"Min krop har råbt så højt den kunne for at få min opmærksomhed"

Bonuslisten er lang; højere selvværd, mere livsglæde, energi og overskud, bedre nattesøvn, ti kilo mavefedt mindre, finere hud, længere øjenvipper og en langt stærkere krop. Den såkaldte Zornigkur, som Lisbeth har stykket sammen og efterlevet det seneste år, har været en fantastisk rejse, og helt basalt er hun ikke i tvivl om, at det har reddet hendes liv.

"Jeg har aldrig taget mig særlig godt af min krop. Fra jeg var helt lille, har jeg tænkt på den som grim, ulækker og i vejen. Og aldrig lyttet til signaler og behov. Jeg har haft kronisk bronkitis, allergi, øjenbetændelse, vorter, psoriasis og graviditetssukkersyge. Jeg har også colitis ulcerosa, som er en kronisk sygdom i tyktarmen, der gjorde, at jeg i nogle år måtte have stomi. På cv’et er også en ødelagt galdeblære, blodforgiftning og tarmslyng. Min krop har med andre ord råbt så højt den kunne for at få min opmærksomhed, men jeg skulle helt ned og røre kældergulvet, før jeg begyndte at lytte", siger Lisbeth.

Det var hendes personlige konkurs i Huset Zornig, der ramte så hårdt, at hun i første omgang lagde sig helt ned. Ganske bogstaveligt.

"Det var et kolossalt identitetstab. Jeg er jo hende den stærke mønsterbryder, som man kender fra medierne. Jægersoldaten fra Underdanmark. Men hvad var jeg, hvis jeg ikke kunne drive min virksomhed? Jeg klaskede helt sammen og lå i fosterstilling i dagevis uden mad og ordentlig søvn. Der dukkede farlige tanker op i mit hoved; Hvad hvis jeg døde? Så ville pressen skrive om det i stedet for konkursen. Jeg var simpelthen ved at forsvinde ind i depression og en form for psykose. At det var bunden af bunden, giver sig selv. Og at rejse sig derfra kræver en bred indsats, som i mit tilfælde begyndte med en tilfældighed."

Bog blev redningskrans

Bogen "Sundhedsrevolutionen" havde ligget på Lisbeths kommode i noget tid. Den handler om antiflammatorisk livsstil, som blandt andet kan afhjælpe tarmproblemer, men det var først i de dage, hvor hun lå brak derhjemme, at hun rastløst begyndte at bladre i bogen.

"Hvis man tror på den slags, vil man nok sige, det var skæbnebestemt. Bogen er nemlig skrevet af den svenske journalist Marie Borelius, der periodisk var minister, men måtte gå af efter en uheldig personsag. Efterfølgende forsøgte hun at genfinde livsglæde og styrke og studerede forskellige sundhedsmetoder, som hun afprøvede på sig selv. Der er så mange lighedspunkter i hendes og min historie, og bogen føltes som en redningskrans.

Her var svaret på, hvordan jeg kunne genopbygge mig selv, og nu skulle kroppen også have al den opmærksomhed og kærlighed, jeg aldrig havde givet den før. Stærkt inspireret af den svenske journalist gik Lisbeth i gang med sin egen sundhedsrevolution. Baseret på grundig research og mange, mange timers læsning af bøger og artikler, sammensatte hun den levemåde, hun nu kalder Zornigkuren.

"Jeg er hverken læge, ernæringsterapeut eller diætist, men jeg er god til at sætte mig ind i store mængder data og viden. Krydret med fx gode gamle husmoderråd. Samlet set er min sundhed i dag baseret på det videnskabeligt veldokumenterede, det anerkendte, det anekdotiske, det nemme, det mærkelige og det, hvor der er en begyndende forskning, som ser lovende ud. Jeg kan ikke lide noget, der er fanatisk og forbundet med store afsavn.

Eller såkaldte slankekure baseret på ensidige fødevarer eller uholdbare regler. Det, der virker, er små justeringer, tilpasninger og forandringer, som føles gode og rare. Som en belønning og ikke en straf. For mig har det sidste år været en fantastisk rejse, hvor jeg har fået en livsglæde, jeg aldrig har haft før", siger Lisbeth.

Herligt morgengrim

De allerførste skridt på rejsen kom til at handle om at få styr på søvnen.

"Jeg har sovet dårligt så langt, jeg kan huske tilbage. Det gik fint og nemt med at falde i søvn, men jeg vågnede efter få timer, hvor jeg ofte havde haft mareridt og var helt svedig. Efterfølgende kneb det med at falde i søvn igen, så alt for tit har jeg kun sovet fire til seks timer. Pyt, tænkte jeg i alle de år, jeg ikke lyttede til min krop. Er man træt, afhjælpes det fint med store mængder kaffe og sukker. Men det går altså ikke på den lange bane.

