Folkeskolen var svær for Victoria, der har ADHD - nu har hun fundet drømmejobbet

Da Victoria var tre måneder, skrev hendes sundhedsplejerske i hendes lille, gule sundhedsbog: "Victoria er en pige, der ikke vil gå glip af noget!"

"Og det var rigtigt, for hun var så svær at få til at sove, men sundhedsplejersken gav mig det råd, at jeg skulle tage sutten ud af munden på hende, hvilket gjorde hende rigtig sur, og så skulle hun have den igen. Så blev hun rolig og så sov hun," mindes Diana Overgaard, der er Victorias mor.

Læs også

Sofies far var tarotlæser: "Jeg voksede op med følelsen af at være anderledes"

Hun ser smilende på selvsamme datter, der i mellemtiden er blevet 21 år. Diana er på besøg her i Victorias nye hjem udenfor Them i det midtjyske. En tidligere gård, som Victoria og kæresten Mark er i gang med at renovere. De har købt huset af Victorias chef, der ejer gården Sejrsminde længere nede ad vejen. Han har 700 malkekøer, og arbejdet med dem er blevet Victorias billet til et godt liv.

"De er bare så søde, køerne," siger Victoria Overgaard Rafn med et smil.

Hun er uddannet landmand og har fundet glæden ved at have en faglighed og en passion i sit liv. Noget der giver mening og som passer til Victorias udfordring; at hun tidligt i livet fik en ADHD-diagnose og ikke havde en nem skolegang.

For Victorias mor, Diana, var det ingen overraskelse, da datteren i 0. klasse fik diagnosen ADHD, som er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse.

"I børnehaven blev hun kaldt politibetjenten, for hun vidste, hvor alt og alle var og havde en stor retfærdighedssans. Nogle gange havde jeg lyst til at sige til hende: "Victoria, slap af!" Men det var og er svært for hende," fortæller Diana.

"Jeg vil gerne have, at alting bliver gjort ordentligt," tilføjer Victoria.

Fridag på landet

Victoria fik medicin, men følelsen af at være anderledes gik ikke væk.

"Jeg havde svært ved at skabe relationer, og når jeg fik en veninde, så blev jeg så knyttet til netop hende, at jeg ingen andre venner havde, når forholdet til den veninde så gik over," fortæller Victoria.

Hun er vokset op i Aarhus og Horsens, hvor hun boede sammen med sin mor og lillesøster. På et tidspunkt havde Diana en kæreste, som kørte ud med gylle, og Victoria fik lov at køre med, når livet blev lidt for svært:

"Folkeskolen var rigtig svær for mig, og så var det rart med en fridag, hvor jeg tog med ud på landet," mindes Victoria.

Turene gav et indblik i en verden, hun ikke kendte, og særligt arbejdet med køerne fascinerede den unge bypige:

"I 8. klasse vidste jeg, at jeg ville være landmand," fortæller hun.

20.000 skridt dagligt

Victorias mor så med glæde fra sidelinjen, hvordan datteren fik fokus og fornyet lyst til skolearbejdet, som ellers havde været svært at få klaret:

Læs også

Pia Kjærsgaard om manden i sit liv: "Det var egentligt bare noget teenagekæresteri"

"Pludselig kunne jeg jo se en mening med det, og det motiverede mig. Jeg har svært ved at gøre noget, bare fordi jeg skal. Det hjælper meget, når jeg ved, at det kan bruges," fortæller Victoria.

Som 15-årig flyttede hun hjemmefra, fordi hun begyndte på Bygholm Landbrugsskole:

"Det var det helt rigtige! At flytte hjemmefra er det bedste, jeg har gjort, for min mor og jeg fik et bedre forhold. Ikke fordi vi havde et dårligt forhold, for det havde vi ikke, men for mig var det så dejligt at komme et sted hen, hvor der var andre, der ville det samme som mig. Jeg oplevede fællesskab og blev glad for at studere, så det var så godt."

"Victoria har altid været meget voksen i sin opførsel og har taget meget ansvar, så hun var mere klar til at flytte, end mange andre 15-årige, tror jeg," supplerer Diana.

I sin praktiktid på landbrugsuddannelsen var Victoria på gården Sejrsminde udenfor Them, hvor hun er ansat i dag. Hun blev færdiguddannet i 2022, fik job på gården, knoklede – og fik så pludselig betænkeligheder. Var det nu også landmand hun ville være?!

"Jeg sagde op på Sejrsminde, for jeg følte, at jeg var nødt til at prøve noget andet for at vide med sikkerhed, om landbruget var det rigtige sted for mig. Jeg fik i stedet arbejde i en vuggestue, men det var svært for mig og min ADHD med 15 unger, der skreg på en gang," konstaterer Victoria med et grin.

Både hun og Mark elsker børn, passer ofte nevøer og niecer, og de vil gerne selv være forældre på et tidspunkt, men at arbejde med børn var ikke noget for Victoria.

"Jeg savnede vildt meget at være hos køerne, så jeg er glad for at være tilbage på gården Sejrsminde, hvor jeg var før. I vuggestuen var jeg for meget i mit hoved og bevægede mig for lidt. Nu møder jeg på gården klokken 4.15, kan holde tidligt fri og går mindst 20.000 skridt om dagen, så jeg er dejligt træt, når jeg skal i seng," fortæller Victoria.

"Det er vigtigt at fortælle, at man kan finde sin vej, selvom man som Victoria har ADHD," siger Diana, der glæder sig over sin datters lykke.

"Victorias historie er en positiv historie," tilføjer hun, mens datteren nikker.

"Jeg er jo bare glad, når jeg kan være hos køerne!"