Wauw, drikker jeg så meget?

– No wonder why everyone is drunk in England, lyder det fra en højttalende engelsk hotelgæst, der er faldet i snak med et svensk par ved poolkanten. Samtaleemnet er faldet på europæernes overforbrug af alkohol. På bordet foran dem står kolde øl, rosévin og en halvtom kande Sangria. Det er jo sommerferie.

Selv sidder jeg med en cola i hånden i poolbaren med min kæreste i varmen på Mallorca. Og ærgrer mig over, at jeg har sat mig for at undersøge, hvordan det egentlig føles at holde sig helt fra alkohol på sin ferie. Det er ikke nemt. Jeg kan dog trøste mig med, at mange danskere ville have det ligesom mig. Hvis dét da er en trøst.

LÆS OGSÅ: 5 fejl kvinder begår, når de vil være sunde

Barn af den danske alkoholkultur

Undersøgelser viser nemlig, at vi danskere stadig har et alarmerende højt forbrug af alkohol. Faktisk så højt, at vi regnes for et af de folkefærd i verden, der drikker mest. Statens Institut for Folkesundhed anslår, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol, 585.000 har et skadeligt forbrug, og 860.000 har et forbrug, der er for højt. Og ifølge en ny undersøgelse, som You-Gov har foretaget for Arla, er der ét bestemt tidspunkt på året, hvor vi danskere har særligt svært ved at lade alkoholen blive på hylden, og det er, når vi har ferie. I undersøgelsen svarer 41 procent af de adspurgte således, at de drikker mere fra juni til august end resten af året. Vi drikker altså for meget, og især i vores sommerferie.

Selvom jeg føler mig sund og rask, er der ingen tvivl om, at jeg er barn af den danske alkoholkultur. Jeg har drukket, siden jeg var 15 år gammel, jeg går jævnligt i byen, og jeg drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler, når sommerferien står for døren. Alene inden for det seneste år har min kæreste og jeg fyldt scrapbogen med billeder fra en bilferie til Berlin, en backpackertur til Vietnam og senest en tur til Thailand i selskab med gode venner. På alle vores ferier har alkohol spillet en central rolle. Ikke fordi vi har slået til Søren og drukket hjernen ud, men snarere fordi alkohol har været en stemningsskaber. En måde hvorpå vi har fået vendt verdenssituationen i et beruset klarsyn.

Amalie på Mallorca, frisk og ædru hele tiden.

Risiko for overforbrug i sommerferien

Nu sidder jeg så her. På Mallorca i aftenssolens sidste stråler og mærker, hvordan trangen til at drikke noget med procenter i melder sig. Jeg bestiller en danskvand, og min kæreste en øl. På scenen foran mig står aftenens underholdning: En senorita i rød kjole, der med en spansk-engelsk accent giver sin version af Sister Sledge-hittet "We are Family". Rundt om mig sidder pensionister, børnefamilier og kærestepar ved tyve fuldt besatte borde. Der står alkohol på dem alle. Jeg bliver ramt af en følelse af at være udenfor. Jeg føler, at fordi jeg siger nej til alkohol, siger jeg nej til det sociale fællesskab.

LÆS OGSÅ: Test: Er dit forbrug af alkohol for højt? 

Og spørger man projektdirektør i Forskningsenheden for klinisk alkoholforskning ved Syddansk Universitet, Anette Søgaard Nielsen, så er det ikke mærkeligt, at jeg har ekstra meget lyst til alkohol i dette øjeblik:

– På ferien drikker vi mere alkohol, fordi vi har en oplevelse af, at vi ikke har nogen forpligtelser. Vi skal ikke køre børnene i institution, og vi skal ikke på arbejde. Alkoholen giver os en følelse af at være sociale, og den markerer, at ferien er noget særligt, siger hun og understreger, at det ikke er uden risiko at trappe forbruget op i ferien:

– Særligt sommeren er forbundet med en større risiko for at udvikle et overforbrug af alkohol, fordi det bliver mere legalt at drikke hver dag. Både på grund af de høje temperaturer, og fordi folk har fri. Mange tager i sommerhus, hvor der ofte bliver købt vin i kartoner. Det gør, at man hurtigt mister overblikket over, hvor meget man har drukket, og det kan få konsekvenser, siger hun.

Hvorfor slår danskerne verdensrekorder i druk?