Det blev tydeligt for mig, da jeg gik fra lidt til ingen søvn i forbindelse med konkursen. Efter nogle dage på den måde kom jo selvmordstankerne og den lige vej til et totalt sammenbrud. Jeg fik det bremset ved at læse om optimering af søvn. Og ved at prøve rådene af og finde det, der virkede for mig. Bl.a. med regelmæssige sengetider, sovebriller og ørepropper. I dag sover jeg så tungt, sammenhængende og godt, at jeg er helt hævet i ansigtet og morgengrim, når jeg står op. Herligt, synes jeg, for det er jo et konkret bevis for, at jeg endelig får den tunge søvn, jeg har brug for", fortæller Lisbeth.

Med søvnen på plads kom overskuddet til at revolutionere andre områder af hendes sundhed.

"Når man taler helbred, er der så uendelig mange kure, regler og råd, og det farer mange mennesker vild i. Det virker uoverkommeligt at gå i gang. Men skal jeg anbefale bare én ting, så start med at optimere din søvn. Det giver et kæmpeoverskud, og så kommer lysten til fx at røre sig eller lave og spise bedre mad.

Mormormad med sovs

For Lisbet har motion og kost aldrig været noget, hun skulle tænke på i forhold til vægt, men sundhed måles i andet end kilo.

"Mit bmi har altid været lavt og i perioder også for lavt. Fx vejede jeg i forbindelse med min første skilsmisse kun 45 kilo. For et år siden, da min sundhedsrejse startede, vejede jeg 66 kilo og var slank, men også det man kalder tyndfed, hvilket betyder for meget fedt omkring de vitale indre organer. I dag har jeg tabt ti kilo bugfedt, og det allerbedste ved det er, at jeg har spist mig til tabet i utrolig lækker mad. Største forandring er, at jeg er blevet meget bevidst om at spise mest mulig hjemmelavet mad uden forarbejdede fødevarer.

God gammeldags mormormad med sovs. Derudover har jeg ændret på mit spisemønster. Før fik jeg mange mindre måltider og snackede meget. Snuppede fx gerne en håndfuld chips inden sengetid. Nu spiser jeg i stedet to store måltider om dagen med masser af grønt, protein, sunde fedtstoffer og kulhydrater. Jeg slutter af med en god kop kaffe og lidt sødt, og den benzin kører jeg på i mange timer. Virkningen er helt anderledes, end da jeg spiste mindre og oftere. Jeg har mere energi, bedre fordøjelse og tror også, det spiller en rolle i min gode nattesøvn," fortæller Lisbeth.

På motionssiden indtraf den store forandring faktisk før sundhedsrevolutionen.

"Fordi jeg altid har været slank, har jeg ikke dyrket motion, men for fem-seks år siden kom jeg til at kigge kritisk på mit spejlbillede. Jeg var ikke tyk, men lårene bulnede af appelsinhud, og maven stod ud i en bue. Lidt modvilligt gik jeg med en veninde i motionscenter og blev til egen overraskelse helt bidt af at træne. Jeg fortsatte med det og er nu begyndt at supplere styrke- og pulstræning med lange gåture. Det giver noget andet – ikke mindst for sindet."

Læs også: Charlotte Bircow: ”Jeg har lært mig selv, at jeg også på dage, hvor jeg ikke gider, skal lette rumpetten”

Krop og sind hænger sammen

At der er en stærk og ubrydelig sammenhæng mellem det fysiske og det psykiske, er Lisbeth ikke længere det mindste i tvivl om.

"Man kan ikke adskille hoved og krop! Jeg gjorde et ihærdigt forsøg i mange år, og det er der en helt oplagt forklaring på. Med en barndom og opvækst med vold, seksuelt misbrug og misrøgt, lærte jeg tidligt at forsvinde fra min krop og det, der gjorde ondt. Jeg blev oppe i hovedet, udviklede periodisk ocd-agtige mønstre, hvor jeg fx koncentrerede al opmærksomhed om at tælle. Senere og sideløbende søgte jeg tilflugt i bøger; læste, læste, læste. Kun hoved, ikke krop. Det kan man ikke holde til på den lange bane, og efter et liv med meget modvind, knækkede konkursen mig helt. Men kickstartede også forståelsen af, at jeg skal tage hånd om hele mig. Er kroppen stærk, kan sindet klare alt, og er sindet stærkt, er kroppen meget bedre rustet", siger Lisbeth.

Et værktøj til at styrke den mentale sundhed er blandt andet meditation, som hun praktiserer hver dag, men der indgår også kærlighed, berøring og bevidst positiv tænkning.

"Kys, kærtegn og sex højner beviseligt mængden af endorfiner, som giver en lykkefølelse. Det skal man bare køre på med, og en anden ting, jeg kan anbefale, er at ændre negative tankestrømme. Der har i mange år boet en indre negativ kælling i mig, som råber, at jeg er grim, har en flad røv, er umusikalsk, doven og afstumpet. Kællingen er født af lavt selvværd, men hun kan passiviseres med en teknik, hvor jeg tænker på andre mennesker. Er de perfekte? Nej, for gule tænder, for få eller for mange kilo, dårlige sangstemmer, plat humor og så videre gør os jo bare til ægte mennesker. Og når jeg kan holde af andre til trods for deres skævheder, kan jeg også holde af mig selv. Rigtig meget faktisk og det er det allerbedste mål, jeg har nået med min Zornigkur."