Løj på daten: Nu fortæller Ann, hvad der skete bag kameraene 

Det var ikke med Ann Steffensens gode vilje, at hun endte på date med Jonas Hartmann.

logo herognu HER&NU HN

"Min interesse er lidt større hos Thomas G, så jeg føler, at det er lidt forkert at være her"

Sådan lød Ann Steffensens besked til Jonas Hartmann efter gruppedaten i det seneste afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender" – en besked, der kom en smule bag på den 30-årige vestjyde. 

– Jeg blev en smule forvirret. Det er jo ikke meningen, at det er pigerne, der fravælger fyrene i programmet, fortæller Jonas til HER&NU. 

Tvunget på date

Beslutningen kom dog ikke som en overraskelse for produktionen, da Ann allerede havde taget den dagen før.

- Kort efter Jonas ringede og inviterede mig videre, kunne jeg mærke, at jeg fortrød mit ja. Jeg ville egentligt helst bare fokusere på Thomas G, og jeg var bange for, hvad han ville tænke, fortæller Ann og fortsætter:

- Jeg sagde derfor til produktionen, at jeg ikke ville med på daten, men de fortalte mig, at det ikke var muligt at trække sig så hurtigt. Så jeg måtte tage med, fortæller Ann, som havde svært ved produktionens krav om, at hun skulle deltage.

- Jeg syntes, det var stramt. Jeg følte, at det var spild af min tid og Jonas' tid, og jeg syntes, også at det var synd for de andre kvinder, at jeg skulle være der og tage deres tid. 

LÆS OGSÅ: "Robinson"-Emil er blevet far

Løj på daten

Under daten forsøgte Ann derfor også at holde sig i baggrunden og undgå Jonas' opmærksomhed. 

- Jeg sagde blandt andet, at jeg ikke kunne lide at skyde, og jeg skød kun en enkelt gang - men egentligt har jeg slet ikke noget imod at skyde. Jeg syntes faktisk, at det var ret fedt, fortæller Ann. 

Afklaring

Da daten nærmede sig sin afslutning, fik Ann et signal om, at hun måtte trække Jonas til side. 

- En fra produktionen gav mig en tommel op, og så trak jeg Jonas væk. Det var en lettelse at få det sagt, for det havde fyldt i mit hoved hele daten, fortæller Ann.

Heldigvis tog Jonas også beskeden pænt.

– For mig gjorde det ikke noget, at Ann trak sig. Jeg syntes faktisk, det var fedt, at hun gjorde det så tidligt, og jeg tror måske også, at min kemi med Klara skræmte hende en smule, afslutter Jonas. 

LÆS OGSÅ; Sebastian og Asta afslører: Vi får hjælp udefra