Det er lørdag aften. Vi slår os ned i en lille, lokal bar i den gamle bjergby Soller. Ideen om en kold øl forplanter sig med det samme. Nok mest af alt fordi jeg i situationer som denne plejer at bestille en stor fadøl med skum på toppen. Det er bare ikke det samme at sidde med en halvflad cola helt ædru på en bar, når alle andre omkring mig hygger sig med alkohol. Rundt om mig løber spanske børn og spiller bold, mens deres forældre nyder feriefeberen med øl og cigaretter. Jeg kommer til at spekulere på, hvad det egentlig er, der gør, at netop danskere slår verdensrekorder i at drikke? De indfødte sidder jo også og drikker, som jeg ville gøre det, hvis jeg ikke deltog i eksperimentet.

Spørger jeg Anette Søgaard Nielsen, er svaret klart: Vi danskere drikker mere, fordi vores alkoholkultur er vidt forskellig fra den sydeuropæiske:

– I Danmark er vores alkoholkultur en beruselseskultur i modsætning til Syden, hvor man taber ansigt, hvis man er fuld. Selvom det historisk set var vores ferier sydpå, der lærte os at drikke vin, så valgte vi at beholde den nordiske beruselseskultur, hvor vi både indtager alkohol i hverdagen og i weekenden, siger hun. Det var altså, da rejsekongen Simon Spies begyndte at invitere os danskere til grisefest og uanede mængder alkohol på Mallorca for 30-40 år siden, at vi fik øjnene op for hverdagsdrikkeriet. Desværre glemte vi tydeligvis alt om Sundhedsstyrelsens regel om at "Stoppe før fem", som kun sydeuropæerne mestrer.

Skal man forstå, hvordan danskernes drukvaner er opstået, så skal vi ifølge Anette Søgaard Nielsen tilbage i tiden:

– Vi har umærkeligt fået os en alkoholkultur, der er markant anderledes fra den sydeuropæiske, fordi Danmark førhen har været et udpræget øl-land. Herhjemme har man undgået, at øl er blevet betragtet som "rigtig" alkohol. Det er ikke mere end tredive år siden, at man drak øl i sine frokostpauser på arbejdet. Vores oprindelige forhold til øl har været med til at integrere alkohol i hverdagen over tid, fortsætter hun. Jeg må da også indrømme, at hvis ikke det var, fordi jeg ikke måtte drikke, så ville en aften som i aften stensikkert have udviklet sig til mere end en øl og en garanteret hovedpine i morgen tidlig.

I drikker dem store, vi drikker dem små

Barens høflige tjener, James, kan også nikke genkendende til, at den sydeuropæiske og danske alkoholkultur er forskellig. James har før været bartender i Magaluf – et feriested for unge og virile danskere, der danser på bordene og drikker på stranden – men nu står han her i smukke Soller, der mest appellerer til børnefamilier og pensionister. Han fortæller, at uanset hvilket publikum han har serveret alkohol for, så er tendensen den samme:

– Vi spaniere har lyst til kolde små øl. I danskere vil altid have dem store.

Jeg kigger mig omkring og ser rigtig nok, at de spanske forældre, der nu sidder og spiller kort, har små øl stående på bordet. James kan også fortælle mig, at danske feriegæster, unge som gamle, bestiller alkohol fra klokken ni om morgenen.

Godt nok drikker jeg øllene store, men jeg venter dog til de sene eftermiddagstimer. Og selvom jeg har oplevet, hvordan det har kriblet i fingrene efter et glas vin til aftensmaden, og mærket følelsen af at være uden for det alkoholdrikkende fællesskab, har min hvide uge på Mallorca været en stor succes. Jeg har kørt bjergkørsel i vores lejede bil uden at få kvalme. Jeg har spillet tennis flere dage i træk uden at dehydrere. Jeg har sejlet. Snorklet. Jeg er stået tidligt op. Og så har jeg fået mig en god kulør, fordi middagslurene har fundet sted på stranden og ikke i aircondition på hotelværelset. Selvom jeg ikke kan garantere tørlagte ferier fremover, vil jeg helt sikkert begrænse mit indtag. Når det så er sagt, står jeg her i lufthavnen på Mallorca og glæder mig til et dejligt gensyn med øl-landet.

LÆS OGSÅ: Disse 4 vaner gør dig tyk

LÆS OGSÅ: Her er midlet mod aftensnacking

LÆS OGSÅ: Vi tester 1 måned uden alkohol