Med photoshop er det blevet nemt at redigere billeder og lave fake, vildledende og ulovlig markedsføring, og desværre er det noget, som nogle virksomheder benytter sig af. Ifølge 29-årige Philine Roepstorffs er hendes private billeder i hvert fald blevet misbrugt af en virksomhed.
- Der er en virksomhed, der bruger min lejlighed til at markedsføre deres produkt, fortæller den 29-årige model i det nyeste afsnit af '
Bendtner & Philine', som sendes på Discovery+.
- De har taget mine billeder af mit hjem, og så har de photoshoppet deres produkt ind, så det ligner, at det er noget, som jeg har i mit hjem.
LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører stor hemmelighed
Philine Roepstorff blev opmærksom på misbruget, da hun blev tagget af nogle fra firmaet i et opslag på sociale medier.
LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-deltager afslører: Jeg græd hver dag
Den 29-årige model har efterfølgende kontaktet sin advokat, som nu er på sagen. Det har dog fået virksomheden til at reagere.
- Lige nu så vil brandet rigtig gerne lukke en aftale udenom advokater, hvor de selvfølgelig så, i stedet for bare at indgå et forlig og betale skaden, så får de også rettighederne til billederne, fortæller Philine.
LÆS OGSÅ: Efter flere anfald: Nu søger paradiso hjælp
Influenceren foretrækker dog, at beholde sin advokat på sagen.