Test af nupo-kur

Vi testede Nupo-kuren. Holder den stadig et år efter?

For et år siden testede Julie Warnøe Nupo-kuren, og hun var glad for resultatet. Men hvordan går det et år senere?

Konklusion efter testugen:

“Kuren fungerer fint som kickstarter til en længerevarende kur eller som livsstilsændring, men det var svært at være social på Nupokuren. Jeg opdagede virkelig, hvor mange sociale arrangementer der beror på mad og måltider. Jeg er bevidst om, at det kræver en livsstilsændring, hvis jeg vil bevare vægttabet på 2,5 kilo. Jeg oplevede dog, at jeg fik brudt med nogle af de dårlige vaner under kuren som at spise videre, selv om jeg er mæt, hvilket gør det nemmere at holde vægten. Alt i alt vil jeg gøre det igen, men jeg vil formentlig ikke kunne gennemføre mere end én uge, hvilket også er det, jeg har behov for.”

Hvordan går det i dag:

“Jeg forsatte ikke på Nupokuren, men jeg har gemt resten af kuren, for jeg kan godt finde på at gøre det igen. Kuren virker lidt mere uoverskuelig end andre kure, fordi den er svær at kombinere med sociale arrangementer, og jeg har rigtig mange arrangementer i kalenderen. Hvis jeg prøver den igen, bliver det enten, fordi jeg skal tabe nogle kilo, eller fordi jeg trænger til at kickstarte en sundere livsstil, hvis jeg kommer ind i en dårlig spiral. Jeg har haft lysten et par gange, fordi jeg følte, jeg var inde i en dårlig rytme, for det er en virkelig fin kur. Meget bedre end jeg havde troet.”

Nupo kuren er testet af: Julie Warnøe, 25 år, medicinstuderende

Testet: Marts 2017.

KUREN LOVER: Nupo er en forkortelse af nutritional powder. Nupo kom på markedet i 1983 og blev udviklet på Hvidovre Hospital af fedmeforsker Flemming Quaade. Siden er det løbende blevet testet af forskellige forskningsteams, og Nupo har i dag mere end 50 kliniske dokumentationer bag sig. Nupo er godkendt af den danske fødevarestyrelse som en fuldkosterstatning, hvilket betyder, at du kan erstatte hele dit daglige madindtag udelukkende med Nupo-pulver.

En kur, der dur? Vi har testet