Mange kvinder lider i stilhed af denne sygdom, som fører til smerter i dobbeltsengen
Lige så lækkert sex kan være, lige så ondt kan det gøre, både når fysikken er udfordret, og når psyken er det. Læs med, når sexolog Ditte Winkel svarer på spørgsmål fra en læser, der kæmper for at få og bevare et godt sexliv.
Spørgsmål: Jeg har mirakuløst nok fået to børn med min ægtefælle, selv om jeg siden teenageårene har lidt af vaginisme. Jeg oplevede lidt bedring i tilstanden efter mine fødsler, men til tider sætter det desværre stadig en stor stopklods for et sexliv med min mand.
Vi har begge været meget frustrerede over situationen, og sidste år var jeg i forløb på sexologisk klinik på sygehuset, dog uden de store resultater. Har du ikke nogen gode råd, som jeg ikke har hørt endnu, og som kan hjælpe os videre?
Svar: Sygdomme i underlivet er desværre stadig meget tabuiserede, hvorfor mange kvinder lider i stilhed og føler sig alene med disse udfordringer. Hvis du har været henvist til sexologisk klinik via egen læge, så vil mit bud være, at du allerede har arbejdet klinisk med denne udfordring. Med det ment, at du sikkert har forsøgt dig med dilatorer (instrument til at udvide skeden) og knibeøvelser, hvilket kan virke supergodt på nogen kvinder.
Du oplever desværre ikke den store effekt, og jeg bliver derfor nysgerrig på, om I som par har arbejdet relationelt? Altså om I har kigget på dynamikken mellem jer i det seksuelle, og hvorvidt du oplever tryghed i det erotiske?
Så i stedet for at tænke, at du er ”i stykker” og skal ”fikses”, så at tænke, om det her skyldes noget fælles. Oversat; du har på sexologisk klinik tilgået din vaginisme fra et fysisk perspektiv, men kunne du være åben for at tilgå den fra et psykisk? Der er noget i din krop, som er i alarmberedskab, når det kommer til berøring af dit underliv, som får din skede til at spænde op og gør seksuel aktivitet umulig.
Annonse
Det er muligt, at du bærer dårlige erfaringer med dig fra din ungdom, måske er du bange for det kontroltab, som sex kan føles som, eller det kan være noget helt tredje. Det kunne være interessant at dykke ned i, hvad du har med dig i din psykiske rygsæk, som måske bliver aktiveret i det seksuelle med din mand.
Måske er han for hurtig i sine bevægelser og skaber uforudsigelighed hos dig, måske føler du dig ikke helt læst i dit kropssprog, når først I er i gang, hvilket kan give utryghed. Alt sammen noget, din partner ubevidst får skubbet til i dig, selvom han gerne vil gøre alt andet end det.
Men i og med at I ikke selv har fået øje på dette endnu, kan det være svært at gøre noget anderledes i akten. Et konkret råd fra mig ville være at tage alt tempo ud af jeres sexliv. Det kunne f.eks. se ud på den måde, at hvis det er muligt for ham føre penis ind i din skede, måske bare halvt, og så ligge der sammen uden at gøre mere. Så din krop mærker tid og ro, og at din muskulatur afspænder under penetrationen.
Forestil dig, at dit alarmberedskab skal have mulighed for at falde til ro. Og det tager tid! Det ændrer sig desværre ikke på en uge. Det kunne være et scenarie, I kunne genspille mange gange. Bare at ligge sammen, indtil kroppen lige så stille omkoder sig.
Sansetræning kunne også være en rigtig god ide. Altså masser af tid med forspil, så du virkelig får fornemmelsen af at slippe dine tanker og i stedet komme ned i din krop og mærke din lyst. Det kan dæmpe din angst, hvis du føler dig erotisk tilstede i dig selv. Og igen, det tager også tid! Håber at det gav lidt nye initiativer at afprøve.
