Vil du beskytte dig mod hjertekarsygdomme? Så skal du holde øje med dette

Vil du beskytte dig mod hjertekarsygdomme? Så skal du holde øje med dette

Du har sikkert hørt om, hvordan for meget kolesterol i blodet øger risikoen for at få åreforkalkning og blodpropper. Men vil du beskytte dig mod hjertekarsygdomme, er det vigtigt, at du også holder øje med dit triglycerid. Se her, hvordan du tæmmer dette farlige fedtstof i blodet.

Har du fået målt dit kolesterol, så ved du sikkert, hvordan det ”herlige” HDL kolesterol og det ”onde” LDL-kolesterol fordeler sig i dit blod. Men kender du også indholdet af triglycerid? Triglycerid er fedtstoffer, der findes i kroppen, og ifølge nyere forskning er triglycerid i blodet en endnu større skurk end det onde LDL-kolesterol og årsag til åreforkalkning og hjertekarsygdomme, herunder blodpropper i både hjertet og hjernen.

Desuden sætter man også triglycerid i forbindelse med flere kræftsygdomme. Det anslås, at op mod hver fjerde dansker lever med for meget triglycerid i blodet, og særligt kvinder er udsatte. Ifølge den store Herlev/Østerbro-undersøgelse, hvor omkring 75.000 danskere fik målt deres triglycerid-tal, fandt man, at hver 5. kvinde og mere end hver 3. mand, havde for meget af det farlige blodfedt i blodet.

Særligt overvægt og et stort alkoholforbrug øger niveauet af triglycerid i blodet, men også normalvægtige kan have for meget af det farlige fedt i blodet. Forhøjet triglycerid kan være arveligt og undersøgelser viser, at triglyceridniveauet stiger med alderen.

Hvad er triglycerid?

Triglycerider er fedtstoffer i blodet. Størstedelen stammer fra den mad, som du spiser. De kalorier, som du indtager og ikke forbrænder, omdannes til triglycerider og lagres i kroppens fedtceller. Triglycerider fungerer primært som energireserver i kroppen og er hovedsageligt lokaliseret i ”deller” og som fedt omkring tarmene. Hvis du regelmæssigt spiser flere kalorier, end du forbrænder, stiger risikoen for at udvikle et forhøjet niveau af triglycerid i blodet.

6 tip til at tæmme dit triglycerid

Pas på vægten

Den vigtigste årsag til høje triglycerider er overvægt, for når du spiser for meget, får du for meget fedt i fedtdepoterne og i blodet. At smide nogle af de overflødige kilo er således den allerbedste måde at sænke triglyceriderne på – og selv et lille vægttab har en effekt.

Dyrk motion

Musklerne forbrænder fedt, når de bliver sat på arbejde, og det fedt tapper de fra blodets triglycerid. Faktisk kan en løbetur halvere blodets indhold af triglycerid, og virkningen varer i op til 48 timer. Sørg derfor for at være aktiv dagligt og få pulsen op mindst et par gange om ugen.

Spar på de hurtige kulhydrater

For meget kulhydrat påvirker triglyceridniveauet i blodet. Det er derfor vigtigt at holde igen med de såkaldt hurtige kulhydrater som bl.a. hvidt brød, hvid pasta og polerede ris og i stedet spise langsomme kulhydrater som fx. groft brød, rugbrød, havregryn samt grove og fiberrige grøntsager som kål og bælgfrugter.

Læs også: Er frisk frugt og grønt altid sundere end frossen?

Hold igen med alkohol

Et stort alkoholforbrug øger triglyceriderne i blodet. Selvom det er individuelt, hvordan alkohol påvirker vores triglycerid, så er det vigtigt at holde igen med alkohol og drikke højst en-to genstande dagligt.

Spar på det usunde fedt

Triglycerid-niveauet påvirkes primært af typen og mængden af fedt i kosten. Det er derfor vigtigt at holde igen med det mættede fedt, som findes i blandt andet kød og fede mælkeprodukter og i stedet spise umættede fedtsyrer fra planteolier fx raps- og olivenolie samt avocado, nødder og fede fisk som laks, makrel og sild, der bl.a. indeholder de gavnlige omega-3 fedtsyrer.

Skær ned på sukkeret

Hvad er normalt?

Forhøjet triglycerid giver ingen symptomer. Selvom et højt triglyceridtal og et højt LDL ofte følges ad, så kan du godt have et lavt kolesteroltal og samtidigt et for højt triglyceridtal. Der er lidt forskel på, hvilke grænseværdier, der bruges, men generelt må dit triglycerid-tal ikke overstige 2-2,2 mmol/l (millimol pr. liter). Du kan få tjekket dit triglycerid-tal hos lægen ved en almindelig blodprøve.

Så stor er risikoen for blodpropper

Risikoen for at få en blodprop i hjernen indenfor de næste ti år er:

  • 2 % for ikke-ryger under 55 år med normalt blodtryk og normale triglycerider (1,8 % for kvinder og 2,2 % for mænd)
  • 18 % for en ryger over 55 år med forhøjet blodtryk og høje triglycerider (9 % for kvindelig ryger over 55 år med forhøjet blodtryk, men lave triglycerider (12% for tilsvarende mænd))

Sukker kan øge triglyceriderne. Begræns derfor dit indtag af sukker og hold igen med fx sodavand, saft, juice, slik, kager og andre søde sager. Da frugtsukker (fruktose) også mistænkes for at øge blodets triglycerid, bør du holde igen med frugt – også tørret frugt – og vælge frugt med mindst sukker fx bær og melon.