Thomas G. og Katrine
Foto: TV 2
Katrine blev valgt fra i "Kærlighed hvor kragerne vender": Vælter sig i tilbud
Katrine fandt ikke kærligheden i det populære TV 2-program, dog står hun ikke ligefrem og mangler tilbud.
"Kærlighed hvor kragerne vender"-eventyret sluttede for 23-årige Katrine i aftenens program. Thomas G. valgte nemlig at gå videre med at date Ann - og måtte således sende Katrine hjem til Fredericia igen.
LÆS OGSÅ: Sofie i arbejdstøjet: "Landmand søger kærlighed" er begyndt
Thomas G. og Anns kemi har da heller ikke været til at tage fejl af, og den intense øjenkontakt og flirteri kørte afsted siden første date. Thomas G. måtte derfor tage afsked med Katrine - en beslutning, der irriterede Katrine en anelse.
- I
momentet bliver man selvfølgelig ked af at blive afvist. Så tror jeg også, at
jeg var lidt irriteret over, at jeg måske ikke helt følte, at han havde givet
mig en reel chance, fortæller Katrine til HER&NU/Realityportalen.
Artiklen fortsætter under videoen...
I programmet fortæller Katrine om sin fortid med stress, og her føler hun ikke helt, at Thomas greb hende i den sårbare samtale.
- Jeg
følte, at når jeg sagde de ting om mine op- og nedture, at han ikke helt tog
det til sig. Også fordi, han havde snakket så meget om, at jeg skulle være mere
ægte. Det føler jeg virkelig, at jeg er, fortæller hun.
Masser af tilbud
I dag har Katrine endnu ikke
fundet kærligheden. Hun understreger også, at hun ikke søger den som sådan, men er meget åben for at finde den. Og faktisk har hun modtaget flere tilbud fra interesserede seere.
- Jeg
har fået nogle beskeder. Det synes jeg er meget hyggeligt. Så er der også
nogen, der kommet hen til mig i byen. Der kommer ingen hen til mig om dagen i
ædru tilstand, men lige så snart, de har fået noget at drikke, så tør det godt, griner Katrine.
LÆS OGSÅ: WHAT! Fie, Lenny og Regitze sammen i nyt program
Katrine har endnu ikke svaret på sine beskeder fra bejlerne i indbakken af
frygt for, at hun ville komme til at spoile for meget af programmet inden, det
blev sendt. Hun er dog snart klar til at få svaret på nogle af dem.
- Der
er nogle rigtig søde beskeder i forhold til, hvordan jeg åbner op om min stress,
og det er der flere, der kan relatere til. Enormt personlige beskeder.
Til trods for, at Katrine ikke fandt den store kærlighed i datingprogrammet, ser hun tilbage på optagelserne med særligt én følelse.
- Det
har været en megafed oplevelse. Man skulle lige lande i det, da jeg kom derfra,
for der var så mange indtryk. Men når jeg ser tilbage på det, så var det
simpelthen så fantastisk. Alle de ting, vi har lavet og de mennesker, vi var
omkring.