Realityportalen har samlet fem af de bedste realityprogrammer, som du netop kan se i påsken. Med regeringens restriktioner for store forsamlinger er der igen i år ikke lagt op til de store påskefrokoster, derfor kan du i stedet slange dig i sofaen til noget rigtig godt tv.
Der er rigeligt med programmer at tage fat på lige nu, men vi har samlet fem reaity-serier til inspiration.
Om mandagen kan du se 'Korpset' på TV 2. Kendte danskere prøver kræfter med benhårde militærøvelser. Undervejs falder flere og flere fra, da de bliver udsat for et massivt pres.
12 kendte danskere er blevet til 12 aspiranter i 'Korpset', hvor de i otte dage - eller så længe de kan - gennemgår et træningskursus, tilrettelagt af tidligere elitesoldater. (Foto: Lars E. Andreasen/TV 2)
Tirsdag
Hvis du har tid til at se fjernsyn tirsdag, så skal du helt sikkert se 'Luksusfælden'. I den populære reality-serie på TV3 hjælper et hold eksperter helt almindelige danskere på rette kurs økonomisk.
Har du ikke TV3, så kan alle afsnit ses på Viaplay.
Lene og Jakob får ikke gode nyheder, når eksperterne Kenneth og Jan gennemgår Jakobs økonomi i 'Luksusfælden' (Foto: TV3)
Torsdag
Torsdag er generelt en god fjernsynsdag, for her kan du både se 'Forsidefruer' på TV3 og 'Stjerner i trøjen' på discovery+ og Kanal 5. Men vi vil i denne anbefaling slå et slag for reality-serien 'Philip May & Simone'.
Det populære par fra 'Paradise Hotel' har fået deres helt egen tv-serie, hvor man følger deres liv som nybagte forældre. Programmet kan ses HER.
Philip og Simone (Foto: Jacob Jorp Hansen/Discovery Networks)
Fredag
Hvis du ikke allerede er startet, så er det på tide at få set lidt af 14. sæson 'X Factor', der i denne uge er nået til semifinalerne i den populære sangkonkurrence på TV 2.
Du kan se 'X Factor' på TV 2 eller på TV 2 Play, når du vil.
Dommerne Martin Jensen, Oh Land og Blachman til fjerde liveshow i 'X Factor' (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Søndag
Ugens sidste dag slutter med et ægte reality-program på TV 2. 'Hjem til gården' sæson 4 med Lene Beier som vært er yderst populært. Som en ægte reality-serie indeholder programmet både, drama, taktik, konkurrence og en stor pengepræmie, så der er alt god grund til at se programmet, hvor almindelige danskere kæmper om overlevelse på en gård på Falster.