Træn de skrå mavemuskler
Mavetræningen får et pift med en redondo-træningsbold. I denne øvelse trænes særligt de skrå og de dybe mavemuskler. Sæt dig på gulvet med bøjede ben, og læg bolden ind under ryggen lige over lænden. Læn dig tilbage på bolden, træk skulderbladene ned mod bagdelen, spænd bækkenbunden og træk navlen ind. Sæt tommelfingrene ind i ørerne og fingerspidserne på baghovedet. Løft overkroppen, så du drejer mod og rører let med hånden på modsatte knæ. Før overkroppen tilbage til udgangsstillingen i et roligt tempo, og så kontrolleret, du kan. Gentag til modsatte side i alt ti gange.