Trekantsdrama: Freja måtte se på, mens Jonas flirtede med Klara

Jonas fulgte ikke kun sit hjerte, men også produktionens retningslinjer, da han valgte at give Klara massiv opmærksomhed foran Freja til vennefesten.

logo herognu HER&NU HN

Respektløst. 

Sådan beskriver en af kvinderne Jonas og Klaras åbenlyse flirteri foran Freja til vennefesten i "Kærlighed hvor kragerne vender". For Jonas var situationen dog alt andet end let. Han ønskede at give begge kvinder opmærksomhed, men mens han følte sig tryg ved Freja, var han fyldt med spørgsmål og tvivl omkring Klara og deres spirende kemi.

LÆS OGSÅ: Nynne om graviditet: Det har været luksus

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg var meget glad for Klara på det her tidspunkt, fortæller han til HER&NU og fortsætter: 

- Jeg var dog også i tvivl om, hvad jeg godt kunne lide ved Klara. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg var så væk i hende, og det ville jeg gerne finde ud af. Jeg vidste derimod, hvad jeg godt kunne lide ved Freja, og dagen før havde jeg også været på date med hende og haft hende på enmandshånd. 

Retningslinjer fra produktionen 

I virkeligheden har Jonas aldrig prøvet at date flere personer på én gang – og slet ikke foran hinanden.

– Hvis der fandtes en manual til, hvordan man dater to kvinder samtidig og lige foran hinanden, så ville jeg gerne have haft den, fortæller han.

Samtidig gjorde produktionens retningslinjer situationen endnu mere kompliceret.

– Produktionen ville gerne hjælpe en med at finde kærligheden, men det skete med præmissen om, at der også skulle skabes godt tv. Så at sende Freja hjem på det her tidspunkt, så hun ikke skulle stå model til det hele, var aldrig en mulighed.

Et signal til Freja 

For ikke at holde Freja for nar valgte Jonas dog ikke at holde fliteriet skjult. 

- Ved at gøre det åbenlyst med Klara, så sendte jeg også nogle signaler til Freja, som hun kunne vælge at reagere på. Hun havde jo muligheden for at sige fra, fortæller Jonas, der ikke så det som en mulighed at holde igen på sine følelser.

- Jeg har det sådan lidt, at man skal gå all-in for det, som man føler for, og man skal følge sit hjerte, og det følte jeg, at jeg blev nødt til der. Hvis jeg nu ender med Klara, og jeg en dag skal holde en tale til vores bryllup, så er det jo underligt at stå og sige: "Ja, jeg datede dem begge to, jeg holdt lige meget af dem og gav dem lige meget opmærksomhed". Jeg er nok lidt mere romantiker end det.