En tænkepause i arbejdslivet blev startskuddet til et helt nyt liv med cykling

Tina Nikolaisen havde arbejdet i næsten ti år som chefredaktør for ALT for damerne og som magasindirektør i Story House Egmont, da hun traf en modig beslutning.

"I november 2022 sagde jeg mit job op uden at have et andet på hånden. Jeg var i begyndelsen af 50’erne, ville gerne noget nyt i mit liv, og jeg var i den privilegerede situation, at jeg havde muligheden for at give mig selv den pause. 

Peter og Lise Mygind: Dette er noget af det vigtigste i et ægteskab

Man skal huske at tænke sin partner ind i de beslutninger, man træffer, mener Peter og Lise Mygind. De har været sammen siden 1991 og minder ofte hinanden om, at de er et team.

Jeg havde arbejdet uafbrudt, siden jeg var 22, bortset fra mine to barsler, og jeg tænkte, hvis ikke nu, hvornår så? 

Det var selvfølgelig lidt nervepirrende, men af en eller anden grund havde jeg hele tiden en fornemmelse af, at der ville komme til at ske noget godt for mig. Det viste sig, at det åbenbart er en ret stor ting at tage sådan en beslutning, for folks reaktion var meget wow, det er godt nok modigt og spændende. 

Sådan havde jeg egentlig ikke selv tænkt, men i dag kan jeg da godt se, at det nok er atypisk at forlade et godt job, man er glad for, uden at vide, hvad man så skal."

Tina nød sin nye frihed og tanken om, at hun kunne gøre præcis, hvad hun ville, når hun vågnede om morgenen. Hun har mange venner og et stort netværk, og i begyndelsen var der mange, der gerne ville mødes og høre, hvad hun egentlig havde tænkt sig.

En af de ting, hun gerne ville bruge sin tid på, var at udfordre sig selv og lære noget helt nyt.

"100 meter fra, hvor jeg bor, ligger klubben Charlie Cycling, og jeg havde tit set kvinderne cykle forbi mine vinduer. 

Jeg kendte også Rikke, der står for klubben, lidt, og hun havde nogle gange råbt til mig, om jeg ikke skulle med ud at køre. Min mand cykler en del, og jeg havde altid syntes, at det var ret kedeligt at høre om cykelruter, teknik, grej og gear, og desuden havde jeg aldrig selv kørt på andet end en almindelig damecykel og tænkte i øvrigt også, at det var en meget tidskrævende sport."

Men nu var tiden jo til det, og det var nemt at komme i gang med cykelklubben så tæt på, så sådan blev det. I begyndelsen kørte Tina på en af sin mands gamle cykler og i hans cykeltøj, for så havde der i hvert fald ikke været nogen udgifter, hvis nu det ikke var sjovt. 

Men det var det.

"Jeg begyndte at cykle om vinteren, hvor vi kører på gravel-cykler i skoven, og i begyndelsen troede jeg seriøst, at jeg skulle dø. 

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

Træningen ligger lørdag morgen og onsdag aften, og om vinteren er det jo bælgmørkt sådan en aften. Der var sne og mudder, og vi havde alle sammen kæmpe lygter på for at kunne se stierne og dyrene i skoven. Og så var der kulden. 

Jeg har da været på skiferie, hvor jeg har frosset om mine tæer, men jeg havde aldrig prøvet noget så koldt som det her. 

Jeg kunne ingenting, når jeg tog mine cykelstøvler af, men en dag fandt jeg tilfældigt ud af, at alle de andre havde sådan nogle varmesokker på, som de skruede op for undervejs på turen."

Varmesokkerne blev begyndelsen på det gadgeteventyr, som cykling også er, og i dag har Tina både eget tøj, to cykler og alt det udstyr, der gør sporten ekstra sjov.

"Jeg føler nærmest, at jeg har fået en gave sent i livet ved at være kommet ind i det fællesskab, som cykling er. Vi er alle ens med vores cykeltøj, hjelme og briller, og somme tider, hvis jeg møder nogle af de andre kvinder i almindeligt tøj, kan jeg slet ikke genkende dem. 

De samtaler, vi har, er også helt anderledes, end hvis man sidder til et middagsselskab og altid som det første bliver spurgt: ”Nå, hvad laver du så?”. 

I de næsten ti år, hvor jeg kunne svare, jeg er magasindirektør, blev der nærmest sat en form for flueben ved mig, for så var jeg nok ”noget”. 

I cykelklubben handler det ikke om at være ”noget”, det handler om, at vi sammen skal ud og dyrke noget motion, at det er hårdt, og at vi skal hjælpe hinanden. Når der er en, der punkterer, stopper alle, for vi efterlader ikke nogen. 

Hvis nogen mangler noget udstyr, låner vi af hinanden, og hvis der er en, der har en dårlig dag og måske ikke kan køre så stærkt, så sørger vi for, at hun alligevel kommer med hele vejen."

Tina er vild med naturoplevelsen ved at cykle. Hun har tidligere spillet bl.a. håndbold og tennis, men intet er bidt på hende som det at sidde på en cykel og mærke vinden og solen i ansigtet. 

Seks måneder efter første fødsel, bliver Tine gravid igen: ”Jeg var hverken helet fysisk eller psykisk”

Iværksætter Tine Emilie Svendsen bliver snart mor til to børn under halvandet år. Hun følte sig slet ikke klar til hverken en graviditet eller barsel, for hun nåede kun lige at hele og begynde at arbejde, før hun fandt ud af, at hun var gravid igen.

Hun elsker også at sidde i ”klubhuset”, Café Capito Øresund, og drikke den obligatoriske kaffe efter en hård tur i sadlen. I dag arbejder Tina som professionelt bestyrelsesmedlem og har dermed ikke sin daglige gang på en arbejdsplads.

"At være selvstændig betyder, at man ikke møder ind på et kontor hver dag, hvor man snakker med kollegerne ved kaffemaskinen. I stedet skal man selv være opsøgende i forhold til at have et netværk, og der kommer cyklingen også ind. 

Jeg stiller til træning to gange om ugen, hvor de andre står og venter, og det er blevet en ny konstant i mit liv. 

Havshen savnede Kamal i "Forræder": Nu er det min tur

Havshen Nabaz lover en god sæson af "Forræder".

Og skulle der være noget, jeg går og bekymrer mig om, så er det hele blæst væk, når jeg kommer tilbage efter en cykeltur."

I denne uges ALT for damerne (uge 14) kan du også møde to andre kvinder, der er fan af cykling, og læse endnu mere om cykelfællesskabet.