Datteren om Jannis nye bog: - Jeg skal ikke læse den

Janni Rees datter støtter op om den nye bog - men hun skal ikke selv læse den.

Logo realityportalen farve

Janni Ree fejrer i dag to vigtige begivenheder i sit liv - nemlig sin 55-års fødselsdag og hendes nye bog "Evig diva". Det er en bog, der allerede er stærkt omtalt, og hendes eksmand Karsten Ree sagsøgte Janni, og krævede at få nedlagt fogedforbud og stoppe udgivelsen.

LÆS OGSÅ:  Janni afslører vild gave fra Jeppe

Med til festen er naturligvis datteren Nathalie Mathorne på 29. Og det er en stolt datter, den tidligere "Forsidefrue" har ved sin side på den store dag.

- Vi har jo glædet os til den her dag. Det er en stor dag for min mor. Så det er hyggeligt at fejre, at hun har skrevet den her bog. Hun er meget stolt af den, og vi er jo også rigtig stolte af, at hun er kommet ud med den bog, fortæller Nathalie. 

Der er næppe ingen tvivl om, at Nathalie er imponeret over sin mors bog, og det arbejde, Janni har lagt i den. Dog har Nathalie ikke selv tænkt sig at læse den. 

- Jeg har ikke læst den. Jeg læste heller ikke hendes forrige bog (Bogen "Golddigger - I think not", red.). Det er jo lidt mærkeligt at skulle læse om sit eget liv. Jeg har jo været på sidelinjen igennem de her ting, og vi oplever også tingene lidt forskelligt, fortæller Nathalie, der samtidigt understreger, at hun dog står helt inde for det, Janni skriver. 

- Jeg har bare valgt ikke at læse den. Men jeg støtter hende. 

Det har da også været en noget turbulent periode med skilsmisse, retssager og en ny, blomstrende kærlighed for Janni - en periode, det afgjort har været hårdt for Nathalie at være vidne til.

LÆS OGSÅ:  WHAT: Linse vidste intet om Geggo og Cengiz' hussalg

- Jeg har da nogle gange været lidt bekymret. Hvor skulle hun ende henne? Jeg havde ikke regnet med, at hun ville komme så godt og hurtigt ud af det her. Det har været meget op og ned. Men hun har jo bare holdt fast i, hvem hun er og det er megasejt.