Kendte danskere fra både gastronomiens, sporten og kunstens verden var inviteret til kulturballet - heriblandt den professionelle danser Didde-Mie Lykke From, 24, for hvem invitationen var en stor overraskelse.
Faktisk troede Didde-Mie først, at der var tale om en spam-mail. Det delte danseren til pressedagen for Prime Video-programmet "Girls of Copenhagen", som hun medvirker i.
- Det var en vild oplevelse - mega spændende og mega intenst. Jeg var så beæret over at blive inviteret - jeg troede, det var spam, så jeg svarede ikke på mailen i et par dage, indtil jeg fandt ud af, at det var ægte, lød det fra Didde-Mie og tilføjer:
- Jeg tænkte, hvordan har de for det første fundet min mail, som hedder sådan noget latterligt, så jeg tænkte, det er godt nok mærkeligt.
Didde-Mie fandt dog ud af, at den var god nok, da hun endelig åbnede mailen under en rejse til Afrika med sin kæreste, Malte Ebert.
- Jeg var lidt forvirret over, at jeg havde fået en invitation - lille Didde, der bare danser derhjemme. Tænk, at der er nogle, som har set det og sendt en invitation. Det synes jeg er meget vildt.
Didde-Mie Lykke From havde Malte Ebert med som plus one til ballet, hvor de begge var fint klædt i sort fra top til tå.
Annonse
Fik du udvekslet et par ord med vores konge eller dronning?
- Nej, det gjorde jeg ikke. Malte gjorde nok. Det er han god til, men jeg observerede og hyggede mig - havde kjole på, hvilket ikke sker så tit, siger Didde-Mie, som var iført et smukt design fra Soeren Le Schmidt.