kan give.
Spørger du mig, er det bedre at være såret med sin integritet intakt end hele tiden at skære små stykker af sig selv.