Man skulle ikke tro, det var muligt, men nu kan Sidney Lee tilføje endnu et realityprogram til listen over alle dem, han gennem tiden har medvirket i.
I sæsonafslutningen på 'Ex on the Beach' indtager den snart 42-årige reality-stjerne nemlig villaen i 'Ex on the Beach', hvor han i anledning af en rock'n'roll-fest er bartender.
Sidney Lee, der har det borgerlige navn Søren Hassel Hansen, har blandt andet medvirket i ‘Singleliv’, ‘Dagens mand’, ‘Fangerne på fortet’, ‘Wipeout’, 'Party Starters' og ‘Divaer i junglen’.
Alle i villaen bliver begejstrede og meget overraskede, da det går op for dem, at kongen af reality skal feste med og servere drinks for dem hele aftenen, og Sidney selv er også begejstret.