Ny DR-serie afslører mørke hemmeligheder og fortielser: Se det stærke cast her
Under en tag-renovering af en ejendom på Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg, fandt håndværkere i august 2019 skelettet af et lille barn i en papkasse på loftet. Denne sande historie er med andre ord omdreningspunktet for DR1’s nye søndagsdrama ”Generationer”.
Familiehemmeligheder er omdrejningspunktet for DR1’s nye søndagsdrama ”Generationer”.
Til stor undren for familie og omgivelser, tilstår 87-årige Martha drabet på en baby, som en håndværker finder liget af på loftet af den ejendom, hun bor i; en hemmelighed, hun har båret alene i 70 år.
Under en tag-renovering af en ejendom på Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg, fandt håndværkere i august 2019 skelettet af et lille barn i en papkasse på loftet.
Retsmedicinske undersøgelser viste, det var født mellem 1938 og 1954 og havde en alder svarende til 40. fosteruge.
Det var dog ikke muligt at fastslå kønnet, eller om barnet var i live ved fødslen.
Politiet forsøgte afhøringer af personer, der tidligere havde boet i ejendommen nær Sankt Jørgens Sø, men indstillede efter et par måneder efterforskningen, fordi det hverken var muligt at identificere barnet eller personer, der kunne have placeret det på loftet.
Jan Linnebjerg, 65, er Jesper, far til Rikke, Anne-Sofie, Lea og Birk. Han har tidligere været gift med Tina og lever som enkemand efter Lea og Birks mor gik bort.
Gordon Kennedy, 57, som Villy, der er Tinas ven og fortrolige. Han er eneboer og forbereder sig på alt fra invasion, hungersnød og pandemi til et samfundskollaps.
Rikke Eberhardt Isen, 35, er seriens hovedkarakter Rikke, der som forsvarsadvokat påtager sig opgaven at forsvare mormor. Hun har adgang til en paranormal virkelighed, som hun ikke tror på og heller ikke vil anerkende.
Anette Støvelbæk, 57, er Marthas datter Tina og mor til Rikke og Anne-Sofie. Hun arbejder som slusemester på Vidåslusen ved Højer og trives bedst som eneboer.
Albert Arthur Amiryan, 30, som Anne-Sofies kæreste Isac. Deres forhold begynder at smuldre, da det barn, de venter, med stor sandsynlighed bliver født med Downs.
Isi Gren Sørensen, 17, i rollen som Birk på 15. Sammen med en ven laver han en true crime podcast om Martha, der ender med at få betydning for hendes sag.
Olga Schultz, 21, spiller den 17-årige gymnasieelev Lea, der er halvsøster til Rikke og Anne-Sofie på deres fars side. Hun går til kor med Martha og betragter hende som en bedstemor.
Alice Bier Zandén, 30, som Anne-Sofie, kærligt kaldet Anso. Det er hende, der for alvor begynder at undersøge familien, da mormor Martha afslører sin hemmelighed.
Ulla Henningsen, 74, i rollen som familiens 87-årige mormor, mor og oldemor. Martha kan på et splitsekund gå fra humoristisk til alvorsfuld, og derfor tror familien, at hun lider af demens, da hun tilstår babydrabet.
Simon Sears, 41, spiller Rikkes mand, gymnasielæreren Martin. Deres parforhold sættes på prøve, da de bliver nødt til at flytte ind hos Martha med deres to børn på fem og otte år.
Første afsnit af ”Generationer” kan streames på DRTV fredag og ses på DR1 søndag kl. 20.00.
Fra venstre øverst: Olga Schultz, Simon Sears, Isi Gren-Sørensen, Gordon Kennedy, Jan Linnebjerg, Albert Arthur Amiryan, Alice Bier Zandén, Ulla Henningsen, Rikke Eberhardt Isen og Anette Støvelbæk.Henrik R. Petersen
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.