"Forræder" sæson 3

Her er alle deltagerne i ny sæson "Forræder"

Nu er det endelig afsløret, hvem der skal forsøge at gennemskue, snyde og myrde hinanden i TV 2-programmet.

logo herognu HER&NU HN

I sidste uge kunne HER&NU afsløre, at to af landets sjoveste kvinder, komiker Eva Jin, 26, og skuespiller Lise-Lotte Lohmann, 68, er blandt deltagerne i den tredje sæson af kendisudgaven af "Forræder".

Men det ser ud til, at de får kamp til stregen i spillet om sandheder og løgne, for de er blot to iblandt en noget stjernespækket og mangfoldig gruppe af kendte, som netop er blevet afsløret af TV 2.

Artiklen fortsætter under videoen...

Resten af de i alt 18 deltagere, der har taget plads på den ikoniske "Forræder"-trappe på det sydfynske slot, er fodboldspiller Ali Jassem, 24, skuespiller André Babikian, 51, sejler Anne-Marie Rindom, 33, kendiskok Dak Wichangoen, 38, DJ Emil Lange, 33, podcastvært Havshen Nabaz, 29, politiker Helge Adam Møller, 82, radiovært Line Kirsten Nikolajsen, 33, influencer Marie Watson, 28, koreograf Nicky Andersen, 27, skuespiller og vært Rasmus Bruun, 42, tv-vært Sarah Grünewald, 41, influencer Signe Kragh, 27, forfatter Thomas Korsgaard, 30, forfatter Tine Aurvig-Huggenberger, 61, og komiker Victor Lander, 30.

Det er endnu engang Lise Rønne, der står for at styre spillets gang.

Tredje sæson af "Forræder" har premiere på TV 2 og TV Play fredag 11. april, og der er otte episoder i alt.