Ditte Lee på 27 år og hendes kæreste, Mario Sciacca på 31 år, venter barn i begyndelsen af februar. Til Realityportalen har Ditte tidligere udtalt, at hvis det blev en pige, så er parret fast besluttet på et navn, nu har de været til kønsscanning, og der gemmer sig en pige i maven, så det med navnet behøver parret ikke længere bekymre sig om.
- Mit største ønske er gået i opfyldelse. Jeg skal have en mini-me. Mario bildte mig ind, at han kun lavede drenge, og jeg har hele tiden sagt, at det blev en pige, og jeg fik ret, skriver en meget glad Ditte på Instagram til en video, hvor kønnet afsløres.
Ditte valgte af afsløre kønnet for Mario ved at pakke en lyserød kjole ind i en kuvert, som han skulle åbne. Heldigvis er han lige så lykkelig, som hun er.
- Har jeg fået en pige? YES, udbryder Mario glad i videoen, som Ditte har lagt op på Instagram.