Hannah Melissa åbner op om stor dag: Sådan foregik brylluppet

'De unge mødre'-deltageren fortæller, hvordan det gik til, da hun endelig fik sin René.

Hannah Melissa Ginic og René Bæk kan langt om længe kalde sig mand og kone. Lørdag afslørede den unge mor nemlig, at parret havde sagt ja til hinanden og var blev gift foran venner og familie.

Nu åbner 'De unge mødre'-deltageren op omkring den store dag, som hun kan se tilbage på med stor glæde, selv om hun stadig har svært ved at forstå det helt.

- Jeg synes, det er fantastisk, at René og jeg er blevet gift, fordi man på en måde føler sig endnu mere forbundet nu, men samtidig er det en vild og måske lidt old school følelse. Men det er i hvert fald dejligt, siger den unge mor til Realityportalen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da René friede for åben skærm til Hannah Melissa.

Følte sig smuk

Hannah Melissa fortæller, at hele dagen forløbet præcis som planlagt.

Hannah Melissa var godt tilfreds med sit hår fra Avezu og Street Hair i Herning. (Foto: Privat)
Hannah Melissa var godt tilfreds med sit hår fra Avezu og Street Hair i Herning. (Foto: Privat)

- Det hele gik bare megagodt. Det var fuldstændig gennemført. Vi fik sagt ja til hinanden som det vigtigste, men samtidig følte jeg mig bare så smuk, siger hun og fortsætter:

- Min skræddersyede kjole; min ring, der er blevet smedet op fra bunden; mit smukke hår fra Avezu, som den søde Heidi, der ejer Street Hair i Herning har sat i og alt andet. Det var bare, som det skulle være.

Utraditionelt bryllup

Dagen blev fejret med de nærmeste venner og familie, som 'De unge mødre'-parret ønskede det.

- Vi var også utraditionelle i kirken. Da vielsen var afsluttet, dansede brudepigerne og jeg ud af kirken til Renés og min sang, siger Hannah Melissa og fortsætter:

- Efterfølgende tog vi ud i et forsamlingshus, hvor vi fik danset brudevals og fik en masse lækker mad, og der blev holdt de fineste taler. Til sidst tog vi på et fint hotel i Århus.

For Hannah Melissa og René kommer det dog ikke til at ændre det helt store, at de nu er mand og kone. Men parret, der sammen har børnene Molly, Dexter og Hailie, mens den unge mor har datteren Cecilya fra et tidligere forhold, ser frem til at gå fremtiden i møde.

- Men nu, hvor vi er blevet mand og kone, skal vi bare nyde vores liv, vores hverdag og hvad der ellers følger med. Vores liv flasker sig, som det skal, og tingene kører endelig godt, hvilket vi også har ventet længe på. Så jeg kunne ikke ønske mig mere, siger den unge mor.

Herunder kan du se de billeder, som Hannah Melissa har delt: