I sæson fire af 'Over Atlanten' på Kanal 5 og Discovery+ var den oprindelige plan, at deltagerne, bestående af tv-værten Sarah Grünewald, tv-personligheden Rosa Kildahl, rapperen Branco, skuespilleren Jonathan Harboe, youtuberen Rasmus Brohave, kokken Nikolas Strangas, sejleren Martin Kirketerp og kaptajnen Jesper Bank, skulle rejse fra Caribien mod Portugals kyst.
For under turens sidste del med slutdestination i Lissabon vurderede skibets kaptajn, at det ikke var forsvarligt at fortsætte sejlturen, hvormed han traf den endelig beslutning om at søge i havn på Azorerne (et område lidt ude for Portugal, red.) for at sikre deltagernes, produktionsholdets og besætningens sikkerhed.
Pressemøde på 'Over Atlanten' med Sarah Grünewald.Foto: Peter Hauerbach
Til pressemøde på 'Over Atlanten' fortalte tv-vært Sarah Grünewald også om det skæbnesvangre øjeblik, hvor kaptajnen måtte tage beslutningen.
- Vi var ude i noget hårdt vejr. Vi ramte jo Azorerne, og der var da tale, om man skulle sejle igennem sådan et lille hul, der ligesom var. Men det ville så kræve, at man satsede, og at der ville være ret meget storm, hvor nogen af os, der var lidt udfordret i forvejen, skulle spændes fast til vores senge i tolv timer. Der var jeg glad for, at vores kaptajn tog en anden beslutning, fortæller hun til HER&NU og fortsætter:
- Jeg ville gerne have været igennem stormen, men jeg ville det ikke på bekostning af vores sikkerhed, og det var der, vi var. Det var simpelthen for farligt, men det talte lige ind i sådan nogle vildbasser som os (hende og kokken Nikolas Strangas, red.).